Stine Clasen
Blog
Folkeskolens Fællesskaber i Washington
Marts 2013 blev Folkeskolens Fællesskaber introduceret på The Networker Symposium - USA’s største konference for relationsarbejdere – i en workshop under titlen Communities of Practice.
På konferencen deltog ca 3000 professionelle, der alle arbejder med andre mennesker, enten som lærere, pædagoger, socialrådgivere, psykologer, psykiatere eller terapeuter med forskelligt speciale. Overskriften var Craving Connection, og der var mere end hundrede forskellige workshops at vælge imellem. Det gennemgående fokus på konferencen var på betydningen af relationen og behovet for faglige fællesskaber som ramme om og forudsætning for videndeling og nytænkning. På den måde var det en relevant kontekst at bringe Folkeskolens Fællesskaber ind i.
Vi var spændte på, hvordan vores tænkning og principper i Folkeskolens Fællesskaber ville blive modtaget. Det viste sig, at interessen var stor, da det blev tydeligt, at vi har formået at skabe en organisering og logistik for stramt styret faglig videndeling og udvikling mellem praktikere. Med afsæt i konkrete besøg i praksis og efterfølgende refleksion i og over praksis. Betydningen af de faglige fællesskaber - the tribe - som det blev omtalt på konferencen, er uomtvistelig.
Ud over selve organiseringen af Folkeskolens Fællesskaber var der stor opmærksomhed omkring flere af principperne herunder tilfældighedsprincippet, som handler om, at alle har noget at give til fællesskabet, ligesom fællesskabet altid har noget at give til den enkelte, hvis rammen er tryg, afklaret og ufordømmende. Eller sagt anderledes: Hvis der tages ansvar for og ledelse af rammen, så deltagernes indhold kan få optimal plads, understøttes optimering af eksperticen og videreudvikling af fagligheden, herunder modet til at turde gå nye veje.
Vi introducerede eksempelvis den strukturerede ideudvekslingsmodel Spiralsamtalen, hvor alle taler efter tur i max et minut, en tanke pr gang, der kan ikke afbrydes, der kan siges pas, og man fortsætter ideelt set til alle passer. I denne struktur får alle stemmer, og alt kan siges. Denne lille enkle rammesætning gjorde stort indtryk på deltagerne, der var mere fortrolige med at bidrage uden struktur, hvilket hyppigt betyder, at de, der almindeligvis får stemme, får det endnu en gang.
Vi fortalte om opbygningen af og ideologien i projektet, ligesom vi inviterede til deltagelse i nogle af de fællesskabsskabende, videndelende og nytænkende øvelser, der anvendes på læringsugerne. Fordi det bærende princip netop er, at den viden, der skal til i høj grad allerede er til stede blandt de professionelle, oplevede deltagerne, at de på en anderledes måde både kunne berige de øvrige deltagere og selv blive inspireret. Vores opgave var at gøre denne videndeling mulig, og deltagerne udtrykte overraskelse over, hvor meget energi og faglig stolthed, der kan hentes frem ved struktureret processtyring.
Deltagerne på workshoppen blev optaget af og imponeret over projektet. Det var en bekræftende oplevelse for os at spejle projektet i en kontekst så geografisk langt væk og i en kultur, der er meget forskellig og dog alligevel måske ikke. Behovet for inkluderende tilgange er et fælles anliggende - også tværs over Atlanten. Vi tog tilbage berigede og med ideer til kommende skridt i forlængelse af Folkeskolens Fællesskaber.
For yderligere om Folkeskolens Fællesskaber og konferencen:
http://www.aarhus.dk/ffa
http://www.psychotherapynetworker.org/symp/