Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
D for defekt?
Dansk har mange fælles rødder med tysk og har igennem århundreder suget ord til sig fra tysk og især nedertysk. Men denne omfattende og frugtbare fælles grobund har ikke været i god pleje på det seneste. Sprogkundskaberne og kulturforståelse udi det tyske her i landet – måske med grænseregionen som undtagelse - er ved at henvisne til blot at bestå af løsrevne ord og fraser. At kaste sig ud i den tyske gærkulturs favn kan være nok så vederkvægende for den danske gane, men gavner jo ikke bestandigt den danske tunges tyske tale. Der mangler kortsagt et vedvarende løft.
Tysk kan bruges til vældig meget og på mange områder, men det kræver selvfølgelig, at man lærer sproget godt nok. Det uomtvistelige faktum er desværre, at læringen af det tyske sprog her i landet er på pumperne. Den lider fortsat af manglende sammenhængskraft og anvendelsesorientering. Pendulet for tysk er i færd med at svinge fra ”perfekt” til ”defekt”. Advarsler, om at dette ville ske, har der været mange af, men de har ikke, selv med situationens alvor taget i betragtning, medført tiltag med afbødende virkning. Nej, det tyske sprog herhjemme har ikke just har fået den bedste pleje.
I stedet for at klandre tysklærerne for ikke at være dygtige nok, skulle der være fokus på at gøre dem dygtige nok i uddannelserne og efteruddannelsen med afsmittende virkning på eleverne. Blandt hovedsprogene er selv tysk blevet en patient i kritisk tilstand udsat for en mere eller mindre uagtsom fejlbehandling. Ja, det er nemt at beskære sprogfag eller helt lukke dem ned, men uhyre svært at lukke op igen. Man kan også kalde det det er: politisk nedprioritering eller måske endda ansvarsforflygtigelse.
Skiftende regeringer har udpeget Tyskland som en vigtig handelspartner og solide tyske sprogkompetencer som et vigtigt element i videreudviklingen af vores forhold til ikke kun Nordtyskland, men hele Tyskland. Men det er og bliver pæne ord og velmente hensigtserklæringer, der skal følges op af mere kontante handlinger.
”Engelsk er nok” er for mange en besmittende farbar vej og nu hvor tyskerne selv er blevet ret habile til engelsk er der vel ikke større behov for gode tyskkundskaber længere. Men skal vi så lære tysk for tyskernes skyld? Nej, det skal vi da for vores egen. Tyskerne giver mangfoldigt igen, når man møder dem selv med beskedne fraser på deres modersmål. Så hvad kan det ikke blive til med et udvidet kendskab til det tyske sprog? En ekstra adgang til et væld af informationer og som ikke bare kan tilgås ”ad den engelske omvej”. Men det kræver som udgangspunkt atter bedre forhold for tyskundervisningen her i landet.
Vi bør se på Tyskland først og fremmest med egne øjne og undgå kun at fatte lid til en angelsaksisk vinkel. Beskæmmende nok har vi haft en Tysklandsudstilling på Nationalmuseet stort set ribbet for tyske tekster og indlånt fra England og når en tv-journalist siger ”wålksbune” om den berlinske Volksbühne tyder det jo ikke på indgående kendskab til tysk udtale og måske nok kun på rent engelsksprogede kilder. Den tyske ambassadør i Danmark taler af ”praktiske” grunde nu oftere og oftere engelsk i stedet for tysk: for få i Danmark formodes åbenbart at fatte hans tysk tunge. Men det har da aldrig været en god strategi at satse det hele på samme hest. Mens mangfoldigheden hyldes på så mange andre områder, så gælder dette åbenbart ikke sprog.
Et stor lysglimt i denne sprogmisere er vores erhvervsminister Simon Kollerup der i en tale til den tyske genforeningsdag 2019 på formfuldendt tysk og krydret med god dansk humor gav tyskfaget fornyet håb. Perfekt tysk er selvfølgelig et uopnåeligt mål selv for tyskerne, men bedre tysk vil ganske sikkert fremme og genoplive vigtige kulturelle bånd og ikke mindst samhandlen med Tyskland.
Ja, das schaffen wir. Især med en stærk hjælpepakke og genåbningsstrategi for mere tysk.
