Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Kollegaens kæphest
Via sagesløse elever har jeg haft en disput med min kollega. Det resulterede i click baitet ”Grammatik eller godhed”. Siden har vi selvfølgelig arbejdet på at definere hvad der er på spil for os. Vi mener begge at sprog er vigtigt, men jeg tror ikke vi forstår helt det samme ved ordet ”sprog”. Vores positioner kunne jo være ligegyldige, hvis ikke det var fordi vi ligner illustrationer til forskningsprojektet gramma3.
Vores fælles elever går i 9. klasse - de er i flyvende fart ud af barndommen. En lille gruppe af dem rettede deres nysgerrighed mod grammatik, og jeg sendte dem videre til deres dansklærer. Nix. Afvisningen af grammatikundervisning med begrundelsen godhed kom ret prompte, var formuleret med komedieagtig slagkraft, men også som udtryk for min kollegas oprigtige ambition med sin undervisning. Hun har endda sat sig med papir og pen for at forklare sine tanker, som det er en fornøjelse at bringe videre.
Litteratur gør godt
”Teenage-årene er en eksistensiel krise der varer 5 år. I den situation er litteratur sundt, lindrende og forandrende. Den giver muligheden for at få et syn på andre, som indvirker på synet på sig selv”.
Hellere end ungdomslitteratur lader hun sine danskelever arbejde med værker der forekommer dem fremmede. De får en pause fra deres eget lidt halvsvære liv når de læser om noget de ikke kender. Som læsere må de strække sig for at nå ud i andres positioner. De får en indsigt som de trækker på i forhold til andres eller egne kriser, som de sandsynligvis vil møde gennem deres voksenliv. Og derved har læsningen hjulpet dem til at blive bedre mennesker.
Det må være samme tankegang der får Syddansk Universitet til at give de medicinstuderende et kursus i at læse litteratur. De studerende bliver bedre til at sætte sig ind i andre menneskers liv.
Sprog i dansk
Sproget kommer hos hende ind i danskundervisningen fordi litteratur jo består af sprog. ”Jeg kan ikke huske at have mødt god litteratur med upræcist sprog. Og i arbejdet med teksterne går vi også nidkært ned i de enkelte sætninger. Så sprog og grammatik bliver en del af det samlede arbejde.” Mængder af kopiark med øvelser, teknik for teknikkens skyld giver for hende ingen mening. Og her bakkes hun jo op af gramma3, som finder at den type øvelser i realiteten tjener andre formål end egentlig sproglæring. Touché; det hun udfører, må jo være kontekstualiseret sprogarbejde, betydningsbåret, megavigtigt. Hvorfor er jeg så ikke helt glad.
Elevernes forkundskaber
Der står jeg jo med mine tyskelever og oplever at de har middelmådig viden om sprogets mekanik. De har ikke rigtig overblik over hierarkiet i en sætnings syntaks, og de har ikke meget metasprog at gøre godt med. Ret mig hvis jeg tager fejl, men det burde være lettere med forklaringer og eksempler på dansk. Jeg savner stadig forstærkning fra modersmålet til dette. Men hvis ellers gramma3-rapportens observationer er repræsentative, får skoleelever faktisk temmelig meget undervisning med mere eller mindre grammatisk indhold. Spørgsmålet er hvor meget der bliver hængende. Se rapportens lagkager på side 36 -37.
https://www.videnomlaesning.dk/media/2792/grammat3-rapport-2019endeligendelig.pdf
Teknik for teknikkens skyld
Nej, det lyder ufedt. Men jeg synes at sprog til dels er et teknisk anliggende, og jeg synes helt ærligt at der følger kritisk indsigt med, når man har viden om sprogets indre sammenhænge. Og at man som voksne, veluddannede mennesker bør kende terminologien til at begribe dem med. Man kan nærlæse en tekst på mange måder, og en metode til at kunne gå nøjagtigt til værks er at have forstand på sproget som teknisk disciplin, og det hedder vel grammatik. Derved er teknik faktisk en del af den pakke der hedder sprog, og som litteratur består af. En del af dannelsen.
Broderi eller øjenåbner
De færreste tysklærere går ind for voldsom brug af remser eller ensidigt kopiarksbroderi. Vi sniger grammatiktræningen ind i temavalg: Mein Hobby så bruger vi præsens, Meine Ferien passer til perfektum / præteritum. Det store flertal af elever er fint hjulpne her.
Så er der de unge nørder. Dem der ikke er bange for teori, som fornemmer at sprog også er et system, og at det kan forklares med et internationalt metasprog. Dem som læreruddannelsens og universiteternes sprogstudier gerne ville fiske. Jeg tror det vil motivere dem at få lov til at grave et stik dybere, at lade dem opleve at arbejdet med sprog er mere end at kunne kommunikere, at der er en videnskabelighed der også handler om måden vi tænker på.
Filmkarriere eller samarbejde
Dansklæreren og jeg er begge optagede af dannelse. Men vi ligner stereotypen fra gramma3s cases (side 34 og 53) derved at hun hælder meget til betydning, hvor jeg pinedød skal opnå noget funktion. Mit oprindelige problem består. Og jeg tror stadig at det støtter eleverne i deres forståelse for grammatik hvis dansklæreren vænner eleverne til at også deres modersmål er grammatisk opbygget. Men mit spørgsmål er skiftet.
Spørgsmålet er om min kollega og jeg skal komme til audition på Gramma3 The Movie, hvor vi kan optræde som vores egen karikatur, eller om vi kan finde en meningsfuld synergi i formidlingen af de to sprog.
Hu ha - skrev jeg ”to sprog”?!
