Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Fodpleje i Berlin
Man må gøre noget godt for sig selv. Læse en bog, se nogle mennesker, nyde en alkoholisk drik. Forfatteren Katja Oskamp anbefaler en behandling hos fodplejeren. Når det altså bliver en mulighed igen. Så læs videre om litteratur og skæbner, men her er altså absolut ingen tips til din undervisning.
Hos Goethe
Katja Oskamp blev præsenteret ved et online arrangement, som Goethe-Instituttets afdelinger i Sverige og England havde samarbejdet om. Et publikum på 120 personer fordelt på 7 lande tjekkede ind. Man er jo ikke fysisk sammen, men alligevel har on line sammenkomster deres egen intensitet. Der er en vis følelse af kontakt med de andre og af at møde nogle nye mennesker. Tiltrængt!
Meet the author
Den alkoholiske drik sørgede jeg selv for: rom og havtorn. Forfatteren læste et kapitel af sin seneste roman Marzahn, mon amour. Den er en rammefortælling omkring kortfattede, fokuserede livshistorier fra mennesker, der frekventerer en fodplejeklinik i et betonkvarter i det østlige Berlin. Personerne i bogen er ganske almindelige mennesker, som er kommet op i årene, og som trænger til fodpleje. Og fodplejeren er også forfatter. Bogen bygger på Katja Oskamps egne oplevelser. Hvorfor fodplejer? Ja, hvorfor ikke, når man på trods af ros og priser ikke længere kan få udgivet sine bøger, og livet er blevet træls. Katja Oskamp ville efterhånden gerne langt væk fra kunstnercirklerne. Så hun valgte via et ret kort kursus at træde ind i et nyttigt, praktisk erhverv.
Fodfæste
Hun opdagede fødderne som et super udgangspunkt for en samtale, fordi menneskers forhold til deres fødder er privat, ja nærmest ensomt. Mens hun masserede, filede, smurte og lakerede, fortalte folk løs fra deres tilværelse og deres liv. De ”almindelige ” menneskers ofte ualmindelige historier hjalp hende ud over sin egen lille elitære elendighed. Og med tiden blev de stof til en bog, udgivet i adskillige oplag. Det er realisme, man kunne frygte kedelig, men der fortælles lunt og ligetil i et varieret og smidigt sprog. Og som Oskamp siger: In der Gegenwartsliteratur muss die Gegenwart schon mal vorkommen dürfen.
Østen
Efter højtlæsningen var der mulighed for at stille spørgsmål. En tjekkisk deltager spurgte om det er specielt ”østligt” at interessere sig for almindelige mennesker. Måske ikke, men Oskamp er selv vokset op i plattenbau, og har nemt ved at føle sig kendt med de mennesker der bor der. Man ville også kunne få historier fra en fodklinik i fx Dortmund, men ikke de samme. Voksne mennesker i de østlige bundesländer har et før og et efter. Murens fald har haft helt konkrete forandringer af folks levebrød og livsomstændigheder til følge.
Udviklingen
De ældre Marzahn-borgere har set deres kvarter ændre status. Beton-kvarteret blev bygget på rekordtid fra bar mark. Det var planlagt så det kunne fungere som en hel lille by med institutioner, fritidsanlæg og grønne områder. I sin tid var folk stolte og lykkelige for at få en bekvem bolig der. Mange er stadig glade for at bo der, men det er der nu ingen der tror på. Nu klæber der et virkelig dårligt ry til betonbyerne, du kender sikkert listen, men dette er ikke et tema i romanen. Den eneste flygtning der omtales, er en gammel dame fra Königsberg. Måske har fortællerne bilbegejstring, opfattelser af homoseksuelle og ”udlændinge” som forfatteren ikke kan dele. Adspurgt kommenterer Katja Oskamp lidt nølende på dette. Hun har ikke forlangt at hendes samtalepartnere ændrer holdninger. Hun betegner dem som værende fra en anden tid.
For dig
Marzahn mon amour er tilgængelig på dit bibliotek og på Goethe-Instituttets e-bibliotek. Herfra kan man også lytte bogen, det er forfatteren selv der læser, og det gør hun klart og behageligt. Du kan måske være heldig at få tid til en fodbehandling hos hende – men der bliver lang kø. Inden du kommer til, kan du i marts måned forkæle dig selv med Goethe-Instituttets forfatteraften med Olivia Wenzel som gæst.
