Tysklærerforeningen for grundskolen

Blog

Skal vi finde en samarbejdsklasse i et andet land?

Jeg sidder på kommunalt kursus i Faglighed og Kerneydelse. Vi er inddelt i grupper. Kurset drejer sig om taskbaseret læring, og vi skal finde en relevant task at bygge på et undervisningsforløb i tysk.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skal vi finde en samarbejdsklasse i et andet land?

Tyskbloggen

På Tyskbloggen blogger på skift medlemmer af Tysklærerforeningens bestyrelse.

Jeg spørger som etwinning ambassadør, fordi jeg ved, hvordan vi kan bruge etwinning til en sådan task i et samarbejdsprojekt.

Niels siger, han netop har tilmeldt sig etwinning, og det vil han gerne og Anne Kathrine påpeger, at det autentiske møde i tysk fylder en del i fagets undervisningsvejledning, og hun er også med på ideen..

Jeg foreslår, vi prøver et kort og meget simpelt projekt med to elevopgaver. Eleverne skal beskrive sig selv - udsende, ansigt, krop tøj og interesser - så godt på tysk, så en ukendt anden elev kan tegne vedkommende. Og omvendt.

Altså en sproglig skriftlig beskrivende opgave med kendte ord og en forståelsesopgave udtrykt i en tegning.  Vi knytter tasken på et gængs forløb om Freundschaft i 7. klasse.

Jeg lover at finde samarbejdspartnere og Anne-Katrine laver en liste med chunks i forhold til at beskrive sig selv, som alle lærere kan bruge med eleverne.

Alle kan finde samarbejdspartnere på eTwinning Live

Og jeg vil her vise, hvordan det kan gøres med udgangspunkt i vores projekt.

 eTwinning Live er din personlige side, som du får adgang til, når du tilmelder dig den gratis portal www.etwinning.net som er en portal for lærer i EU..

Når man søger en samarbejdspartner, er der to muligheder at gøre det på.

Begge findes iunder menupunktet Partner forums.

Her kan man søge på alder og se hvilke projekter, der søger partnere. Rigtig mange lærere lægger forespørgsler op hver dag. Disse forslag kan man så undersøge og se, om noget passer med det, man selv gerne vil.

Jeg går ind i alderskategorien 12-15 år.

Langt de fleste forespørgsler er på samarbejdssproget engelsk. Men jeg har brug for et samarbejde på tysk.

Jeg bruger søgefeltet og skriver Fremdsprache og får nu en række projekter på tysk. Ved at skrive Fremdsprache sikrer jeg mig også at projekterne er med andre klasser, der også lærer tysk som Fremdsprache.

Den anden mulighed er, at man selv lægger en forespørgsel ud på egen projektide.

Man går ind på den aldersgruppe, man søger og opretter selv en post:

Jeg opretter næsten altid selv en post. Og så tilmelder interesserede sig.

Som det ses her, fik vi mange tilmeldinger til vores lille projekt - og vi endte med samarbejdspartnere fra Frankrig, Polen og Finland  - og måtte sige nej til et par stykker mere.

En god ide til samarbejde er et kort forløb - så kan det altid udvikle sig, hvis man finder ud af, at man fungerer godt sammen.

TwinSpace

Efter vi fandt samarbejdspartnerne, har vi oprettet et Twinspace på eTwinning Live. Et Twinspace er et lukket projektrum kun for deltagerne.

Her deler vi vores beskrivelser og vores tegninger.

Her har vi samlet og oploadet elevbeskrivelserne og listen med chunks under materialer og oprettet sider for hver klasse med en padlet, hvor eleverne ved et givet link kan uploade deres tegninger.

Så en relevant og lidt kreativ task til tyskundervisningen, der skulle være rimelig enkel at arbejde med for både lærere og elever.

Vi glæder os til at prøve forløbet af. Om arbejdet udvikler sig for klasserne, er vi åbne for - men nu skal vi lige se, hvordan det går.

Se også www.etwinning.dk

Powered by Labrador CMS