Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Sig det med blomster: nu også på tysk
Tysk er et transparent sprog også når det gælder botanikken. Taler man floromvunden på tysk, så hedder det ”durch die Blume sprechen”, men modsat kan man også sige tingene uforblommet (”unverblümt”). Både på dansk og tysk kan der være noget i busken og på begge sprog er ingen rose uden torne. Går det rigtig skidt for en, ja så bider man også på tysk i græsset. Hvorom alt er, så er lighederne mellem danske og tyske blomsternavne let at få øje på. Her lidt inspiration til en tysk undervisning ”for fuld flor”.
En plante består af en rod, stængel eller stamme, blade, og ikke mindst blomster, der så befrugtes og bliver til frugter. Hvis vi starter med roden, ja så hedder en sådan jo ganske utransparent ”Wurzel” på tysk, men i indsnævret betydning findes på tysk ordet ”Rübe” (roe på dansk). Stængel er derimod let genkendeligt ”Stengel” og stamme ”Stamm”. Blad er ”Blatt” med mange talemåder til fælles: Bladet har vendt sig, at være et ubeskrevet blad, at tage bladet fra munden findes ligeledes på tysk ligesom betydningen af figenblad, der dog er af bibelsk oprindelse.
På dansk har vi ordet blomst, der kan betegne flere ting, både enkelte blomster og blomsterstande. På tysk skelnes der imidlertid imellem blomstens form og funktion: ”Blume” er en enkelt-blomst på dansk, mens ”Blüte” også kan være flere blomster samlet i en fælles kurv der fungerer som en enkelt-blomst - som f. eks. hos mælkebøtten. En blomst består typiske af bægerblade, kronblade, støvdragere og frugtanlæg eller ”Kelchblätter, Kronblätter, Staubträger og Fruchtanlage”, som man siger på tysk.
Mange planters navne har vi overtaget fra tysk. I stedet for fandens mælkebøtte er det jo pænere at sige løvetand: ”Löwenzahn” på tysk. En døvnælde har blade der ligner brændenældens. På tysk hedder planten ”Taubnessel”. Det døve går på, at denne nældes blade ikke brænder. Brændenælde er selvfølgelig ”Brennnessel” på tysk. Lige nu blomstrer forglemmigejen i det danske land og en ”Vergissmeinnicht” bør ingen elev vel kunne glemme.
Jeg vil slutte med den tyske version af et russisk ordsprog: Gras wächst auch ungesät, Rosen wollen gezogen sein. Græs kommer af sig selv, mens roser skal plantes og plejes. Det kunne vi da godt bruge på dansk, især når talen kommer på sprogpolitikken her i landet.
