Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Jeg ser dig!
Eleverne har det svært, og vi er pålagt - med rigtig god grund - at være ekstra opmærksomme omkring elevernes trivsel - og den opmærksomhed har førsteprioritet.
Hvordan får jeg set mine elever og samtidig fastholdt dem i deres motivation for tysk?
Der er mange forskellige måder at gøre det på, og jeg ser og beundrer de mange kollegaer, der laver sjove ting med eleverne. Det gjorde jeg selv i foråret, men det kvote er opbrugt her nu. Jeg har det meget ligesom eleverne - bliver sløv og magter ikke være den store entertainer og finde på sjove og afvekslende aktiviteter. Jeg har 7., 8. og 9 klasse til tysk, og jeg er så træt af at glo ind i en skærm.
Tysk - tysk - tysk - tale, lytte, læse og skrive
- kan jeg snige bare lidt af det hele ind, kan det ikke gå helt galt. Jeg har heldigvis dobbeltlektioner i alle mine 4 tysk klasser.
Trivsel
Så fik jeg ideen at taledelen skulle være i fokus. Jeg ville tale med hver enkelt elev hver uge - og udgangspunktet skulle være den enkelte elev selv.. Og det har jeg gjort - og her kommer så min vidunderlige AHA oplevelse - og den kunne ikke have fungeret i en almindelig klasseundervisning. De får små læse, lytte og skrive opgaver - men taleopgaven- ideen vil jeg beskrive her:
Selvfølgelig - jeg skal se hver enkelt elev, og vi skal selvfølgelig snakke sammen på tysk. Jeg skal give dem oplevelsen af, at den samtale kan fungere for dem. De får hver uge et tema om dem selv, de skal forberede 6-8 sætninger på tysk til - rækker hånden op på teams, når de er klar, og så kalder jeg dem ind en efter en og snakker med dem enkeltvis - de andre må gerne lytte med, men må også gerne arbejde med deres opgaver i stedet.
Samtalen
De fremlægger, og jeg spørger ind - på den måde får vi en samtale, og jeg drejer samtalen den vej, de magter ud fra det, de siger - det handler om dem og pludselig - AHA - kører det for dem på tysk, fordi de så gerne vil fortælle, og jeg jo snakker tysk til dem og d er jo startet ud på tysk. Jeg har foreløbig brugt temaer som juleferien (før og efter), fremtidsdrømme, musik.
Jeg spørger også ind til familien og om de sidder alene og hvad, de ellers laver. Det er nemt at få ind i samtalen. Det kræver ikke stor forberedelse af mig, men jeg er på hele tiden i timerne. Nogle får ikke lavet så meget, men samtalen gør, at vi godt kan snakke tysk alligevel. Jeg retter stort set ikke eleverne i samtalen, og de mærker jeg forstår dem og gerne vil vide mere. For nogle ryger der også danske ord med - og jeg roser dem for deres strategi og giver dem det tysk ord. Jeg er så træt efter en lang dag - men det er helt vidunderligt og jeg nyder det - alle får trænet samtale. Aldrig før har jeg kendt min elever så godt og vidst så meget om hver enkelt. Aldrig før har jeg ’small-talk-et’ så meget på tysk og aldrig har jeg fået så meget igen.
Fagligheden er måske ikke så høj som normalt, men samtalen gør noget fint for både tysk og relationen mellem elev og lærer. Selvfølgelig er der forskel på, hvad de kan - men alle kan noget, får lavet noget og alle bliver hørt og set. Selv er jeg brugt - men på den fede måde.
