Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Påskelæsning: Hvordan ser de politiske partier på faget tysk?
Politikere fra folketingets partier, der her er repræsenterede i undervisningsudvalget, svarer på spørgsmål om faget tysk – netop nu. Birgitte Klintskov Jerkel, Konservativ, Henrik Dahl, Liberal Alliance, Anni Matthiesen, Venstre, Annette Lind, Socialdemokratiet, Alex Ahrendsen, Dansk Folkeparti, Jacob Mark, SF, Marianne Jelved, Radikale Venstre, Carolina Magdalene Maier, Alternativet og Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.
Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) har som led i det politiske arbejde for faget tysk op til revision af folkeskoleloven i 2013 haft samtaler med de politiske partier og med Folketingets Undervisningsudvalg.
Senest drøftede vi i efteråret 2018 i Undervisningsministeriet fagets stilling, og den 13.11.2018 fik vi foretræde for Folketingets Undervisningsudvalg, hvor vi igen fremlagde vore holdninger til faget tysk.
Som 3. trin i raketten henvendte vi os i begyndelsen af 2019 med fire konkrete spørgsmål til de politiske partier, der pt. sidder i Folketinget.
TLFG blev grundlagt i efteråret 2009 med det klare formål at styrke faget. Vi har siden da glædet os over Regeringens Strategi for Tyskland fra februar 2016: http://www.stm.dk/multimedia/Tysklandsstrategi.pdf og ikke mindst Folketingets udsendelse af ’Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet https://ufm.dk/publikationer/2017/strategi-for-styrkelse-af-fremmedsprog-i-uddannelsessystemet, der blandt andet har ført det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) https://www.facebook.com/NCFFDK/med sig.
TLFG har i flere sammenhænge betonet, at fremmedsprog ud over engelsk har det svært på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, og at det er i grundskolen, kimen til den sproglige udvikling både fagligt og holdningsmæssigt lægges.
De fleste vil kunne huske, at grundskolen tidligere udbød 3. og evt. 4 fremmedsprog. Kun engelsk var obligatorisk – men de fleste havde tysk og kunne også vælge fransk og evt. latin som valgfag. Alle sprogfag afsluttedes med en prøve. Nu tilbydes kun to obligatoriske fremmedsprog. Engelsk som første fremmedsprog og tysk eller fransk som andet fremmedsprog. Kun engelsk har en obligatorisk mundtlig prøve. Det andet fremmedsprog er i udtræk som prøvefag. De fleste skoler udbyder ikke muligheden for valg af et tredje fremmedsprog.
Spørgsmålene til politikerne tager udgangspunkt i TLFGs sprogpolitik, hvoraf grundlæggende holdninger bl.a. kan læses her: https://www.folkeskolen.dk/656098/holdninger-og-visioner-for-faget-tysk
Konkrete spørgsmål til partierne og svar fra samme.:
Med baggrund i ovenstående henvendte vi os til de politiske partier med nedenstående spørgsmål:
Spørgsmål 1:Vil dit parti arbejde for at tysk tildeles et mindstetimetal i grundskolen?
Birgitte Klintskov Jerkel, Konservative: Tyskland er en vigtig handelspartner for Danmark, og derfor er det også vigtigt, at flere bliver bedre til at tale tysk. Fremtidens arbejde er globalt, og erhvervslivet har også i stigende grad brug for medarbejdere, der kan indgå i sammenhænge med flere andre lande. Derfor mener vi også, det er godt, at man flere steder kan vælge eksempelvis fransk til. Vi skal løbende sikre, at børnene får den tilstrækkelige sprogundervisning, og derfor har vi med den seneste aftale om folkeskolen også tilført flere fagtimer til tysk eller fransk i 5. klasse, så børnene får en god start på sprogundervisningen.
Henrik Dahl, Liberal Aliance: Tyskland er Danmarks absolut vigtigste samarbejds- og handelspartner. Derfor er det også afgørende at vi behersker et nogenlunde tysk. I Liberal Alliance arbejder vi for større frihed til skolerne, og mindre politisk detailstyring. Det vil være at gå i den modsatte retning at indføre et mindstetimetal for tysk. I stedet skal vi styrke lysten til at vælge tysk i grundskolen.
Anni Matthiesen, Venstre:Vi har jo netop i Venstre været med til at sætte endnu mere tysk på dagsordenen ved den justerede aftale på folkeskoleområdet.
Annette Lind, Socialdemokratiet: Socialdemokratiet har sammen med de øvrige forligspartier netop aftalt, at der indføres en ekstra tysktime for 5. klassetrin.
Alex Ahrendsen, Dansk Folkeparti: Ja, det vil være en god ide.
Jacob Mark, SF: Nej. Jeg synes, vi skal passe på med at indføre flere mindstetimetal i folkeskolen. Folkeskolerne skal have mere frihed.
Marianne Jelved, Radikale Venstre: Der er i dag minimum 2 timer til det andet fremmedsprog i femte klasse. Så vi kan ikke prioritere anderledes efter det netop indgåede forlig om justeringen af reformen.
Jakob Sølvhøj, Enhedslisten: Det er vigtigt for Enhedslisten, at fremmedsprog vægtes højt i folkeskolen, herunder naturligvis også tysk, men da der i dag kun er fastlagt minimumstal for tre af folkeskolens fag, vil vi ikke pege særskilt på, at der også skal være minimumstimetal i tysk. Det vil forudsætte en mere overordnet vurdering af, om antallet af fag, der skal være omfattet af et minimumstimetal, skal udvides.
Carolina Magdalene Maier fra Alternativet svarer os således: Jeg kan desværre ikke give dig præcis svar på spørgsmålene, da det kræver en grundigere diskussion internt hos os i Alternativet. Vi har ikke tidligere drøftet, hvorledes vi forholder os til tysk i grundskolen. Men vi er jo overvejende af den overbevisning, at sprogfag er meget vigtige, og at der bør være en bedre balance mellem sprogfag/kreative og musiske fag og så de klassisk boglige fag. Men de mere specifikke svar kan jeg desværre ikke give pt.
Fra Det Radikale Venstre indleder Marianne Jelved sit svar til os således:
Vi - aftalepartierne om folkeskolen - har netop justeret reformen om folkeskolen.
Der er mange fagtimer i skolen. De timer kan principielt disponeres anderledes end i dag. På et tidspunkt vil der være behov for og vilje til at genoverveje fordelingen af fagtimerne. Tiden er ikke moden til de egentlige omprioriteringer. Og der er mange andre behov i dag, fx er det centralt, at de nyere medier fører til arbejde med det, man kan kalde digital dannelse eller teknologiforståelse. Selv ser jeg desuden også behov for tre fremmedsprog, om ikke for alle børn, så dog for de fleste. Men tiden er ikke til det nu.
Det er baggrunden for mine svar på foreningens spørgsmål i dag.
Spørgsmål 2: Vil dit parti arbejde for, at der tilføres faget ekstra timer i grundskolen?
Birgitte Klintskov Jerkel, Konservative: Der har tidligere været for få fagtimer i tysk, og netop derfor har vi med justeringen af folkeskoleaftalen også tilført faget 30 ekstra timer årligt i 5. klasse, så eleverne samlet set undervises i to lektioner om ugen og dermed får en god start på tyskundervisningen.
Henrik Dahl, Liberal Alliance: Den netop indgåede aftale om at justere folkeskolereformen indebærer flere timer til andet fremmedsprog. Det vil i praksis ofte sige tysk. Men selve tilvalget af tysk er nøgleproblemet. De ville jo ikke nødvendigvis vælge faget, bare fordi der var flere timer på skemaet. Kommer nok ind som en skarp to’er – særligt i Syddanmark hvor forbindelsen til Tyskland er særligt stærk.
Anni Matthiesen, Venstre: Ja – se ovenstående under pkt. 1.
Annette Lind, Socialdemokratiet: Socialdemokratiet mener, at der i lyset af den nye aftale om folkeskolen ikke er behov for yderligere justering af fagtimesammensætningen.
Alex Ahrendsen, Dansk Folkeparti: Ja, og det har vi allerede gjort i den seneste justering, hvor der blev tilført en ekstra time i tysk på femte klasse. Under folkeskoleforhandlingerne i 2013 forsøgte vi at få flere timer, men måtte nøjes med at flytte sprogstart til femte klasse.
Jacob Mark, SF: Vi har lige lavet en folkeskoleaftale, der sikrer, at der kommer flere timer i tysk og fransk. Det synes vi er godt.
Marianne Jelved, Radikale Venstre: Ikke på nuværende tidspunkt, men jeg vurderer, at der på et tidspunkt vil blive en større prioritering af timer til fremmedsprog.
Jakob Sølvhøj, Enhedslisten: Det er Enhedslistens opfattelse, at skoledagen i dag er for lang, og at det samlede timetal skal sættes ned. Vi har med det afsæt ikke umiddelbart et ønske om at udvide timetallet i tyskfaget.
Spørgsmål 3: Vil dit parti arbejde for, at den mundtlige afgangsprøve i tysk gøres obligatorisk, som det er tilfældet med engelsk?
Birgitte Klintskov Jerkel, Konservative: Vi mener, det fungerer fint, at eleverne i dag trækker nogle fag ud til eksamen. Vi skal ikke lægge fokus på eksamen, men derimod på at styrke kvaliteten af undervisningen. Det er her, eleverne lærer at tale tysk, og ikke når de sidder ved eksamensbordet.
Henrik Dahl, Liberal Alliance: Det synes jeg sagtens man kunne kigge på. Der er ingen tvivl om, at engelsk er det vigtigste sprog at kunne, men tysk kommer nok ind som en skarp to’er – særligt i Syddanmark hvor forbindelsen til Tyskland er særligt stærk.
Annie Matthiesen, Venstre: Jeg tror dette p.t. er vanskeligt at få opbakning til i forligskredsen.
Annette Lind, Socialdemokratiet: Socialdemokratiet mener, at den nuværende ordning fungerer som den skal. Derfor ser vi heller ikke nogen grund til at lave om på prøveformen i specifikke fag på nuværende tidspunkt.
Alex Ahrendsen, Dansk Folkeparti: Ja, det er oplagt for at styrke faget.
Jacob Mark, SF: Nej.
Marianne Jelved, Radikale Venstre: Nej, der er grænser for, hvor mange eksaminer, der skal være i barneskolen. Alene at muligheden er til stede, er vigtigt.
Jakob Sølvhøj, Enhedslisten: Enhedslisten mener helt generelt ikke, at det er ønskværdigt med flere prøver i folkeskolen.
Spørgsmål 4: Vil dit parti arbejde for, at tysk bliver obligatorisk for alle elever, og at skolerne skal tilbyde et 3. fremmedsprog som valgfag fra 7. klasse?
Birgitte Klintskov Jerkel, Konservative: Det skal ikke være obligatorisk, at eleverne skal have tre fremmedsprog. Det er vigtigere, at man fokuserer på at blive dygtig til de sprog, man har. Børnene har også andre fag og skal også lære andet end sprog, og vi mener ikke, at skoledagen skal være længere, end den er i dag. Det har vi prøvet, og det synes vi ikke, er nogen succes.
Henrik Dahl, Liberal Alliance: Jeg synes, vi har indrettet det meget fint, så vi overlader en ret stor valgfrihed til eleverne. At pålægge skolerne at udbyde et tredje fremmedsprog som valgfag, vil lægge et betydeligt pres på skolerne økonomi, og de penge skal jo komme et sted fra. Jeg synes, det er vigtigere at eleverne frivilligt vælger tysk som valgfag, i højere grad end i dag.
Annie Matthiesen, Venstre: Sprog er vigtigt, og derfor gør vi I Venstre rigtig meget for at sætte tysk mere på dagsordenen. Dette gør jeg også selv personligt og som formand for Folketingets Sydslesvigudvalg.
Annette Lind, Socialdemokratiet: Socialdemokratiet mener ikke, at tiden er inde til at lave yderligere om i fagsammensætningen i folkeskolen efter den nyligt indgåede aftale om folkeskolen. Det er på tide, at vi giver skoler og kommuner arbejdsro til at få folkeskolereformen til at fungere.
Alex Ahrendsen, Dansk Folkeparti: Det vil også være en god ide.
Jacob Mark, SF: Nej
Marianne Jelved, Radikale Venstre: Det kan jeg ikke love på nuværende tidspunkt, netop som vi har indgået en aftale om justeringen af reformen. Det er min vurdering, at der efter en periode vil være basis for en egentlig genvurdering af fordelingen af fagtimerne, hvor alle fag indgår. Så de faglige foreninger kan medvirke til den udvikling.
Jakob Sølvhøj, Enhedslisten: Enhedslisten ser gerne, at eleverne i folkeskolen kan få tre sprogfag fra 7. klasse. Ikke mindst i lyset af gymnasiereformen, hvor kun fortsætter sprogfag kan være studieretningsfag. Vi vil dog ikke på forhånd give tysk en yderligere forrang, idet skolerne allerede i dag skal udbyde tysk, mens de kan udbyde fransk.
