På vej til Europas største ungdomsteater

Teaterpædagogik handler om sanser, performance, ord og krop. Elementer som kan indgå i en levende sprogundervisning. Europas største ungdomsteater ligger i Wien. Der skal vi hen!

Offentliggjort Sidst opdateret

Theater der Jugend præsenterer kreative opsætninger af fx Moby Dick og Kafkas dagbøger for et ungt publikum. Teaterfolkene tager rundt til skoler for at forberede / efterbehandle en forestilling. Klasser kan også besøge teatret, hvor der tilbydes teaterpædagogik, målrettet forskellige klassetrin. Der er et varieret tilbud. Klassen kan spille et skuespil, eller få viden om alt det tekniske udenom. De større elever kan bruge forløbene til team building eller til at blive gode til at lave præsentationer foran et publikum.

Praksis fra teater kan inspirere til sprogundervisning. Professor Michaela Sambanis har beskrevet neurologien bag. Hun har sammen med teaterpædagogen Maik Walter udarbejdet med nogle veloplagte øvelser til undervisningen. Så jeg besluttede mig for at læse deres bog... men den har titlen: In Motion - Theaterimpulse zum Sprachenlernen. Von neuesten Befunden der Neurowissenschaft zu konkreten Unterrichtsimpulsen. Det lyder som noget jeg går død i. Bøger er fantastiske og uundværlige, men jeg får virkelig meget ud af at opleve ting i virkeligheden, være aktiv, gerne sammen med andre. På det punkt ligner jeg nok mine elever.

Tysklærerforeningen for grundskolen

Her skriver på skift medlemmer af Tysklærerforeningen for grundskolens bestyrelse.

Derfor glæder jeg mig til Tysklærerforeningens studietur til Wien. Selvfølgelig skal jeg bagefter selv omsætte oplevelserne til noget der egner sig til undervisningen. Det glæder jeg mig også til.

Kom med til Wien: www.tysklaerer.dk

Læs mere om Theater der Jugend: www.tdj.at/theaterpaedagogik/tdj-du

Læs om Sambanis og Walter : www.goethe.de/ins/dk/da/spr/unt/ver/dig/pro.html