Læs mere fra Tysklærerforeningen for grundskolen:
Når det er helt ok ikke at være perfekt
Offentliggjort
Sidst opdateret
Markus fra Waldschule nær Stuttgart og jeg fra The International Efterskole i Vedersø havde besluttet at lave et etwinning projekt sammen, der skulle indeholde gensidig elevudveksling. Begge skoler er akkrediteret under erasmus + programmet.
Men hvad skal der til for at hans tyske elever ville vælge Danmark, når eleverne har valget mellem andre eksotiske lande - og hvorfor skulle mine danske elever vælge Tyskland?
Vi snakkede meget frem. Nær min skole ligger Bork Vikingehavn og nær Markus skole ligger et lille Keltisk museum. De to museer blev så vores projekttitel. Celts meet Vikings. Så langt så godt. Eleverne skulle sætte sig ind i de to kulturer, formidle for hinanden og også besøge de to museerne og lave workshops sammen.
Men vi ville gerne have, at eleverne skulle få endnu mere ud af samarbejdet end blot et projekt om Keltere og Vikinger. Jeg ville gerne give mine elever en kulturoplevelse, hvor de fordomsfrit kunne opleve tyske hjem, tysk skole, og tysk kultur og få tyske venner.
Markus har sine elever til engelsk, så kunne udvekslingen bidrage på den front, ville det være dobbelt win. Så i stedet for at sige at kulturmødet handler om spoget tysk, valgte vi at sige, at vores kommunikationssprog er engelsk.
At vi havde valgt engelsk, viste sig at give langt mere bonus, end jeg havde forestillet mig.
På min internationale skole snakker alle engelsk, og Markus har tidligere besøgt os på en job-shadowing, så han havde fortalt sine elever, at min skoles elever var rigtig gode til engelsk. Det havde faktisk medført at de tyske elever var noget nervøse, for de syntes ikke de selv var så gode til engelsk (har vi hørt den før om sproget tysk?)
Mine 10 elever skulle bo 4 nætter alene hos en tysk familie. Enkelte endda med en elev af andet køn. Og så skulle de deltage i undervisningen med den tyske klasse. Men det tog de i stiv arm. Nogle kunne tysk, nogle var danske elever, der tidligere havde haft tysk, og andre igen havde aldrig haft tysk – men alle vidste, de kunne begå sig på engelsk.
Ved ankomst sent mandag aften blev vi modtaget så hjerteligt af Markus og 10 nysgerrige og spændte tyske familier - her iblandt skolelederen.
Næste dag på skolen blev vi også modtaget rigtigt imødekommende af skoleinspektør og lærere. At jeg havde min skoleleder med, var også en stor anerkendelse af projektet i sig selv. Og senere blev vi hilst velkommen af borgmesteren på rådhuset.
Det blev en så positiv tur uden problemer overhovedet. Vi havde en kanon oplevelse med de tyske elever og familier og Waldschule, og eleverne var klar til at blive længere. Jeg tror, at grunden til at alt gik så fint dels hænger sammen med, at vi alle var åbne og imødekomne, men også at børn, skole og forældre vidste, at vi voksne fra Danmark begge kunne forstå og tale både tysk og engelsk. I mødet blev sproget meget en blanding af både engelsk og tysk. Jeg havde bevidst valgt mine kontaktelever og ikke elever fra tyskholdet. Med flere af mine danske elever sagde til mig undervejs ’Jeg vidste sket ikke, jeg kunne forstå så meget tysk’.
Og jeg tror faktisk, de tyske elever og Markus søde makker havde samme oplevelse omkring det engelske, for vi prøvede, og vi øvede, og vi hjalp hinanden og vi brugte sprog – og det var rigtigt sjovt. Mine to ’native’ tysktalende drenge fik en kanonoplevelse, fordi de pludselig blev rigtig populære. De tog opgaven at oversætte til engelsk for alle, da skolelederen og senere borgmesteren holdt velkomsttaler for os og også i gruppearbejderne for de tyske elever, der ikke var så gode til engelsk. Så alt fungerede.
Og jeg selv fik et stort tysk sprogbad ved at tale med folk på skolen og de tyske elever. For alle ville jo gerne hilse og snakke, og det var bare en rigtig god oplevelse.
Men jeg tænker at en sådan oplevelse også ville være en kanonoplevelse for mine tyskelever.
Lytte og forstå delen og det åbne kulturmøde, fordi man ikke nødvendigvis behøver snakke tysk, giver mange en tryghed, der faktisk resulterer i at mange også begynder at sige ting på tysk. Og følelsen af, at man kan være med til at hjælpe de tyske elever med engelsk, er et godt udgangspunkt for et frugtbart samarbejde, hvor begge parter hjælper hinanden og får noget ud af det. Så er det ok også at komme til kort, fordi man bare gensidigt hjælper hinanden.
