Læs mere fra bloggen: Tyskbloggen
Blog
En sjælden fornøjelse: mundtlig tysk
Alt for sjælden. Jeg var for første gang i årevis censor for en 9. klasse i mundtlig tysk. God oplevelse, som dog bekræftede behovet for nye prøveformer. Lad os kaste noget begejstring i den retning.
at samtale
Ved den mundtlige prøve er eleverne mest bekymrede for samtalen om spørgsmålene. Det er paradoksalt, for det er netop der de klarer sig bedst. For eksempel: en af samtalerne skulle handle om forhold til forældre. En dygtig pige taler sig varm, og vi ender med en diskussion af sygeplejerskernes løn- og arbejdsvilkår, og af hvordan hendes far, der er landmand, er ret stresset for tiden: ”Sein Bewässerungsmaschine ist kaputt!”. Flot!
at lire af
Hendes indledende præsentation var vistnok en opremsning af facts om forskellige bygninger og tildragelser i Berlin. Hvornår har man nogensinde brug for det? Som turist i nabolandet? ”Goddag, herr Müller, jeg kommer fra Dänemark. TV-tower er 368 m højt, og muren blevet bygget i 1942. Schönen Tag noch”.
forbedring
Oplevelsen bekræftede at vi med gruppeprøveforsøget har fat i den lange ende. Her er funktionelt sprog integreret. Aktiviteten bedømmes, men samtidig er den i sig selv et lille sproglæringsforløb. Den bedre tidsramme og dette at eleverne hjælper hinanden, er der kun godt at sige om.
kom nu ...
To skoler har netop anvendt gruppeprøveformen med dispensation fra UVMs Styrelse for Uddannelse og Kvalitet. Desværre: kun tiende klasse. Ikke en eneste niende var udtrukket. Det burde være rimeligt at mindst 3 niende klasser om året deltog i forsøget. Hvordan kan man ellers lære noget fra det? Lidt statistisk hovedregning viser at STUK bør tillade yderligere en god håndfuld skoler at deltage, for at forsøget realiseres for niende. Der står lærere nok på spring.
