Tysklærerforeningen for grundskolen

Blog

30 år efter murens fald

Gyldendal undervisning har taget et aktuelt tema op i anledning af, at det er 30 år siden muren faldt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På tysk.gyldendal.dk, fagportalen til tysk, sættes fokus på Tysklands deling, livet og hverdagen i DDR (Den Tyske Demokratiske Republik) samt Berlinmurens fald.

Tyskbloggen

På Tyskbloggen blogger på skift medlemmer af Tysklærerforeningens bestyrelse.

Bag projektet står erfarne tysklærere som Mette Sønderskov, Poul Kok Sørensen und Karen Wobeser.

Gennem personlige beretninger og informative tekster får klassen indsigt i dagligdagen i DDR: Hvordan var det at gå i skole der? Hvad lavede børn og unge i deres fritid? Hvorfor flygtede så mange mennesker fra DDR? Var der også fordele ved livet i DDR? Hvordan oplevede østtyskerne deres første besøg im Westen? Forløbet giver et indtryk af de menneskelige konsekvenser af den 40 år lange deling, som det fortsat er relevant at have kendskab til.

Det vil være helt oplagt at inddrage dette tema i årsopgivelsen. Teksterne, der er markerede med gloseringsmulighed er forsynet med normalsideantal. Tekstbegrebet skal forstås multimodalt, idet der også er fine henvisninger til videoklip og fotos og oplæsning er en mulighed.

Lærervejledning til materialet forventes færdig medio oktober.

For at give et indtryk af teksternes sværhedsgrad, vil jeg her tillade mig at henvise til: 

”Ausbildung und Arbeit”

In der DDR gab es für jeden Schüler eine Lehrstelle, aber es war nicht immer sein Traumberuf, denn eine ganz freie Berufswahl gab es nicht. Für die Berufsausbildung und das Universitätsstudium war es nämlich so, dass die Anzahl der Plätze vom Staat festgelegt wurde: Was brauchte man in der Wirtschaft und in der Wissenschaft?  75 % aller Jugendlichen wurden Facharbeiter. Es gab Listen mit freien Lehrstellen bei den Betrieben und die Schüler konnten sich bewerben. Die Studienplätze an der Universität bekamen vor allem Kinder von Arbeitern und Bauern. Sie mussten aber auch die richtige politische Einstellung haben. Deshalb waren fast alle Studenten Mitglieder der FDJ (Freie Deutsche Jugend). Noch bessere Chancen hatte man, wenn man auch noch den Militärdienst absolviert hatte.  In der DDR gab es laut der Verfassung „das Recht auf Arbeit und die Pflicht zur Arbeit“. Es gab offiziell keine Arbeitslosigkeit in der DDR. Grund dafür war aber zum Teil, dass die Produktion sehr unmodern und ineffizient war. Im Westen wurde vieles automatisiert, aber im Osten brauchte man noch viele Hände für die gleiche Arbeit.  Fast alle Frauen in der DDR arbeiteten. Sie waren viel unabhängiger von den Männern. Das war in dieser Zeit in den westlichen Ländern nicht der Fall. In der BRD gab es zu der Zeit viele Hausfrauen.

Som det ses, er der også her tale om en tekst, der ikke kun giver mulighed for information og fordybelse. Eleverne får også mulighed for at sammenligne livet i DDR med det liv, der leves i Danmark i dag.

God fornøjelse med dette spændende og aktuelle materiale.