Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Hvad motiverer til sprog?
Nogle overvejelser i denne eksamenstid for faget tysk.
I forhold til regeringens fremmedsprogstrategi (der dækker hele uddannelsessystemet) er målsætningen at eleverne får lyst til at vælge fremmedsprog og opnå solide sprogkompetencer udover engelsk, og at sproguddannelserne videre op i uddannelsessystemet skal være stærke og relevante uddannelser. http://ncff.dk/ Foto herover: TLFG møder Det Nationale Center for Fremmedsprog på Bogmessen i Århus.
Jeg vil her komme med mine overvejelser i forhold til grundskolen og tysk
- Bliver elever bedre til fremmedsprog fordi de starter med fremmedsprog tidligere i skolen?
- Hvad er solide sprogkompetencer?
- Hvorfor er karaktergennemsnittet så lavt for 2. fremmedsprog ved afgangsprøverne – her tysk?
- Kan vi få aflivet myterne?
Bliver eleverne bedre til sprog ved at starte i 5. klasse med tysk?
Spørgsmålet blev rejst på et møde, hvor jeg deltog i følgegruppen for det Nationale Center for Fremmedsprog.
Svaret er, at ingen forskning kan påvise en sådan effekt for 2. fremmedsprog. Men den tidligere sprogstart giver nogle andre muligheder for en legende tilgang til fremmedsprog, der i højere grad motiverer elever til at lære fremmedsprog og indlejrer en anden ’fluency’ i deres sprog. Disse fordele ved tidlig sprogstart betyder, at man i det Nationale Center for Fremmedsprog er meget tilfredse med den ekstra time, der nu er givet til 5. klasse og gerne se 2. fremmedsprog på sigt også rykkes ned til 4. klasse.
Så myten om at eleverne bliver bedre ved tidlig sprogstart for fremmedsprog bør aflives til fordel for erkendelsen af både motivations og fluency effekten.
Hvad er solide sprogkompetencer?
Til ethvert studie findes en ministeriel studieordning, der definerer studiet og slutevaluering – i de fleste tilfælde en eksamen. Ligeledes i grundskolen. Her er en vejledning og en læseplan for faget tysk. Her er en præcis beskrivelse af, hvordan den afsluttende eksamen skal foregå, og der er desuden et skema udarbejdet til at vejlede i afgivning af mundtlig og skriftlige karakterer samt prøve eksempler. Det er ud fra denne ’studieordning’ eleverne skal bedømmes med hensyn til karaktergivning. For tysk gælder, at undervisningen skal ske indenfor den fælles europæiske referenceramme for fremmedsprog på A2 niveau. http://uim.dk/publikationer/den-faelles-europaeiske-referenceramme-for-sprog
Dette niveau er så skrevet ind i fagets ’studieordning’ – læseplan og prøvevejledning for tysk. Overordnet handler kompetencemålene for tysk om mundtlig og skriftlig kommunikation og kultur og samfund.
Så myten om at elevernes sprog skal bedømmes udelukkende på korrekt sprogbrug skal aflives til fordel for fokus på deres tysksproglige kommunikative kompetence.
Samtidig skal enhver elev naturligvis motiveres til at blive så sproglig dygtig, som vedkommende kan.
Hvorfor er karaktergennemsnittet så lavt for tysk?
For et par år siden blev det opdaget, at vejledningen til tysk ikke helt passede til A2 niveau og vejledningen blev rettet til – hvilket har givet nogle udfordringer. https://www.folkeskolen.dk/608668/deutschunterricht-in-danemark
Hvad er måske ikke er klar over er, at engelsk som første fremmedsprog ligger på et fagligt højere niveau end tysk – nemlig B1 niveau, og derfor skal bedømmes ’hårdere’ karaktermæssigt.
Bruger man imidlertid vejledningen til karakterafgivelse i tysk, er det letforståeligt, hvordan tysk skal bedømmes. Den mildere bedømmelse kan være en udfordring for de områder, hvor tysk opleves i dagligdagen, og derfor er langt mere naturligt for eleverne. Her har man i Forsøget med meget tidligsprogstart i grænseregionen ligestillet tysk med engelsk i forhold til afgangsprøven – men det er en helt anden historie.
I TLFG’s bestyrelse har vi ofte diskuteret, hvorfor prøvegennemsnittet i tysk er så lavt. Der kan gives mange begrundelser: Tysk er svært – undervisningen er for kedelig – eleverne lærer ikke nok – underviserne er for dårlige – timerne inddrages på skolerne til andre ting – eleverne er negative.
Når jeg ser på, hvad der sker indenfor tysk og oplever det store engagement blandt tysklærere og elever, jeg møder, tænker jeg, at lærerne gør hvad de kan indenfor de afstukne rammer – og eleverne generelt er glade for tysk. Så måske også kan være en anden forklaring.også.
Måske handler det lavere karaktergennemsnit i højere grad om, at eleverne til eksamen bedømmes for hårdt i forhold til det, de skal kunne. Og måske også bedømmes med forkert vægtning på sproglig korrekthed i forhold til, at tysk er et sprog på vej. At det ubevidst også er os selv, der er med til at fastholde den historie om, at tysk er svært.
Så myten om at tysk er svært bør aflives. Tysk i grundskolen er et sprog på vej – det er ikke svært i et kommunikationssyn, men hvis man stædigt fastholder at høje karakterer hænger mere sammen med fuldstændig grammatisk korrekthed end med kommunikativ kompetence i forhold til A2 niveau tabes bredden og sproget fastholdes i den generelle opfattelse af at være svært. Og desuden risikerer eleven at få en for lav karakter.
Det betyder naturligvis ikke, at man ikke skal arbejde med funktionel grammatik og grammatikkens betydning for sproget, men de dygtige elever skal nok få udfordringer med både lange tekster og grammatisk fordybelse på ungdomsuddannelserne – når de vælger tysk som fortsættersprog.
Og optimalt skal lærerne, der underviser i tysk – ligesom i alle andre fag - naturligvis være klædt godt på både i forhold til linjefagsuddannelsen og efteruddannelse.
Afrunding
- Det bliver spændende med tilbagemeldinger på eksamen her til sommer, hvor første hold med tidlig sprogstart fra 5. klasse skal til eksamen😊
- Spændende om den tidlige sprogstart medvirker til at karaktergennemsnittet løftes og flere unge ønsker at gå videre med tysk på ungdomsuddannelserne :-)
For god ordens skyld skal nævnes at ministeriets reviderede læseplan til tysk i forhold til fjernelse af bindinger i videns- og færdighedsmål udkommer her i maj måned.
