En idrætskulturel ændring skal der til - helt ned i indskolingen!
Jeg er en heldig lærer. Det er jeg, fordi Aarhus kommune er så fantastiske til at udbyde en række kursuser med dygtige kompetente undervisere i idræt. Jeg er også heldig med min ledelse, da de gang på gang prioriterer at sende mig af sted for at dygtiggøre mig.
Det kursus, jeg nu er på, løber over de næste tre år, og det handler i høj grad om at kunne se udvikling i de processer faget udsættes for i skolerne. Målet er, at skolerne skal blive bedre til at få tydeliggjort en linje, der løber fra de yngste klasser og op gennem årgangene, hvor idrættens indhold begrebsliggøres i langt højere grad end tidligere.