Kodning af specialklasserummet

Den voksnes ’bolig’

Noget af det første, man ubevidst kigger efter, når man træder ind i et klasserum, er typisk, hvor den voksne ’bor’. I tidligere tider var dette markeret tydeligt med et kateder. I moderne tid er der mange forskellige andre designs, der angiver hvor ansvarligheden og autoriteten i klasserummet skal findes lige fra en knage, en hylde, en reol, en pult eller et bord. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det har en betydning, hvor eleverne intuitivt skal søge hen, når de har brug for hjælp. Endvidere at det påvirker den voksne over tid at møde sig selv og sin ’bolig’ i rummet. Der er forskel på at have valgt et lille hjørne til tasken og så et stykke inventar, der signalerer tryghed og en form for tyngde.

Arbejdsidentiteter

I et specialklasserum er der behov for forskellige arbejdsidentiteter afhængigt af målgruppen og de muligheder og vilkår, de konkrete fysiske rammer åbner for. Ideelt set bør der være tre typer af arbejdsstationer:

- Et fælles arbejdssted som et bord, et tæppe, trapper eller andet, hvor samtlige elever kan modtage undervisning mm.

- Gruppearbejdspladser til både faste grupper samt gruppearbejdsstationer som et månebord, et læsehjørne, et matematikhjørne, et kreahjørne eller andre fysiske afgrænsninger, der gennem placering af inventar og visuelle støtter signalerer funktionen og aktiviteten

- Individuelle arbejdspladser som borde, sammenklappelige skærme til brug på det enkelte bord, pausehjørne samt andre former for markering af en individuel arbejdsplads som fx markering på gulv eller væg.-

Placering af elever

Der er i alle rum rolige og aktive steder afhængigt af placering af indgangsdøren og vinduerne. De tryggeste steder i et rum er der, hvor der er en hel væg i ryggen og fuldt udsyn til indgangsdøren. Eleverne bør ideelt set være placeret de roligste steder og de voksne lige inden for eller tæt på døren.

Der vil altid være konkrete vilkår, som må iagttages, eksempelvis at et vist antal af eleverne formentligt er nødt til at sidde med ryggen til indgangsdøren. Nogle elever kan bedre tåle det end andre. Og måske bedre i nogle perioder end andre. Det vigtigste er, at den voksne er bevidst om, hvorfor eleverne er placeret der, hvor de er, ikke bare i forhold til andre elever, men også i forhold til oplevelsen af tryghed i rummet.

Visuelle støtter

I specialklasserne er der behov for visuelle støttesystemer som time timer, piktogrammer, stemmeskala,  tavler med dags- og lektionsforløb, alfabet, tal, elevarbejder mm. Tavler og ikoner bør placeres strategisk og gerne således, at væggen bag ’tavlen’/skærmen og der, hvor den voksne står, når der undervises, har så få ikoner hængende som muligt eksempelvis kun time timer, stemmeskala og tavler med forløb.

Andre tavler som tal bør placeres samlet på en væg/ en opslagstavle, eller et hjørne for sig selv. PÅ samme måde bogstaver for sig selv og elevarbejder for sig selv. Igen så det hurtigt kan kodes, hvor der er fokus på hvad. Det er afgørende, at der ikke er mange forskellige ting hængende bag den voksne ligesom åbne reoler, kurve og kasser heller ikke er optimalt. Jo mere visuel ro bag den voksne jo bedre.

De visuelle støtter bør ideelt set være trykt på hårdt materiale/lamineret, så di signalerer funktionalitet og bæredygtighed over tid.

Ting ’bor’

Undervisning er dynamisk og kræver stillingtagen på mange niveauer. For at sikre de tryggeste fysiske rammer for målgruppen kalder tydelig markering af funktioner og stabile visuelle støtter på overblik og orden. Også fordi ting ’bor’. Og hvis ting ikke har deres faste pladser, som er kendte og accepterede af de voksne med ansvar for klassen, så finder tingene hen, hvor de voksne sjældnere kommer som fx hjørner, oven på skabe, under reoler, i kurve, i kasser, oven på bænke eller lignende. Den form for ’rod’ gør, at klasserummet opleves mindre trygt og harmonisk, hvilket kan have større betydning end som så, da det er velkendt, at læring og trivsel understøttes af netop trygge og harmoniske rum.