Tysklærerforeningen for grundskolen

Blog

HEIMAT – om at finde sine rødder og forstå sin egen historie

For ca. 14 dage siden kom min datter Mathilde, der underviser i tysk på Egå Gymnasium til mig, der er født efter 2. verdenskrig, og som har undervist i tysk i mange år i Folkeskolen, og: ”Far, jeg tror du vil finde denne bog – Hun rakte mig bogen ”Heimat” af Nora Krug – særdeles interessant. Hun fik ret, hvorfor jeg i dette blogindlæg vil anbefale bogen til kolleger, der underviser især i tysk og historie.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvorfor nu denne indledning?

Tyskbloggen

På Tyskbloggen blogger på skift medlemmer af Tysklærerforeningens bestyrelse.

For det første, fordi bogens forfatter Nora Krug er årgang 1977 lige som min datter og for det andet, fordi jeg som Noras forældre er født efter den 2. verdenskrig.

Brooklyn

Nora Krug flytter som voksen til New York, hvor hun gifter sig med en amerikansk jøde. Som tiden går, stiller hun, der kommer fra Kühlsheim nær ved Karlsruhe, sig selv spørgsmålet: ”Hvordan kan du vide, hvem du er, hvis du ikke ved, hvor du kommer fra?”. Ja, vi har vel alle en interesse i at finde vores rødder.  

Det kan derfor ikke undre, at Nora Krug, der har levet langt fra sin hjemstavn og har bedsteforældre med rødder i det nazi-Tyskland, der var en del af Den anden Verdenskrig, som forfatter til ”Heimat” forsøger at finde tilbage til sine rødder.

Begrebet Heimat

Begrebet Heimat (hjemstavn eller hjemland) kædes sammen med en stærk kærlighed og forbindelse til hjemstavnen. I nazitiden blev det brugt i propagandamæssig sammenhæng. Et billede af et folk rundet af landbrug og mange generationers liv på landet. Heimat som udgangspunkt og naturligt arnested for den ariske race.

I historisk sammenhæng finder tyskerne det naturligt at søge det sted og det ophav, de kommer fra – netop i Heimat.

I bogen vil Nora Krug finde sit Heimat og ender med at stille sig selv spørgsmålet, om det kun er muligt at finde det mistede Heimat ”ved at bevæge mig om bag den abstrakte skamfølelse og stille de spørgsmål, der er virkelig vanskelige – om min hjemby og min fars og mors familier. Rejse til de byer, de hver især kom fra. Vende tilbage til min barndom, til begyndelsen, følge brødkrummerne og håbe, at de viser mig vejen hjem”.

Det bliver på alle måder en spændende rejse, Nora Krug tager os med på. Hun tager livtag med sin tyske identitet og sit fædreland. På sin rejse kommer hun i dybden via gamle arkiver, med fotos, avisklip og gamle naboer i byen Kühlsheim.

En søgen efter…

En søgen efter: Hvem var mine bedsteforældre? Hvad lavede de? Hvad tænkte de? Var de nazister? Var de helte? Eller det modsatte? Hvad tænkte de om jødeforfølgelser? Om Hitler? Var de med? En detektivhistorie, der handler om at komme på sporet af sandheden om levende og ikke mindst døde familiemedlemmers eventuelle nazi-skyld.

Hun finder blandt andet frem til, at hendes morfar deltog i 2. Verdenskrig, og at han havde været medlem af nazistpartiet.

På en rejse med forældrene i Italien kommer de til en kirkegård for faldne tyske soldater, og her finder faren sin brors grav. Franz-Karl Krug, der som Waffen-SS faldt kun 18 år gammel, og hun erfarer, at hans død altid har ligget som en skygge over farens liv.

Grafisk novelle

Bogen ”Heimat” er en ikke helt almindelig grafisk erindringsbog men en såkaldt grafisk novelle, fyldt med tegninger, postkort, breve, gamle familiefotos samt udsnit af dagbøger – alt går op i en højere enhed. I tilgift får vi endvidere en emigrants hjemve efter de typisk tyske opfindelser, som det blandt andet kommer til udtryk i opfindelser som Hansaplast, UHU-lim og varmedunk.

Bogen bliver således mere end en bog om identitet, skyld og hjemstavn.

Selv som gammel tysklærer og med et indgående kendskab til Tyskland og med mange (jævnaldrende) tyske venner får jeg tilført viden om ”arrene” efter 2. Verdenskrig, og jeg får en forståelse for de holdninger og følelser, som også min generation har været og er en del af.

Jeg har ofte i min omgang med mine jævnaldrende tyskere oplevet, hvorledes de har følt, at de er født uskyldige, men samtidig har haft et diffust forhold til begreber som skyld og skam set i et historisk perspektiv. Forfatteren nærmest vrister ordet Heimat fra nazisterne, som tog ejerskab over det i deres fascistiske propaganda. Heimat bliver en ærlig befrielse og åbner sig i ordets bedste betydning. 

Nora Krug stiller og besvarer spørgsmålene: Er skyld målbar? Er uskyld en utopisk idé? Kan vi aldrig være uskyldige, fordi vi bærer vores lands skyld med os?

Også her er jeg blevet klogere ved læsning af bogen.

Jeg vil varmt anbefale alle tysk- og historielærere at lade sig berige ved læsning af ”Heimat” fra Gads Forlag. (ISBN 978-87-12-05822-9)