Stine Clasen
Blog
Tab ved forandring
Cedrik har fået sin nye skoletaske. Han kan ikke vente længere. Han har som de fleste andre skolebegyndere talt ned til første skoledag. For ham er der ikke tale om forandring, for han har aldrig prøvet andet.
Det er der derimod andre, der har. For ledere, lærere, forældre og børn og unge i skolen vil reformen bringe en lang række mærkbare ændringer med sig, og det har ikke skortet på holdninger for og imod.
Et vilkår ved forandring og ændring er oplevelsen af tab. Når noget ikke er, som vi kender det, kan det selvsagt skabe utryghed og frustration. Ind imellem kan det kendte fastholdes alene, fordi det er kendt. Selvom man måske har mistanke eller konkret viden om, at det ikke er optimalt. Men det er kendt.
Man skal ikke underkende betydningen af denne oplevelse af tab. For en ændring vil altid betyde, at noget ikke er der mere. Fordi noget andet skal træde i stedet, eller fordi der er noget, der skal helt væk. Selv i de fysiske rammer, kan vi blive utrygge, når vi ændrer: Hvis vi fjerner en reol eller et skab, hvad så med alt det, der bor der? Hvor skal det så være? Og skal det overhovedet med fremad? Eller skal der noget helt andet inventar til?
Under alle omstændigheder kræver forandring og ændring stillingtagen og dermed holdningsafklaring. Forandringer kalder på risikovillighed til at tage afsæt fra det nye vilkår og turde forsøge tilgange og løsninger, der ikke er prøvet før og om hvilke, man derfor ikke kan være sikker på vil holde.
På et tidspunkt vil det nye vilkår have skabt nye initiativer og muligheder, hvilket repræsenterer den anden ufravigelige side af fænomenet forandring: Gevinst. I virkeligheden ganske enkelt: Oplevelsen af tab ved forandring vil typisk gå forud for oplevelsen af gevinst.
Nogle ville sige: Vi ved, hvad vi har, vi ved ikke, hvad vi får. Nej heldigvis, for så kom vi aldrig videre.