Stine Clasen

Blog

Inkluderende adfærd

Kan man overhovedet tale om inkluderende adfærd, og hvorfra kommer inspirationen til at sætte disse to ord sammen?

Stine Clasen Konsulent
Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tanken opstår i forlængelse af en fortælling fra et tre ugers besøgsophold på en skole for de 4-12 årige et sted i New York. Her var der tale om ’tydelig ledelse’ i ordets egentlige og mest konkrete forstand. Alle vidste, hvor, hvordan, hvornår og hvor længe. Alle klasselokaler var grundlæggende indrettet ens og blev på den måde ramme om en for alle kendt pædagogik og didaktik. Læreren har sit eget klasserum og følger klassen et helt skoleår. Dette skaber et særligt ejerskab og ansvar for det fysiske rum. I alle klasser lå der et gulvtæppe, hvor der var siddeplads til alle børnene, for de yngste med faste pladser modsat de lidt ældre, der satte sig tilfældigt. Her foregik den fælles undervisning. I alle klasser brugte man visuelle støttesystemer, som børnene helt naturligt anvendte. Det var ikke et pædagogisk hjælpemiddel, som den professionelle kunne vælge til eller fra. Det var en integreret del af undervisningen.

Stine Clasen

Stine Clasen har i en årrække blogget på Folkeskolen.dk. Hun er udviklingskonsulent i PPR, Aarhus og har kompetenceudvikling, procesfacilitering og innovation som hovedopgaver. De sidste fem år har hun arbejdet med implementering af Nest pædagogik, hvor hun blandt andet har bidraget til design af tjeklister med fokus på rummets didaktik og brug af specialpædagogiske metoder i klassen. Aktuelt arbejder Stine Clasen med at udvikle mellemformer mellem almen- og specialområdet, som har til formål at flere børn kan trives, udvikle sig og lære i Folkeskolens fællesskaber. En væsentlig del af hendes virke er at udgive bøger og artikler på det pædagogiske og specialpædagogiske område. Senest er hun medforfatter og -redaktør til bøgerne Inklusion i skolen, Nest i Danmark og Nest metoder.

Ca. hvert tyvende minut skiftede børnene aktivitet, således et dynamisk læringsmiljø bevaredes. Børnene var ikke synderligt optaget af at have gæster men i langt højere grad af opgaverne. Der var roligt på skolen, ingen blev skældt ud eller irettesat på markant vis. Tværtimod blev børnene kontinuerligt anerkendt for ønsket adfærd: Tak fordi du hjalp din sidekammerat. Tak fordi I gik op ad trappen på den fine måde. Tak fordi….. En kultur og adfærdsform, vi i vores del af verden måske ville opleve som unaturlig, påtaget eller ligefrem for meget. På skolen i NY oplevedes både børn forældre og ansatte som venlige, imødekommende og respektfulde over for hinanden.

Kunne tydelig ledelse her i betydningen kendte rammer, fælles etik og struktur være forudsætningen for øget inkluderende adfærd?  Hvis tydelig ledelse ikke er målet men midlet, hvilke muligheder giver det så for understøttelse af kreativitet, innovation og entrepreneurship? Nogle ville kunne bekymres over, om et særligt fokus på tydelig ledelse, ikke bare i ord men også helt ned i adfærdsdetaljen, kunne blive for rigidt, for konceptuelt og dermed for lidt kreativt.

Når vi møder synlig ledelse i andre kulturer, er det legitimt at lade sig inspirere. Hvad nu hvis man forestiller sig nogle ideer fra skolen i NY implementeret til en dansk folkeskole? Hvordan ville det kunne komme til at se ud, og hvilken betydning ville det kunne få?

stine clasen ppr lærer- og efteruddannelse inklusion undervisning efteruddannelse debat blog specialpædagogik