Stine Clasen

Blog

Tre stilladser i Nest-pædagogikken

Nest-pædagogikken spreder sig stille og roligt på grund af de tre stilladser, som kort introduceres her.

Publiceret Senest opdateret


Det er ikke uden grund, da de tre grundlæggende stilladser giver umiddelbar mening uanset pædagogisk kontekst. Det drejer sig om Elastikbolden, Trinmodellen og Nøddeskalsmodellen.

Elastikbolden

Elastikbolden er en metafor på styrken ved at samle det, vi allerede ved, i en fælles form eller ramme. Når vi tager al den viden om god pædagogik fra den traditionelle specialpædagogiske og almenpædagogiske verden og bundter det, giver det mulighed for en anderledes kraftfuldhed og for at både kaste, gribe og i det hele taget ”spille” med. Når vi samler det, vi allerede ved, skabes der et afsæt for en potentiel merværdi og kvalitetsforøgelse for elever og professionelle uanset i hvilken lokal kontekst, metaforen tænkes ind. Den giver mening at have med sig både i henseende til rammen om og indholdet af undervisningen.










Trinmodellen

Det andet stillads er Trinmodellen, der handler om så vidt muligt at give alle elever det, som én elev har brug for. Nogle elever har brug for hjælp til understøttelse af pædagogisk tryghed her forstået som de 10 H’er fra specialpædagogikken. Det kan for eksempel være visuel understøttelse, tydelig verbal og nonverbal kommunikation, nedbrydning af information, én opgave- èn deadline for blot at nævne et par enkelte klasserumsstrategier. På samme måde som det kodede og kategoriserede undervisningslokale understøtter den pædagogiske hensigt og ambition for både elever og professionelle. Så bevidst kontinuerlig stillingtagen til de fysiske rammer, så de fungerer som den tredje pædagog, er ligeledes en indsats på trin 1. Indsatser på trin 1 har fokus på understøttelse af fællesskabet, da alle inviteres ligeværdigt ind i læringsmiljøet.

Der kan selvsagt også være behov for særlige indsatser for en eller flere elever, som har brug for udvidet visuel støtte, differentieret undervisningsmateriale, særaftaler omkring tid, sted, omfang og lignende individuelt eller grupperelaterede designs. Det er klassens team, der ligesom på trin 1 står for udvikling af disse initiativer på trin 2.

På trin 3 er der behov for at inddrage sparring og konsultation udefra eksempelvis fra en af skolens ressourcepersoner eller fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

Stine Clasen

Stine Clasen har i en årrække blogget på Folkeskolen.dk. Hun er udviklingskonsulent i PPR, Aarhus og har pædagogisk udvikling og kompetencefacilitering som hovedopgaver. Siden 2014 har hun arbejdet med implementering af Nest pædagogik. Hun skriver løbende faglige artikler og er medforfatter til en række fagbøger om fællesskabsunderstøttende pædagogiske tilgange.









Nøddeskalsmodellen

Det tredje stillads Nøddeskalsmodellen illustrerer fænomenet ”samarbejde”. Samarbejde vertikalt mellem fire forskellige kontekster og horisontalt i forhold til, at der er samstemthed og fælles værdier på hvert af de fire niveauer i modellen. Når det sker, og alle ved, hvad der forventes og hvorfor og hvordan, bliver den pædagogiske virkelighed stærk som et vævet tæppe, der er det stabile og på samme tid innovative afsæt for børn og unges dannelse og uddannelse.

Når Nest pædagogikken skal slå rødder og spire i lokale sammenhænge uanset om det i forhold til klassiske Nest klasser med fire diagnosticerede elever med autisme eller ADHD sammen med 12 neurotypiske elever i en 0. klasse, eller det er læringsmiljøer inspireret af Nest, så skal de fire niveauer tænkes ind og handles på, for at Nest pædagogikken bliver meningsfuld og bæredygtig også over tid.

Powered by Labrador CMS