Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
”Grænserne for mit sprog sætter rammerne for min verden”
Bloggens overskrift er et udsagn af filosoffen Ludvig Wittgenstein (1889 – 1951) og er gældende den dag i dag. Gymnasieskolernes Lærerforening etablerede i 2016 en tænketank om sprog i gymnasieuddannelserne. Baggrunden var, at færre elever vælger sprog i gymnasieuddannelserne, og at tilgangen til de videregående sproguddannelser er bekymrende lav. Tænketanken har netop offentliggjort fem anbefalinger, der gengives i bloggen nedenfor.
Alarmerende udvikling
At udviklingen inden for fremmedsprogene især tysk, fransk og spansk i gymnasiet og i de videregående uddannelser er alarmerende, ses blandt andet i tal fra Børne- og Undervisningsministeriet (2019) der viser, at andelen af stx-studenter med 3 fremmedsprog er faldet fra 42 procent i 2007 til 4 procent i 2017.
Samtidig viser en nyere undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2018), at 1.g stx-eleverne generelt vurderer fremmedsprog som værende mere spændende end naturvidenskabelige fag.
At de vurderer dette samtidig med, at de i stigende grad fravælger sproglige studieretninger, tyder på, at de i overvejende grad er drevet af den instrumentelle motivation. Det må der ændres på.
Behov for fremmedsproglige kompetencer
Det er langt fra nogen nyhed, at Danmark har et stærkt behov for fremmedsproglige kompetencer. Det er heller ikke nogen nyhed, at interessen for sprog og for sproguddannelser tilsvarende er vigende. Det bliver nævnt fra tid til anden af såvel uddannelsessektoren som af repræsentanter for Dansk Industri og Dansk Erhverv. Også fra politisk hold kommenteres det, og der nedsættes udvalg og kommissioner til at lave anbefalinger til sprogstrategier. Således blev det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) oprettet i 2018 som led i regeringens strategi at ”understøtte og styrke fremmedsprog på alle niveauer i uddannelsessystemet, således at flere elever og studerende i fremtiden vil vælge fremmedsprog og opnå gode fremmedsprogskompetencer”.
Indtil nu er det svært at få øje på virkningen. Der er tilsyneladende hverken tegn på, at behovet for fremmedsproglige kompetencer bliver tilfredsstillet, eller at interessen er stigende.
Fem anbefalinger fra Tænketanken om sprog
Det er kun at håbe, at de fem anbefalinger fra Tænketanken om sprog vil ændre på dette forhold.
Tænketanken anbefaler at…
1. Der åbnes for flere studieretninger med sprog på a-niveau.
Rammerne for udbud af studieretninger er for stramme. Det skal være muligt for skolerne at udbyde flere studieretninger, hvor 2. fremmedsprog (både fortsætter- og begyndersprog) indgår som studieretningsfag på a-niveau.
2. Gymnasierne skal opfordres og tilskyndes økonomisk til at oprette hold med fortsætter- og begyndersprog, både som studieretningsfag og valghold på a-niveau.
Der skal tilføres ressourcer til etableringen af en særlig pulje med det formål at give tilskud til, at skolerne på trods af en begrænset elevtilgang kan oprette sproghold på højt niveau som fx tysk, fransk og spansk samt særlige sproglinjer – jf. den særlige tilskudsordning for græsk/latin.
3. Erfaringer med tilrettelæggelse og afprøvning af Almen Sprogforståelse på gymnasierne skal indsamles og formidles.
Almen Sprogforståelse har bl.a. en afgørende funktion som introduktion til valget af sprogfag i gymnasiet.
Nogle skoler har succes med at motivere eleverne til at vælge sprogfag efter forløbet. Det vil være nyttigt for alle skoler at få indsigt i disse skolers tilrettelæggelse og erfaringer med henblik på at kvalificere den professionelle dialog om forløbets formål, indhold og sammenhæng med den afsluttende prøve.
4. Der skal laves yderligere undersøgelser af gymnasieelevernes motivation for at til- og fravælge sprogfag.
De gennemførte undersøgelser af baggrunden for gymnasieelevernes valg af fag og motivation for at lære sprog er i et vist omfang forældede. Det kan være nyttigt at have et opdateret vidensgrundlag for nye tiltag til at fremme sprog i gymnasiet.
5. Der skal laves en målrettet indsats for at få flere til at vælge sprog på de erhvervsgymnasiale uddannelser og på hf.
Det er ikke obligatorisk for elever på htx eller hf at have et fremmedsprog ud over engelsk.
Det er ikke gavnligt for niveauet og bredden i samfundets samlede sprogkompetencer, at nogle gymnasiale uddannelser gennemføres uden undervisning i andre fremmedsprog end engelsk.
Da hf-uddannelsen blandt andet ses som den mere professionsrettede vej til de mellemlange uddannelser som fx læreruddannelsen, forværrer fraværet af obligatoriske sprogfag desuden rekrutteringsproblemerne til professionshøjskolernes læreruddannelser inden for fremmedsprog.
Imens vi venter
Imens vi venter på, at Tænketankens tiltag forhåbentlig realiseres, kan vi koncentrere os om, at Tænketanken om Sprog allerede i 2016 anbefalede, at alle gymnasier skulle have en sprogstrategi.
Regeringens strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet (2017) opfordrer kommuner og uddannelsesinstitutioner til at udarbejde lokale sprogstrategier, der angiver, hvordan der arbejdes med at styrke fremmedsprogene på de enkelte skoler og institutioner.
I forbindelse med det lokale arbejde opfordrede den nationale sprogstrategi til, at de enkelte kommuner ville sætte sprog på dagsordenen og udarbejde lokale kommunale sprogstrategier.
Det ville være ønskeligt, om der udarbejdedes et katalog for, hvordan dette arbejde ville kunne gennemføres i praksis.
Kommunale sprogstrategier ville også have naturlige forbindelser ned til folkeskolen, hvor grundlaget for elevens valg af sprog i gymnasiet grundlægges. Det er her, grundstenen for det fremtidige valg lægges, og det er derfor vigtigt, at betíngelserne for indlæring af fremmedsprog er gode både for elever (påbegyndelsestidspunkt, timetal, indhold) og for lærere (mulighed for videreuddannelse, rejser i udlandet, mulighed for deltagelse i kortere inspirationskurser).
Og det er nu, der skal handles. Mere end 25 procent af tysklærerne i gymnasiet er i dag 57 år eller derover og går på pension inden for de næste ti år. Og ca. den samme situation står folkeskolelærerne i.
Forslag fra Tænketanken kan med supplerende artikler læses her:
