Stine Clasen

Blog

Hvis lokale er det?

Når læreren kommer ind i for at varetage undervisning, hvis lokale er det da? Elevernes eller lærerens? Og gør det overhovedet nogen forskel, hvis lokale det er?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når vi taler om klasserumsledelse, får det fysiske rum en særlig betydning. For hvad er det, rummet skal understøtte? Er det læring, i ordets måske mest entydige udgave: Der, hvor vi i fællesskab undersøger nuværende, nærmeste og fjerneste læringszone? Der, hvor det er læreren, der har det fulde ansvar for det, der foregår og måden, det foregår på? Og hvordan opleves lokalet - hvad hænger der på væggene, og hvorfor netop disse ting? Hvordan er oprydningsniveauet og rodeniveauet i det hele taget? Er lokalet låst af i frikvarteret, fordi det skal stå klart til næste undervisningslektion, og tager man måske oven i købet skoene af, før man går ind i lokalet? Eller er det ulåst i frikvartererne, og eleverne er velkomne til at bruge rummet, som de vil?

Stine Clasen

Stine Clasen har i en årrække blogget på Folkeskolen.dk. Hun er udviklingskonsulent i PPR, Aarhus og har kompetenceudvikling, procesfacilitering og innovation som hovedopgaver. De sidste fem år har hun arbejdet med implementering af Nest pædagogik, hvor hun blandt andet har bidraget til design af tjeklister med fokus på rummets didaktik og brug af specialpædagogiske metoder i klassen. Aktuelt arbejder Stine Clasen med at udvikle mellemformer mellem almen- og specialområdet, som har til formål at flere børn kan trives, udvikle sig og lære i Folkeskolens fællesskaber. En væsentlig del af hendes virke er at udgive bøger og artikler på det pædagogiske og specialpædagogiske område. Senest er hun medforfatter og -redaktør til bøgerne Inklusion i skolen, Nest i Danmark og Nest metoder.

Måske findes der ikke enkle svar på spørgsmålene. Afgørende bliver det derimod, at læreren gør sig klart, hvordan han eller hun vil tage ledelsen af gruppen, herunder træffe bevidste valg i forhold til de fysiske rammer, der skal understøtte den pædagogiske hensigt. Nogle overvejelser, læreren kan gøre sig, kunne være: Hvor har jeg min base? Hvor skal eleverne henvende sig, hvis og når de har brug for mig - læs voksenkontakt? Det gammeldags kateder kunne noget i denne sammenhæng. Eleverne var aldrig i tvivl om, hvor læreren ’boede’, og hvor man helt fysisk kunne kigge og gå hen, når man havde brug for det.

En anden overvejelse kunne være, hvor og hvordan eleverne er placeret i lokalet? Hvem sidder nærmest døren, måske med ryggen til døren, hvem sidder i de tryggere hjørner, og hvem sidder ved siden af hvem? Hvordan står bordene, og står de optimalt i forhold til den planlagte aktivitet?

Hvordan er rodeniveauet? Ligger der papirrester på gulvet, et par blyanter og lidt andet forskelligt? Eller er der minutiøst ryddet op efter hver lektion? Opmærksomheden på signalværdien i den måde, det fysiske rum opleves på af både brugerne og formidleren, er betydningsfuld. Den måde, man bliver inviteret ind i rummet på, den måde, man er til stede i rummet på og den måde, man forlader rummet på, påvirker den pædagogiske virkelighed og afspejler, hvem der har ansvar for hvad.

Så er undervisningslokalet lærerens eller elevernes?