Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
KULTUROPLEVELSER I TYSKLAND VIA KALENDER 2019
Goethe-Instituttet har udgivet en kalender, der i 2019 beskriver kulturoplevelser i Tyskland.
Temaer
Kalenderen indeholder en række temaer, der fordeler sig således:
Januar: ”Tanz” – Februar: ”Film” – März: ”Literatur” – April: ”Kunst” – Mai: ”Theater” – Juni: ”Jugendkultur” – Juli: ”Festivals” – August: ”Medien” – Deptember: ”Mode” – Oktober: ”Wissen” – November: ”Forschung” – Dezember: ”Musik”.
Kort og godt temaer, der stort set alle interesserer elever i 9. – 10. klasse.
Bag på hvert kalenderblad findes der tekster, statements, interviews, comics samt statistikker, der uddyber temaet. Bagsidernes indhold vil i uddrag kunne tages op til læsning og efterfølgende samtale i mindre grupper med opsamling i plenum for hele klassen.
Jeg kunne meget vel forestille mig at vælge 10 emner ud til behandling i hver af månederne, hvor eleverne går i skole. Endvidere vil de enkelte forsider animere til samtale for slet ikke at tale om den kendsgerning, at kalenderen ophængt i klassen vil give input til, hvad tysk også er.
Goethe Instituttet stiller endvidere i udsigt, at Undervisningsmateriale kan downloades fra januar 2019 på denne adresse: https://www.goethe.de/ins/dk/da/spr/unt/kum/dfj/kal.html
Kalenderen kan bestilles gratis hos konsulent for sprogafdelingen Uta Sterr-Sørensen: uta.sterr@goethe.de
Tilbage står vist kun, at vi tysklærere ønsker hinanden ”einen guten Rutsch ins neue Jahr”, som vore naboer udtrykker det!
Foto: Robert Haas © Picture Alliance/Süddeutsche Zeitung