Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Über alles - überall oder über allem?
Det er åbenbart svært at forlade den vante rille, fordi når den nuværende tyske nationalmelodi afspilles ved officielle begivenheder, sker det ret tit, at den i danske medier forkert benævnes ”Deutschland, Deutschland über alles”. Nej, indgående viden om den tyske nationalsang blomstrer ikke just i Danmark. Mindre floromvunden skulle man måske bare fastslå, at visse fordomme endnu ikke er visnet bort. Med fare for at få betegnelsen ”Über-besserwisser” smidt efter, vover jeg dog pelsen i nedenstående ”belæring”.
Teksten til den tyske nationalsang, der officielt hedder ”Das Lied der Deutschen” (DLD) blev forfattet længe før nazisternes storforbrydelser, nemlig i 1841 på øen Helgoland midt ude i den Tyske Bugt, en ø der ind til 1890 ikke var tysk, men britisk. Oprindeligt var teksten endda nok tænkt som drikkevise sunget på Joseph Haydns (1732-1809) melodi fra 1797 til den tysk-østrigske kaiserhymne ("Gott erhalte Franz den Kaiser”): en slags drilagtig pendant til Lorenz Leopold Haschkas (1749-1827) svulmende originaltekst til kaiserhymnen.
DLDs tekst er skrevet af August Heinrich Hoffmann von Fallersleben i 1841. Han havde stærke nationalliberale og demokratiske anskuelser og blev derfor få år senere frakendt sine embeder og sit prøjsiske statsborgerskab (et tysk fandtes dengang ikke). Fallersleben måtte gå i eksil i andre tyske lande.
DLDs tekst giver tydeligt udtryk for den udbredte frustration i rundt omkring i de tyske lande over den manglende statslige enhed i et samlet Tyskland. I 1841 eksisterede der ikke ét Tyskland, men kun et løst tysk forbund af 41 formelt selvstændige tyske stater, heraf et kaiserrige, fire kongedømmer samt adskillige storhertugdømmer og hertugdømmer. Blandt de sidstnævnte hertugdømmerne Holsten og Lauenburg med den danske konge som landsherre.
Første vers
DLD afgrænser i første vers hovedparten af de områder, hvor der i 1840erne taltes tysk. Besynderligt nok med undtagelse af det franske, men dengang overvejende tysktalende Elsass-område og sproggrænsen mod øst i de østrigske kronlande. Der er altså ikke -som i senere fortolkninger - tale om en liste over territoriale krav. Teksten bør selvfølgelig læses i sin samtid, der i den tyske historieskrivning går under betegnelsen Rhinkrisen. Denne krise opstod i 1840, da den franske regeringsleder indkrævede Rhinen som grænse, hvilket jo må siges at være et bastant territorialt krav over for de tyske lande og ville have flyttet den fransk-tysk grænse langt mod øst henover sproggrænsen.
Første vers af DLD besynger også ”Schutz und Trutz”, der er en stilistisk rim-pleonasme, der kort og godt kan oversættes til forsvar. Ordet Trutz blev dog af den franske filosof Alfred Fouillées oversat til ”angreb”. Selvfølgelig kan man mene, at angreb er det bedste forsvar - men denne ret skæve oversættelse skal nok også ses i samtidens kontekst, nemlig det franske nederlag i den fransk-tyske krig og den heraf følgende samling af de tyske lande til ét kaiserige i 1871 - det 2. tyske kaiserrige og denne gang uden Østrig. Heldigvis er det gamle fransk-tyske arvefjendskab i dag blevet til et ægteskab med frihed, lighed og søskendehed som grundværdier.
”Deutschland, Deutschland über alles” er en ufuldstændig sætning. Dissekerer man ordene med den grammatiske skalpel, vil man vide, at ”über alles” står i akkusativ og selv om det ikke nævnes explicit er det, man her gør ved Tyskland, er at elske det over alt. En dativform ville lyde ”über allem” og rent geografisk ville et ønske om at udbrede Tyskland til at omfatte hele verden hedde ”überall”. Nazisternes brugte udelukkende DLDs første vers sammen med Horst Wessel sangen og fortolkede nok netop tekstens geografi som territoriale krav, men de forstod sig helt åbenlyst ikke på grammatik. I betragtning af alle deres storforbrydelser nok en meget mindre brøde.
Andet vers
I DLDs andet vers træder drikkevisen meget tydeligt frem. Den hylder tysk kultur i datidens anakronistiske forstand og skal ikke yderligere kommenteres på anden vis end at påpege, at tysk vin nu faktisk har god kvalitet og at adskillige tyske kvinder på flere niveauer kompetent styrer det tyske land.
Tredje vers
Tredje vers og kun dette er den officielle tyske nationalsang. Den lyder i første linje: Einigkeit und Recht und Freiheit = enhed, ret og frihed. Det er en anakronistisk overfortolkning, når man tillægger rækkefølgen af disse tre ord en betydning. I det franske revolutionsslogan nævnes frihed (liberté) først, mens den jo står sidst på tysk - underforstået at frihed kun havde tredje prioritet i et forenet Tyskland. Det har nok langt mere med verseføddernes tilpasning til melodien at gøre end med en prioriteret rækkefølge. Den tyske enhed i 1871 forbindes naturligt nok med den prøjsiske militarisme, men DLD blev først officielt nationalsang i forbindelse med Tysklands fuldgyldige demokratisering i 1918: i Weimarrepublikken. Schwarz Rot Gold (farverne sort, rød og gylden), som også er det tyske flags navn, kom også først til ny ære samme år. I 1848 var det et revolutionsflag og i 1933 afskaffede nazisterne det med det samme.
Så lad os her ved 30-året for murens fald nedbryde alskens mentale forståelsesmure. Her i Danmark kunne vi passende begynde med at forstå Das Lied der Deutschen bare lidt bedre.
