Tysklærerforeningen for grundskolen

Blog

Tysk valg: Dansk tilvalg af tysk?

Det er egentlig sagt mange før: Tyskland er Danmarks vigtigste handelspartner og mange danske arbejdspladser er direkte afhængige af samhandlen med Tyskland. Hvad en hver sælger ved, når det drejer sig om tysktalende lande, er at salgstalen batter bedre på tysk og herved skaber en bedre og vedvarende relation.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der foreligger hyldemetervis af rapporter der påpeger gode tyskkundskaber som nøglen til at fremme samhandlen med Tyskland yderligere. 

Tyskbloggen

På Tyskbloggen blogger på skift medlemmer af Tysklærerforeningens bestyrelse.

Gode tyskkundskaber, påpeges det samtidigt, medfører også en øget dannelse, der lader en skue ud over den angelsaksiske horisont. 

Vinklingen i den danske presse var endnu engang på de mange penge Danmark kunne tjene på Tyskland. Ikke et kvæk om, at så måtte man da sandelig komme i gang med redde tysk som anvendeligt dannelsessprog i det ganske kongerige.  

Sagt uden omsvøb, så har man i de seneste år ofret en del af den kvalitet, der under dække af formelt øget kvantitet er stille sevet ud af undervisningen. Der mangler allerede nu tysklærere og der bliver ikke uddannet nok nye til at besætte de stillinger, der bliver ledige når mange tysklærere om føje år er gået på pension.

Jeg har skrevet det før. Der mangler en sprogmilliard for at vende den truende afvikling af tysk og andre vigtige europæiske sprog. Gentagelse er som bekendt et godt pædagogisk princip. Så kære politikere hermed atter en opfordring til at træde i karakter: ikke kun med ord, men også i handling, nemlig pekuniært .