Blog

Fagets fest

Tysklærere er et ganske festligt folkefærd. Det ved alle. Alligevel ser det ud til at arrangørerne af ”fagenes fest” / Sorømødet har overset tysk. Vi har som altid vores egen festaften på programmet når vi mødes til tysklærerdage, så vi skal nok få spas og hygge. Måske er det mere den alvorlige del af Sorø vi gerne ville bidrage til.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det vigtigste først: Tysklærerdagene på Sinatur Nyborg 27.-28. oktober. Der er et fagligt program som retter sig mod din undervisning. Du vil møde mange gode kollegaer fra det ganske land. Det er i lækre omgivelser lige ud til Storebælt. Så har vi tænkt os at spise dejlig mad og være festlige til ud på natten. Husker du Kims jazzklaver sidste år? Sammenkomsten på den tyske ambassade? Hansens Brauerei og teateer i Flensborg? Vi gør det igen!

Tyskbloggen

På Tyskbloggen blogger på skift medlemmer af Tysklærerforeningens bestyrelse.

På ”Fagenes fest”, Sorømødet, ønsker Tesfaye en debat om hvordan en mere praktisk orienteret skole styrkes, blandt andet mere praktiske prøver. Vi må konstatere: vi trækker på samme hammel. Sammenlignet med en lægtehammer er sprog et raffineret værktøj, men ikke mindre nødvendigt. Som sproglærere opfatter vi evnen til at kommunikere på flere sprog som et meget praktisk og anvendeligt skill. Et antal skoler gennemprøver disse år en gruppeprøve ved afgangsprøverne. Her er vi virkelig tæt på prøvernes funktionelle kerne.

Nå, men det har mødets arrangører åbenbart overset. Sorømødet er et samtaleforum for et meget begrænset antal personer. MInisteriet sender en invitation ud til dem de ønsker, skal deltage. De fag der er repræsenteret, er udvalgt under hensyntagen til blandt andet repræsentation fra alle fagblokke og forskellige klassetrin. Vi må håbe, at tysk falder ind under en fagblok, repræsenteret af et fornuftigt menneske. Eller festligt.