Stine Clasen

Blog

Fire opmærksomhedspunkter

Anbefalinger i forhold til at få flere elever i specialklasserne til at tage 9. klasses prøven

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For at sikre en vis ensartethed i tilgangen til elever i specialklasser og deres deltagelse i 9. klasses prøven, anbefales det at være opmærksom på fire niveauer, som al personale på skolen bør kende til. Det gælder også lærere og pædagoger i indskolingen, da der ikke bare er tale om indsatser på mellemtrin og i udskolingen, men i høj grad tale om et fælles grundlæggende værdisæt i forhold til læring og udvikling.

Stine Clasen

Stine Clasen har i en årrække blogget på Folkeskolen.dk. Hun er udviklingskonsulent i PPR, Aarhus og har kompetenceudvikling, procesfacilitering og innovation som hovedopgaver. De sidste fem år har hun arbejdet med implementering af Nest pædagogik, hvor hun blandt andet har bidraget til design af tjeklister med fokus på rummets didaktik og brug af specialpædagogiske metoder i klassen. Aktuelt arbejder Stine Clasen med at udvikle mellemformer mellem almen- og specialområdet, som har til formål at flere børn kan trives, udvikle sig og lære i Folkeskolens fællesskaber. En væsentlig del af hendes virke er at udgive bøger og artikler på det pædagogiske og specialpædagogiske område. Senest er hun medforfatter og -redaktør til bøgerne Inklusion i skolen, Nest i Danmark og Nest metoder.

Historisk har der i specialklassesammenhænge været en udpræget holdning til, at trivsel gik forud for faglig læring, da målgruppen af elever i specialklasserne har særlige behov og af samme grund kan være særligt udsatte. Inden for de sidste år er diskursen vendt, således der er et øget fokus på den faglige indgang som forudsætning for trivsel. Dette understreges af skolereformens formål om, at alle børn og unge skal blive så dygtige, som de kan. Det nævnes som det første mål, hvor børn og unges trivsel nævnes efterfølgende.

Der pågår sideløbende med denne kulturændring en diskurs i retning af mere rammesætning, mere tydelighed og mere konsensus samarbejdsmæssigt om det pædagogiske arbejde i skolen. Sammenfattende er der tale om to stærke tendenser, den ene  mod mere faglighed og den anden mod mere tydelighed og rammesætning på alle niveauer.

De fire niveauer, som det derfor bliver vigtigt at have en fælles holdning til på en skole, er:Klasserumsstrategier, Samarbejde, Organisering og Grundlæggende Værdier.

Holdningen til det pædagogiske arbejde, værdierne og barnesynet er grundlaget for den organisering, der kaldes på. Hvilket afføder en række samarbejdsstrategier, der skal omsættes til en række helt konkrete klasserumsstrategier, hvilket vil kunne ses og opleves i den pædagogiske hverdagsvirkelighed.

I Aarhus Kommune arbejdes der ud fra et anerkendende menneskesyn og ud fra tilgangen at ’ Hvis børn og unge ikke lærer på den måde, vi underviser dem på, må vi undervise dem på en måde, så de lærer.’ Når holdningen samtidig er, at alle børn skal blive så dygtige som de kan, så efterlader det skolen med et stort ansvar for at tilpasse undervisningen, så den imødekommer og understøtter alle elevers læring. Det betyder, at alle børn og unge inden for normalbe-gavelsesområdet ideelt set skulle kunne støttes i at tage 9. klasses prøven uanset hvilke type klasse, de går i. Der kan selvsagt være tilfælde, hvor det ikke lader sig gøre fuldt ud, ligesom der for elever med anderledes begavelse kan være særlige forhold, der gør sig gældende.

I forhold til de tre øvrige niveauer gælder det, at de bør være velbeskrevne, tydelige og kendte af alle på skolen. Og ideelt set være anvisende for alle specialklasser i kommunen.