Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Friske øjne udefra
På min skole har vi haft besøg af en kollega fra Metz i Frankrig. Han kom for at observere, men han var også aktivt kommunikerende. Og det viste sig lærerigt begge veje både i undervisningen og i uformelle samtaler, fx om regler for påklædning: ”In France you can’t wear a cap at school.”
Her ser du et portræt af en god dansk musiklærer med kasket. Men nej, i Frankrig kan du ikke have en sixpence eller nogen anden hovedbeklædning på. Det er konsekvensen af at ville sikre religiøs neutralitet. Det giver mening for dem.
Kontakt
Jeg var blevet kontaktet af en skoleleder fra Metz der er i færd med at sende sin skoles lærere afsted til andre skoler i hele Europa for at kigge på didaktik. Erasmus+ financierer rejse, ophold og kost, men ikke løn. Vi fik besøg af engelsklæreren Ahmed El-Rhezi, iført den flotteste britiske accent jeg nogensinde har hørt fra en franskmand. Selvom han havde forberedt sig på mødet med Skandinavien, var han alligevel forbavset over hvad han så, didaktisk, relationelt og kulturelt. ”In France it is still the teacher, who is in focus.” Så åbenbart opfattede han at det hos os er elevernes eget arbejde, som er i centrum. Det var da dejligt at få at vide, for det har vi faktisk arbejdet målrettet på, hen ad vejen opnået, siden vænnet os til og taget som en selvfølge.
Med i timerne
Det var oplagt at Ahmed var med i engelsktimerne, hvor han kunne forstå hvad der blev sagt, og naturligvis i franskundervisningen. Men nu er vores undervisning jo ikke docerende, så han kunne nemt observere gruppearbejde og spørge eleverne om hvad de lavede i fx geografi. De svarede glad og gerne. Desuden var han med i en tysktime, hvor eleverne interviewede ham om det østfranske naboskab til Tyskland. Da staklen overhovedet ikke taler tysk, blev der deklareret state of emergency og eleverne talte med ham på engelsk. Bagefter fik de opgaven: oversæt jeres noter fra engelsk til tysk. Det gik langt bedre end forventet. Og Mr El-Rhezi var begejstret. ”Happy students, happy teachers”. Jeg måtte lige hale ham ned fra skyerne igen, for vi er jo ikke altid lige happy, og solen skinner ikke altid i februar.
Tid?
Selvfølgelig tog det tid. Også mere end jeg kan presse min chef til at betale for. Men en stor del af tiden gik jo med interessante samtaler med en fransk kollega, som alle forskelle til trods arbejder med nogle af de samme ting som jeg. Og vi var nogle stykker der hyggede os gevaldigt med en tour de Vesterhav. Så inden du accepterer en jobshadow’er, skal du selvfølgelig afklare om det er relevant og hyggeligt for dig selv, og om du har ledelsens samt et par kollegers opbakning.
Hvis du har det, så sig da ja.
