Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Pulsen på tysk netop nu
På den ene side kan man begræde tysks situation som valgfag (i grundskolen), på gymnasiet og på de videregående uddannelser netop nu. På den anden side kan man glæde sig over, at der tilsyneladende er lys for enden af tunnelen, hvis der ses på den aktuelle udvikling vedr. arbejdstidsaftalen, hvad angår situationen som lærer, og hvis man undersøger elevers holdning til faget. I blogindlægget uddybes ovenstående.
Arbejdstidsaftalen mellem KL og DLF
Så faldt aftalen mellem KL og DLF på plads. Lad os håbe på, at konsekvenserne ved endelig vedtagelse også bliver, at der igen åbnes for, at der kan blive tid til arbejde i faglige grupper i lærerkollegiet, så samarbejdet mellem engelsk-, tysk- og fransklærerne igen kan blive en naturlig del af arbejdet med fælles strategier og til gensidig inspiration. På mange skoler har det ligget stille siden lov 409s gennemførelse.
Det samme gælder for deltagelse i fagligt-pædagogiske inspirationskurser i CFU-regi og i regi af de faglige foreninger – blandt andet Tysklærerforeningen for Grundskolen. Alt for mange lærere har af mange gode grunde ikke fået tid til at deltage, og i mangen en sammenhæng har de skullet betale af egen lomme for at dygtiggøre sig.
Hvervet som lærer
Kun den engagerede lærer får dygtige elever.
En dygtig fremmedsprogslærer skal være både faglig dygtig og have en indgående viden om den kommunikative og kreative del af undervisningen.
Politiken har den 13. august 2020 en leder, der rammer lige i plet:
”FOR SOM enhver, der kender skolelærere, har børn i den skolesøgende alder eller såmænd blot kan huske deres egen skolegang, ved, er det at være skolelærer jo langt mere end et arbejde.
Hvervet som lærer er et drømmejob, som de fleste søger, fordi de oprigtig brænder for uddannelse og at videregive viden. Få ting er i samfundet vigtigere end lærergerningen, og udøverne er typisk uhyre dedikerede, givende og fleksible. At have haft en virkelig god skolelærer er noget, man bærer med sig resten af live, noget, der kan ændre hele ens livsbane.
Den årelange strid om tidsskemaer, forberedelsestid og detailstyring har på enhver måde været i strid med selve lærerfagets natur og indre dna. Kaldet er blevet overskygget af ævl og kævl og uværdige konflikter.” Rart at læse et sådant udsagn fra en ikke lærer.
Et funktionelt sprogsyn
På EMU-dk opdaterer redaktionen den 12. august 2020, hvad der ligger bag ”Funktionel grammatik i tyskundervisningen” – et område, der har været drøftet igen og igen, og som med spørgeskemaundersøgelsen blandt tyskelever og -studerende har fået fornyet aktualitet.
På EMUen uddybes det funktionelle sprogsyn således: ”Sprog har en funktion i mellemmenneskelige relationer; Vi bruger sprog til eksempelvis at give udtryk for følelser, holdninger og viden. Sprog er dermed et redskab for såvel mundtlig som skriftlig kommunikation. Vi bruger sproget til at formidle et indhold, og alt efter kommunikationssituationens deltagere og genre, vælger vi en bestemt sproglig form at udtrykke os med. Indhold og form (sproglige strukturer) kan dermed ikke adskilles fra hinanden, de hænger uløseligt sammen. Indhold udtrykkes via en bestemt sproglig form – og en bestemt sproglig form udtrykker et indhold: For eksempel at købe ind: Ich möchte gern... eller at beskrive en person: Sie hat braunes Haar. Indholdet trækker nogle bestemte sproglige valg med sig” som artiklens forfatter Jette von Holst-Pedersen udtrykker det.
Det kan anbefales at læse hele artiklen i sammenhæng, da den indeholder centrale elementer for den daglige undervisning: https://emu.dk/grundskole/tysk/det-kommunikative-og-funktionelle-sprogsyn/funktionel-grammatik-i
Tyskelevers og tyskstuderendes kognition –
Spørgeskemaundersøgelsen om tyskelevers- og studerendes forhold til faget tysk
Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) arbejder for at løfte sprogområdet på tværs af hele uddannelsessystemet og har derfor også understøttet spørgeskemaundersøgelsen om tyskelevers- og studerendes forhold til faget tysk.
Med afsæt i resultater fra projektets spørgeskemaundersøgelser kan der bl.a. peges på nedenstående centrale tendenser: - Flertallet af elever og studerende synes, at det er vigtigt at lære tysk. - På tværs af uddannelsesniveauerne er et væsentligt argument for at lære tysk, at eleverne og studerende synes, at det er vigtigt at kunne andre fremmedsprog ud over engelsk. - Flertallet af elever og studerende er glade for deres tyskundervisning. - Flertallet af elever og studerende oplever, at der er en god og tryg stemning i tyskundervisningen, og at de klarer sig godt i tyskundervisningen - I deres undervisning oplever flertallet af elever/studerende, at tysk som undervisningssprog, varieret undervisning, faglig progression og feedback prioriteres. Derudover peger undersøgelsen på en række problemfelter, som kommende udviklingsprojekter vil kunne tage afsæt i. Der kan læses mere om undersøgelsen i KUs pressemeddelelse her: https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2020/07/danske-elever-og-studerende-kan-lide-at-have-tysk--og-de-synes-det-er-vigtigt/?fbclid=IwAR3Qhisvs9c-f5xSz6bMh2WM4Zo0Ha5f2a7YmXbupsVPqa_S97Dv24W3DmI
Har du som tyskunderviser og lærer lyst til yderligere fordybelse, kan dette link benyttes: Daryai-Hansen, P. (2020). Tyskelevers og tyskstuderendes kognition – udfoldet opsummering af undersøgelsens centrale resultater
