Stine Clasen

Blog

Fællesskaber for Alle

Effekten af ’Fællesskaber for Alle’ er tredelt: 1. Større faglig stolthed 2. Mere mod til at turde gå nye veje 3. De åbne døres politik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet, på finansområdet, på klimaområdet og ikke mindst på det pædagogiske område. Vi er i folkeskolen, daginstitutionerne og klub- og fritidsområdet en del af en global bevægelse hen imod større sammenhængskraft, større bæredygtighed og mere kraftfulde og forpligtende tilhørsforhold. For at kunne imødekomme udviklingen på de globale temaer, er det nødvendigt at skabe nogle fællesskaber, der både kan og vil.

Stine Clasen

Stine Clasen har i en årrække blogget på Folkeskolen.dk. Hun er udviklingskonsulent i PPR, Aarhus og har kompetenceudvikling, procesfacilitering og innovation som hovedopgaver. De sidste fem år har hun arbejdet med implementering af Nest pædagogik, hvor hun blandt andet har bidraget til design af tjeklister med fokus på rummets didaktik og brug af specialpædagogiske metoder i klassen. Aktuelt arbejder Stine Clasen med at udvikle mellemformer mellem almen- og specialområdet, som har til formål at flere børn kan trives, udvikle sig og lære i Folkeskolens fællesskaber. En væsentlig del af hendes virke er at udgive bøger og artikler på det pædagogiske og specialpædagogiske område. Senest er hun medforfatter og -redaktør til bøgerne Inklusion i skolen, Nest i Danmark og Nest metoder.

Politisk blev det for nogle år siden meldt ud, at skolen skulle kvalificere sig til at være mere inkluderende. Segregering til specialforanstaltninger giver ikke megen mening, hverken etisk eller økonomisk. Alle har brug for at høre til. Alle har brug for at indgå i fællesskaber, hvor de har en betydning, hvor de
forventes at bidrage, og hvor de bliver hørt og set som dem, de er. Og som dem, de kunne blive, i de rette vækstbetingelser.

Formålet med Aarhus Kommunes ompetenceudviklingsprojekt ’Fællesskaber for Alle’ er at være medvirkende til, at de kompetencer, der allerede er til stede blandt de professionelle i daginstitutionerne, i skolen og i klub- og fritidsområdet, i 0-18 års området, bliver gjort tilgængelige for videndeling og
nyudvikling. Den faglighed, der skal til for at så mange børn som muligt kan inkluderes i de lokale tilbud, kan gennem refleksion i og over praksis, suppleret og understøttet af teoretisk mind-set, udvikles i en grad og i et tempo, der matcher det, virkeligheden kalder på. Nemlig lærere og pædagoger, der er trygge ved både at gøre mere af det, der virker, men som også, alene eller sammen, er trygge ved at begive sig ud i pædagogiske terræner, de ikke har været i før. Trygge ved at forsøge nye løsninger, hvor de gamle løsninger ikke længere er tilstrækkelige.

Det grundlæggende princip i projekt ’Fællesskaber for Alle’ er balanceprincippet. Fordi ingenting eksisterer uden sin modsætning. Fordi ingen nat uden dag. Fordi mennesket fundamentalt set er mest tryg der, hvor
modsætningerne mødes. Der, hvor det maskuline møder det feminine, der opstår det nye tredje. Og det er netop i spændingsfeltet mellem modsætninger, at den radikale nye pædagogiske praksis kan opstå. Således
som det aktuelt er et fælles anliggende at finde og udvikle en mere inkluderende hverdagspraksis i hele 0-18 års perspektivet.

Når lærere og pædagoger er ude i praksis for at se andres praksis og på dette grundlag sammen reflektere over det sete og over, hvad de selv gør, vil de efterfølgende få besøg i egen praksis. For sammen med den
besøgende, en inklusions- eller læringsvejleder at reflektere over hvad ’jeg selv gør og hvorfor’.

Et andet grundlæggende princip er tilfældighedsprincippet. Ud fra ideen om, at alle kan lære noget af alle, på alle steder, til alle tider. Såfremt villigheden til at forholde sig åbent, ufordømmende og nysgerrigt til omgivelserne er til stede. Tilfældighedsprincippet lægger sig tæt op ad serendipitetsbegrebet, hvor der findes uden at søge, og hvor det er selve processen med at turde
åbne sig for det, der er, der er i fokus. Og ikke bare at se bagud reflekterende men også fremad proflekterende. Uden at kende svaret. Måske end ikke spørgsmålet.

I Fællesskaber for Alle møder praktikere praktikere i praksis, for sammen at reflektere og proflektere.Mødet finder sted i den ramme, der er døbt ’en læringsuge’. Det er ikke e kursus, men en uge fra mandag morgen til fredag eftermiddag, hvor 20 professionelle, der ikke nødvendigvis kender hinanden,
men er tilfældigt sammensat som gruppe, er gæster på en skole, i en institution, et dagtilbud eller en klub. I løbet af denne læringsuge, bliver gruppen introduceret for værtsskolens/værtsinstitutionens
holdning og handling i forhold til inkluderende pædagogisk praksis. Der gives hen over ugen oplæg og praksisbeskrivelser fra de lokale praktikere som introduktion til læringsugebesøg i klasser/sfo/vuggestuer/børnehaver/klubber.

Herudover tilføres gruppen kortere teoretiske oplæg om de faglige emner, der er de fire hjørnestene i læringsugen: Ledelseskompetencer, relationskompetencer, didaktiske/metodiske/organisatoriske
kompetencer og forældresamarbejde/forældreperspektivet. Oplæg om disse faglige temaer leveres af en proceskonsulent, der også er gennemgående faglig ansvarlig for hele ugen.

I læringsugen har hver dag sit faglige fokus:
Mandag: Lokale oplæg om inkluderende praksis, teoretiske oplæg herunder besøgsetik, Videndeling, refleksion og nytænkning.
Tirsdag: Lokale oplæg/praksisbeskrivelser om ledelseskompetencer. Besøg i praksis. Videndeling, refleksion og nytænkning.
Onsdag: Som ovenfor, dog oplæg om og i besøgene og den efterfølgende refleksion, fokus på relationskompetencer.
Torsdag: Som ovenfor, dog oplæg om og i besøgene, fokus på det didaktiske/metodiske/organisatoriske perspektiv
Fredag: Dedikeret oplæg om, refleksion og profleksion om forældreperspektivet.

I månederne efter deltagelse på en læringsuge, vil de pågældende få besøg af en inklusionsvejleder. Besøget vil danne udgangspunkt for en dialog om det, der virker, og hvad der eventuelt skal til, for at få noget andet til at virke, hvis det er behovet. Inklusionsvejlederen bliver derved en
vækstfremmer, en innovationsmotivator for den lærer/pædagog, vedkommende er på besøg hos. Disse udvekslinger adskiller sig fra traditionel supervision derved, at værtslæreren ikke nødvendigvis har
noget ’problem’ eller noget, vedkommende gerne vil have sparring på. Inklusionsvejlederen kommer for at være medvirkende til at understøtte det, der allerede er der, som forudsætning og platform for at turde
gå nye veje, hvor det skønnes hensigtsmæssigt. En radikal anderledes vejlederrolle. En vejlederrolle, der tænkes anvendt kontinuerligt understøttende, som den gødning, der regelmæssigt tilføres planter - ikke
bare når det er påkrævet, men hver anden time/dag/uge/måned/år…

Effekten af ’Fællesskaber for Alle’ er tredelt:
1. Større faglig stolthed
2. Mere mod til at turde gå nye veje og
3. De åbne døres politik

’Fællesskaber for Alle’ er en ny betegnelse fra maj 2012. Før det hed projektet ’Folkeskolens Fællesskaber’. Fordi det hele begyndte i folkeskoleregi. Med en politisk udmelding om og ressourcetildeling til at
kompetenceudvikle lærere og pædagoger til at arbejde mere inkluderende. Den første læringsuge gennemførtes oktober 2011. På nuværende tidspunkt ult 2012 har ca 1250 lærere og pædagoger været igennem en læringsuge og er ved at afslutte efterfølgende besøg i egen praksis. Evalueringerne taler deres eget tydelige sprog og er medvirkende til den udvidelse af projektet, der fra august 2012 blev virkelighed: At dagtilbud, klub- og fritidsområdet nu også er en del af kompetenceudviklingsprojektet, der nu dækker 0-18 års perspektivet. Derfor hedder det nu: ’Fællesskaber for Alle’.