Stine Clasen

Blog

Mod til at turde

Nogen skal turde tage de første skridt. Og nogen skal turde følge med.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvorfor kræver det noget særligt at gøre noget andet end det, man plejer at gøre? Eksempelvis hvis man er lærer for en gruppe demotiverede elever. Hvem er det så, der skal gøre noget andet? Sandsynligheden for, at eleverne helt af sig selv lige pludselig bliver langt mere motiverede, er begrænset. De vil formentlig først åbne for mere interesse i det øjeblik, at nogen gør noget, der får dem til at gøre noget andet. Og det må vel alt andet lige være læreren, der skal tage det første skridt.

Stine Clasen

Stine Clasen har i en årrække blogget på Folkeskolen.dk. Hun er udviklingskonsulent i PPR, Aarhus og har kompetenceudvikling, procesfacilitering og innovation som hovedopgaver. De sidste fem år har hun arbejdet med implementering af Nest pædagogik, hvor hun blandt andet har bidraget til design af tjeklister med fokus på rummets didaktik og brug af specialpædagogiske metoder i klassen. Aktuelt arbejder Stine Clasen med at udvikle mellemformer mellem almen- og specialområdet, som har til formål at flere børn kan trives, udvikle sig og lære i Folkeskolens fællesskaber. En væsentlig del af hendes virke er at udgive bøger og artikler på det pædagogiske og specialpædagogiske område. Senest er hun medforfatter og -redaktør til bøgerne Inklusion i skolen, Nest i Danmark og Nest metoder.

Og hvad skal der til for at tage et første skridt? Det er som udgangspunkt ikke særligt rart at tage skridt i en retning, man ikke har været i før. Eller på et underlag, man ikke har betrådt før. Men ikke desto mindre er det lige præcis det, der skal til, hvis man tager et skridt i ikke kendt terræn. For sikkerhed for, om det lykkes, har man ikke. Kontrol over udkommet lige så lidt. Man må have tillid, åbne sig for de muligheder, der dukker op undervejs, bruge det, der er og håbe på det bedste. Hvis bare nogle af disse karakteristika ved at tage nye skridt er korrekte, er det indlysende, at det er behæftet med en vis portion utryghed. Og måske uro. Og i visse tilfælde måske også med direkte angst.

Så det er ikke underligt, at det kræver noget særligt at tage nye skridt. Der skal mod til. Og hvor kommer modet fra? Det franske ord for mod er courage. Cour betyder hjerte og courage betyder med hjertet. Modet kommer med andre ord fra hjertet. Når vi brænder for noget, tror på noget, etableres der mod. Så enkelt kan det siges. Ikke helt så enkelt er det altid at handle på det hjertebårne. For det kan være i modstrid med, hvad der er udstukket af rammer og vilkår. Det kan være i modstrid med det, vi plejer at gøre af den ene eller anden eller flere grunde. Det nye og endnu ikke prøvede eksisterer alene i kraft af, at nogen tror på, at det er en udbytterig vej at gå. At det ville kunne bringe noget med sig, som i højere grad ville kunne understøtte og berige det, vi er i gang med. Eller endog være afsæt for noget helt andet, ikke tænkt før. Nogen skal turde tage de første skridt. Og nogen skal turde følge med.