Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Godt nytår – for tysk?!
Faget tysk har trange kår i Danmark, og som det fremgår af nedenstående indlæg, vil det tage 15 år, inden en elev fra grundskolen når frem til at vælge tysk på en af de videregående uddannelser. Hertil kommer, at der er alt for få elever, der vælger tysk i gymnasiet.
Illustration: Ene Esgaard
Hvordan var det engang?
Frem til 1935 var tysk det fremherskende fremmedsprog i Danmark. Herpå tog engelsk over, og siden er det gået tilbage år for år for faget tysk.
Det har især været mærkbart i de seneste 15 år, hvorfor gymnasierne har vanskeligt ved at rekruttere elever, der går videre med tysk.
Hvorfor er det kommet dertil?
Uffe Graves Petersen, der fra 1986 – 1998 var undervisningsdirektør i Undervisningsministeriet, gør opmærksom på, at gymnasieelevernes svækkede fremmedsprogskundskaber går tilbage til starten af 1980’erne, hvor han bl.a. som repræsentant for gymnasiernes engelsklærerforening var med til at udgive en rapport, der blev fremlagt på en konference på Christiansborg om emnet. *1)
Det blev ikke den eneste konference om fremmedsprogenes tilbagegang – problematikken er blevet rejst igen og igen, uden at politikerne har taget fat om nældens rod.
Det er blevet til redningskranse, hvor tysk har fået tildelt senest to timer i 5. klasse indtil videre uden effekt for valg i gymnasiet.
Frem til 90’erne var de mundtlige prøver i engelsk og tysk obligatoriske ved afslutningen af folkeskolen. Nu har kun faget engelsk en obligatorisk afsluttende prøve.
Men det er ikke kun her, hunden ligger begravet.
Gymnasiereformen i 2003
Det går først rigtig galt, da man i gymnasierne i 2003 opgiver linjedelingen. Indtil da havde man lovmæssigt sikret, at alle gymnasieelever fik 3 fremmedsprog. Det betød, at 40 procent af alle elever før 2003 fik tre fremmedsprog. Siden har den kendsgerning, at faget ikke længere er obligatorisk, medført, at andelen er faldet til 3 – 4 procent. *2). Hertil kommer, at man med indførelse af taxameterprincippet, hvor pengene følger antallet af elever ved et fags oprettelse, har gjort det sværere at oprette også mindre hold.
De videregående uddannelser
Den 22. november 2019 oplyser Aalborg Universitet, at uddannelsen i tysk lukker ved det kommende studieår, efter at kun fem elever i efteråret påbegyndte bacheloruddannelsen i tysk.*3).
Dette er blot det seneste tiltag. I 2015 nedlagde Copenhagen Business School syv sproguddannelser. I 2016 lukkede Københavns Universitet fem små sprogfag, og i 2016 blev yderligere fem andre sammenlagt. Alt dette som følge af lave ansøgertal suppleret af besparelser.
Hvor der tidligere var ca. 60 tyskstuderende på KU, er man nu nede på ca. 20 pr. årgang. I hele Danmark var der ved studiestart i 2019 på universiteterne kun 74 tyskstuderende. *4)
Behov
Det er en kendsgerning, at der i erhvervslivet mangler folk, der kan tale tysk. *5)
Tidligere prorektor ved Københavns Universitet Lykke Friis, har udtalt det således: ”Mit English kommt man durch, mit Deutsch kommt man weiter”. Tyskerne sælger gerne deres produkter på engelsk, anderledes forholder det sig, hvis de skal købe produkter udefra. Her forventer de – især de mellemstore virksomheder – at man kan tale deres sprog på forhandlingsniveau. *6)
Hertil kommer, at uddannes der ikke flere tyskkyndige, vil det blive næsten umuligt at drive samhandel, kulturudveksling og politik med vor vigtigste samhandelspartner og nabo mod syd. Ifølge Dansk Industri er mere end 90.000 danske jobs afhængige af eksporten til Tyskland. *7)
Fremtiden
Der må fra politisk side handles nu.
Den tidligere regering (VLAK) udviklede i 2017 en fremmedsprogsstrategi, der bl.a. medførte oprettelse af et Nationalt Center for Fremmedsprog (NCFF), der skal arbejde i foreløbig en femårs periode. Daværende undervisningsminister Merete Riisager udtalte dengang: ”En national strategi gør det ikke alene. Vi har brug for regionernes og kommunernes opbakning. Vi skal i fællesskab tale sprogene op, og lokalt kan man eksempelvis udarbejde egne lokale sprogstrategier.” *8) Med andre ord skal der gang i udviklingen af lokale og regionale sprogstrategier, hvor fremmedsprogene fremmes. Det vil være oplagt, at NCFF kom med konkrete eksempler på, hvorledes et sådant arbejde kunne udmøntes. Den daværende regering udsendte ligeledes i 2016 en ”Strategi for Tyskland”. *9) Endnu har vi ikke set en sådan fra den socialdemokratiske regering.
Lærermangel
For at udvikle kompetente sprogbrugere i tysk, kræves der veluddannede lærere, og det gælder fra folkeskolen, over gymnasierne til de videregående uddannelser.
I dag er ca. en tredjedel af alle tysklærere i folkeskolen over 60 år. Kun to procent af landets gymnasielærere i tysk er under 30 år, mens 31 procent af deres ældre kolleger er over 60 år og er på vej mod pensionering. *10)
Kimen for tysk lægges i folkeskolen, og elevernes udbytte af undervisningen er ligefremproportional med lærernes engagement. Der er derfor brug for fagligt dygtige lærere, der med kortere kurser – eller datidens årskurser, som man dengang så dem på Danmarks Lærerhøjskole – får et fagligt-pædagogisk input. Det har siden lov 409 om lærernes arbejdstid været næsten umuligt at gennemføre. Hvis al energi samles om at motivere eleverne i folkeskolen, vil det tage ca. 15 år, før de kommer på eksempelvis universitetet. *11)
Det kan kun gå for langsomt med udviklingen! Dansk industri har i flere år advaret om, at tysk risikerer at lide en stille død, hvis der ikke snart bliver skredet ind politisk.
Opfordring
Som det fremgår af ovenstående, ligger hovedproblemet blandt andet i gymnasiet. Der skal derfor lyde en opfordring til atter at gøre tre fremmedsprog obligatorisk, som det var før i tiden. Hvis politikerne samtidig gør den mundtlige prøve i tysk i folkeskolen obligatorisk, som det er tilfældet med engelsk, skulle der være mulighed for at vende udviklingen. Men det må ske med politisk handling her og nu.
Ovenstående blev i øvrigt understreget i Deadline den 30.12.2019, hvor det af Marc-Christoph Wagner blev påpeget, at 20% af vort ordforråd i Danmark er tysk. Steen Nørskov havde dekan Jens Erik Mogensen fra Københavns Universitet og tidligere tyskkorrespondent Marc-Christoph Wagner i studiet.
Udsendelsen er særdeles seværdig og afsnittet påbegyndes 14:15 minutter inde i Deadline.:
https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-skyldes-det-aldersdiskrimination-naar-aeldre-gaar-ledige_160524
Politisk handling
Initiativet til politisk handling bør udgå fra den siddende regering. Og det skulle der være grundlag for: Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod, besøgte mandag den 1. juli 2019 Berlin på sin første officielle rejse som udenrigsminister.
Her mødtes han med sin tyske kollega, Heiko Maas (tyske socialdemokrati, SPD), som havde afbrudt sin ferie for at tage imod den nyudnævnte danske minister.
»Det var for at signalere, at det dansk-tyske forhold er sindssygt vigtigt,« sagde Kofod efter at have spist morgenmad med sin tyske kollega og efter pressekonferencen.
To uger efter at Mette Frederiksen havde overtaget statsministerembedet, drog hun på sit første officielle besøg i udlandet. Det gik til Berlin, hvor hun torsdag 11. juli 2019 mødtes med den tyske kansler, Angela Merkel.
Mette Frederiksen understregede i pressemeddelelsen, der beskrev hendes rejse, hvorfor det er særlig vigtigt at præsentere de danske synspunkter og ønsker til europapolitikken for tyskerne:
"Tyskland spiller en helt central rolle i Europa og betyder utrolig meget for Danmark. Derfor er det vigtigt, at der er forståelse for danske synspunkter i Berlin, så det har været vigtigt for mig at få det her møde i kalenderen så hurtigt som muligt”. *13)
2020 - et vigtigt år
2020 er et vigtigt år i det dansk-tyske forhold. Året markerer ud over 100-året for genforeningen en række andre jubilæer, og Danmarks og Tysklands regeringer har udnævnt 2020 til dansk-tysk kulturelt venskabsår. *14)
Lad os ønske for tysk i 2020, at de politiske intentioner om at kunne tale og handle på vort nabosprog omsættes til konkret handling, så der ikke går 15 år, før der er tilstrækkeligt uddannede med tyskkompetence.
Godt nyt år – for tysk!
Indlægget er foruden offentliggørelsen på folkeskolen.dk sendt direkte til:
Statsminister Mette Frederiksen,
Udenrigsminister Jeppe Kofod
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil,
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og
Folketingets børne- og undervisningsudvalg.
Kilder:
1. ”Hvem myrdede den mangesprogede dannelse?” af journalist Morten Mikkelsen i Kristeligt Dagblad den 03.12.2019. Kræver abonnement: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hvem-myrdede-den-mangesprogede-dannelse
2. Kilde som 1).
3. ”Aalborg universitet lukker helt for tyskuddannelser”: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11776220/aalborg-universitet-lukker-helt-for-tyskuddannelser/
4. Kilde som 1).
5. Dansk Industri slår alarm: Alt for få kan tale tysk. DR 16.10.2017: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/dansk-industri-slaar-alarm-alt-faa-kan-tale-tysk
6. Lykke Friis i DR1s udsenndelse ”Klog på sprog” 29.11.2019: https://www.dr.dk/radio/p1/klog-pa-sprog/klog-pa-sprog-2019-11-29
7. Kristeligt Dagblads leder den 26.11.2019: ”Tysk er mere end et sprogfag”. Kræver abonnement: https://www.kristeligt-dagblad.dk/leder/tysk-er-mere-end-et-sprogfag?utm_source=facebook&utm_campaign=post&utm_content=locked&fbclid=IwAR3axxq53tbnYQBN54VOcFiy1UASvk9M3xhr0O8g6CMHR0w9SR3YaFBKlNc Læs også i Berlingske Tidende den 29.12.2019: ”Tyskere og briter spreder skræk i de danske eksportvirksomheder – over 180.000 danske job kan blive ramt” Kræver abonnement: https://www.berlingske.dk/oekonomi/tyskere-og-briter-spreder-skraek-i-de-danske-eksportvirksomheder-over-180
8. https://gymnasieskolen.dk/saadan-vil-regeringen-styrke-fremmedsprogene
9. VLAKs strategi for Tyskland: http://www.stm.dk/multimedia/Tysklandsstrategi.pdf
10. Kristeligt Dagblads leder den 27.11.2019
11. Kristeligt Dagblad 25.11.2019: Tyskfaget kæmper for at overleve på danske universiteter: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/tyskfaget-slaas-mod-sproglig-ensporethed
12. Jyllandsposten den 10.07.2019. ”Kofod møder forståelse i Berlin”. Kræver abonnement. https://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE11475972/Kofod-møder-forståelse-i-Berlin/
13. Jyllandsposten den 05.07.2019: ”Mette Frederiksen møder Merkel på første udlandsbesøg” https://jyllands-posten.dk/politik/ECE11487030/Mette-Frederiksen-møder-Merkel-på-første-udlandsbesøg/https://jyllands-posten.dk/politik/ECE11487030/Mette-Frederiksen-møder-Merkel-på-første-udlandsbesøg/
14. EMU. Genforeningen i undervisningen: https://emu.dk/grundskole/100-aret-genforeningen
