Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Pissegod undervisning
Der skal megen pissegod tyskundervisning i grundskolen til at ændre den kendsgerning, at der i 1999 blev der optaget 116 studerende på landets to største bacheloruddannelser i tysk på Aarhus og Københavns Universitet. At optaget i 2009 var 64 og at der i dag knap nok er nogen tilbage*. Det er i grundskolen, kimen lægges til den undervisning og sprogtilegnelse, der gør, at eleverne også vælger tysk i gymnasiet og derpå i de videregående uddannelser.
Pissedårlig undervisning
Udtrykket ”pissedårlig undervisning” bunder i prorektor ved UC Syd
Alexander von Oettingens bog af samme navn, der blev udsendt kort før sommerferien som en kommentar til den aktuelle situation i folkeskolen og som en reaktion på de eksisterende pædagogiske teorier.
Bogen er meget læsværdig og har været spændende og provokerende læsning i sommerferien. Von Oettingen skriver bl.a. på side 30 ”Pissedårlig undervisning er i udgangspunktet ikke noget dårligt, men vejen til den mulige bedre undervisning. Man leverer ikke god undervisning, hvis ikke man først har oplevet dårlig undervisning”.Kort sagt skal det være dårligt, før det kan blive godt.
På side 37 læses der under afsnittet ”Dårlige lærere”: ”Det er nærliggende at se på læreren, når talen falder på pissedårlig undervisning. Læreren er uddannet til og bærer et ansvar for at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. Så hvis der er noget galt med undervisningen, så er det på grund af læreren. Hvem ellers? Det er nærliggende at slutte så enkelt. Men sådan spiller klaveret ikke helt. Læreren er afhængig af vilkår, rammer og ressourcer – og afhængig af, at flere aktører såsom lederne, forældrene, uddannelsen, forvaltningen og politikerne følger trop”.
Og her er vi mere eller mindre ved sagens kerne. Elevernes udbytte er ligefrem proportionel med lærerens engagement. Engagementet hænger sammen med de muligheder, myndighederne stiller læreren i udsigt. Det gælder lige fra læreruddannelsen til den nødvendige supplerende uddannelse, der finder sted, når læreren i det daglige forløb mangler inspirerende faglig pædagogisk efteruddannelse.
Det gælder for alle fag og dermed også for tysk, at læreren skal have en god faglig baggrund. Det kræver mulighed for at dygtiggøre sig i Tyskland under uddannelsen. Det gælder muligheden for at deltage i eksempelvis Goethe Instituttets uddannelseskurser (også fjernkurser) eller i de kurser, der tilbydes i de faglige foreninger eller på videreuddannelsescentrene. Det kræver positiv indstilling fra kommune og skoleledelse, og den mangler pt. efter min bedste overbevisning i mange kommuner.
Det gælder imidlertid også tid og mulighed for samarbejde kollegerne imellem i det daglige arbejde.
Politisk set er det nødvendigt at prioritere undervisningstiden. Her kan man glæde sig over tidligere tyskundervisning, men mange tysklærere, der underviser i overbygningen, har erfaret, at der mangler tid til undervisning i især 9. klasse.
Kort og godt en underbygning af von Oettingens udsagn: Læreren er afhængig af vilkår, rammer og ressourcer – og afhængig af, at flere aktører såsom lederne, forældrene, uddannelsen, forvaltningen og politikerne følger trop”.
Og så til *
Den kendsgerning, at det står skidt til med uddannelsesmulighederne i tysk, kan læses i Jyllands Posten den 30.07.19, hvor historiker og forfatter Mikael Jalving gør opmærksom på tysks situation i debatindlægget ”Mordet på tysk er en dansk skandale”. Indlægget kan i sin helhed læses her: https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE11524786/Mordet-på-tysk-er-en-dansk-skandale/
I artiklen nævnes blandt andet: ”Når man betragter de unges favoritter, får man på fornemmelsen, at de klassisk humanistiske fag er blevet en by i Rusland.
Det samme er flere sprogfag, især tysk, der ligger lavest i popularitet og nu befinder sig på samme niveau som indianske sprog og kulturer.
Tysk, Europas største sprog, er blevet eksotisk i Danmark – eller rettere – historie. I løbet af blot én generation er det sprog, som ligger vort eget nærmest, i praksis blevet aflivet ved de videregående uddannelser. Det er en regulær skandale”. Og det er jo svært at blive uenig med Mikael Jalving om.
Lad os håbe, at politikerne vågner op, så udviklingen kan vendes fra, at tysk er et eksotisk sprog til, at det er et realistisk sprog med masser af muligheder for de unge i erhvervslivet og i den kulturelle formidling, så der skabes endnu mere forståelse mellem Tyskland og Danmark – sprogligt som kulturelt.
Emnet er tidligere blevet behandlet her: ”Alarmerende”:https://www.folkeskolen.dk/580441/alarmerende
”Jeg græmmes – og er alligevel fortrøstningsfuld”:
https://www.folkeskolen.dk/636738/jeg-graemmes--og-er-alligevel-fortroestningsfuld
