Tysklærerforeningen for grundskolen

Blog

Et øje for Tysk med TLFG og Ann-Kirstin og Tine

TLFG - Tysklærerforeningen for grundskolen er med på Skolemessen i Århus sammen med mange andre, der sætter fokus på både faget, netværk og undervisningsmaterialer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Onsdag deltager jeg sammen med Ann-Katrin Henriksen på stand 301. Ann-kristine er med på skolemessen for første gang: https://www.youtube.com/watch?v=8wsYcCXAT3M

Tyskbloggen

På Tyskbloggen blogger på skift medlemmer af Tysklærerforeningens bestyrelse.

Gunvor fra Grænseforeningen fortæller om vores fælles stand: https://www.youtube.com/watch?v=waN-KE_BFFo

Jeg fanger også Susanne Ries fra KursKultur (som støttes af Interreg) og hun gør opmærksom på tilbud af dansk-tyske undervisningsmaterialer, skoleprojekter samt støttemuligheder for Region Syddanmark og Sjælland. https://www.kurskultur.dk/kurskultur/

 

Efter nogen tid på stand 301 beslutter Ann-Kristin og jeg at tage en tur rundt i udstillingen for at vise vores fine TLFG T-Shirts og snuse lidt.

Vi når ikke langt før vi må stoppe op og undersøge det flotte materiale, der er lavet til Muzzy på tysk. https://muzzyclub.com/de Der er lige mulighed for at få gratis adgang resten af skoleåret. Det skal jeg bestemt fortælle mellemtrins lærerne hjemme på skolen.

Pludseligt fandt vi os selv med underlige briller på midt i virtual reality på via cfu’s makerspace  - men det var et vist et sidespring -  selvom en person der ihærdigt prøvede at overbevise os om, at det også kunne bruges til tysk. At man kan bevæge sig mellem omvandrende avatarer, man kan tale tysk til. Om vi ’købte’ den, er jeg nu ikke så sikker på - det må komme an på en prøve, når materialet er klar..

Der er faktisk efterhånden meget forskelligt materiale at finde til tysk - de sædvanlige store bogforlag men også flere andre kommer til. En stand med små frilæsningsbøger med indtalt lyd og andre stande med forskellige kortspil og terninger.

Vi er omkring English Center, der også har materialer til tysk, og her møder jeg den søde dame Anne Robert fra Hueber i Tyskland, og vi får en fin snak om deres materialer.

Klokken er efterhånden ved at være 14, og vi går på jagt efter noget mad. Det får os op ad trappen i udstillingen - og opdager at her er mere udstilling. Først får vi en lang hyggelig snak med Goethe Instituttet, hvor vi bl.a. kommer til at snakke om deres vandre udstillinger, skoler i hele landet kan låne gratis samt muligheden for hos Goethe instituttet at søge midler til opkvalificering.

Og næsten ved siden af bliver vi pludselig hidkaldt af - ja gæt hvem - en helt ny stand. NCFF -  Det nationale Center for Fremmedsprog. Det blev til en lang snak om den ansøgningsrunde, alle nu kan søge udviklingsmidler til. Centeret opfordrede meget kraftigt til af få søgt midler til projekter - og selv små lokale projekter er velkomne. Selvom der er fokusområder, kan man søge midler til andet også ….så vi må hjem og gentænke og snakke sammen…..

En rigtig spændende og ikke mindst hyggelig dag på Skolemessen i Århus. Dejligt at møde så mange interesserede mennesker og finde både gamle og nye kontakter. Det er her vi kan mødes og inspirere hinanden.

Nu er det så spændende, om Birthe Sidsel og Flemming, der deltager på TLFG’s vegne i morgen torsdag, kommer med en fortsættelse… Du kan møde dem på stand 301 ….