Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Hvorfor læse
Hvis din bog var en rugbrødsmad. Hvad var så det vigtigste ved den? I det tidlige forår var vi en lille gruppe tysklærere som mødtes virtuelt for at tale om bogen "Hvorfor gør jeg det jeg gør". Det var de samtaler, der helt uventet sparkede gang i et udviklingsarbejde omkring en anden prøveform til tysk.
Jeg lover at komme til sagen, men først var der lige den der rugbrødsmad i din madpakke. På skovturen, for eksempel. Den har du glædet sig til, fordi den sidste strækning op ad bakken var lidt hård. Smørrebrødet akkompagneres af det knitrende madpapir og allervigtigst: snakken med dem du følges med. Og du glæder dig til at rejse dig fra træstammen, børste mosset af buksen og bevæge dig videre.
Bogen Hvorfor gør jeg det jeg gør er lødig næring til bevægelse. Den egner sig fortrinligt til at samtale ud fra. Sandsynligvis misser man en del indsigt, hvis man bare pløjer den igennem uden at gennemføre de reflektionsøvelser den er spækket med. Det ville være ligesom at tage på kursus alene: der er mindre chance for at du kan huske hvad der skete, og der er mindre chance for at den nye viden følges op af ændring af praksis, så derefter venter glemslen. At lære nyt flere sammen og at omsætte det nye i sit arbejde fremhæves også i bogen som virkningsfuldt.
https://www.folkeskolen.dk/1857552/svaret-er-et-spoergsmaal
Glemsel
I en reflektionsøvelse skulle man tænke tilbage til sin egen tid som elev. På trods af en skarp hukommelse kan jeg ikke huske hvad mine sproglærere hed. Undtagen latinlæreren: ”sum es est, Mie er et bæst”. Det var hun nu helt sikkert ikke. Men hvad de andre ganske udmærkede lærere hed … det er bare væk. Jeg kan heller ikke huske at vi nogensinde lavede andet end det læsebogen og opgavebogen foreskrev. Dengang for længe siden behøvede en lærer ikke bruge sin fantasi i undervisningen, og skulle da slet ikke iscenesætte sig selv. Måske var livet som lærer lettere dengang. Men jeg kunne ikke selv forestille mig at undervise så forudsigeligt og upersonligt.
Hvem er læseren?
Et kapitel behandler forskellige typer af lærere. Det er sikkert velunderbygget og rigtigt, men det føltes som en oplistning af noget som vi der arbejder ude i marken, i forvejen ved. Så der blev jeg i tvivl om hvorvidt bogen er skrevet til mig og kollegerne, eller snarere til folk udenfor skolen, folk der har en sekundær indflydelse på skolen måske. Djøf’er, lektorer, studerende. Samme gjorde sig gældende for afsnittene om gaming og digitale hjælpemidler. Det er en sammenfatning af viden fra undersøgelser på området, og vi læsere blev enige om at ”det kunne vi godt have fortalt dem”.
Videre
Mit største udbytte af bogen kom af at den lægger op til at vi ikke alene reflekterer og læser om nye praksisser, men også afprøver og evaluerer dem. Ja, vores læsning foregik jo i nedlukningsperioden, så nogle kolleger oplevede nye praksisser i rigelige mængder, mens andre bare havde fornemmelsen af nedfrysning. Men snakken om elevernes mulige misbrug af oversættelsesværktøjer satte fut i ideen om at afprøve en anden form for eksamen. Så vi har nu puttet det sammenkrammede madpapir i fjellräven og er på vej tilbage til vores arbejde. Vi vil eksperimentere og fortsætte vores samtale.
https://www.folkeskolen.dk/1870622/aflysning-af-proeve-foerte-til-matematik-inspireret-tyskproeve
