Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Delfintysk - fuld forståelse hinsides sproglige skyklapper
En servicemeddelelse her til start: Dette er en ret nørdet og meget zoologisk vinkling på at kunne tale og forstå både dansk og tysk, men der bringes et vigtigt sprog-politisk budskab til sidst. Grænser mellem lande er blevet flyttet adskillige gange og i år fejrer vi jo 100-året for den fredelige grænsedragning mellem Danmark og Tyskland som resultatet af to folkeafstemninger i 1920. Det kommer måske bag på mange at de fleste hvaler zoologisk set faktisk også er delfiner. Delfinernes og øvrige hvalers veje er i forvejen svære nok at ransage og præcis derfor er det ikke særlig forstandigt i nationalromantisk optik at ignorere viden på et andet sprog ved at gøre dem ”ganske danske” eller ”total tyske”. Ja vi taler om den slesvigske hvalfauna der nu har været nationalt opdelt i 100 år.
Lokale slesvigske hvalstrandinger er naturligt nok ofte blevet beskrevet ud over alle grænser og på adskillige sprog, men nogle gange kun på dansk og andre gange kun på tysk. For hvaler er landegrænser jo en ganske ukendt størrelse, modsat økologiske og naturgeografiske barrierer, der på den ene side kan lede dem godt på vej, men på den anden også betyde deres endeligt. Kort sagt er der på trods af ens rød-hvide og andre flagfarvede briller egentligt ikke noget der hedder ”vores hvaler” og ”jeres hvaler”. Der kan være praktiske grunde til at indsamle viden nationalt, men herefter er en fælles forståelse på biologiske præmisser vejen til overblik og indsigt. At gøre brug af den merværdi, der ligger i at forstå de store havdyr igennem supplerende oplysninger på flere sprog, burde batte. Det ved vi i dag, men tidligere har der åbenbart været for meget nationalt navlepilleri og det har gentagne gange spændt ben for en bredere zoologisk forståelse
Strandingen af store hvaler har altid tiltrukket en kødrand af mennesker på grænsen mellem hav og land. Disse hændelser blev i tidligere tider opfattet som varsler om kommende skelsættende hændelser – det være sig diverse katastrofer eller glædelige begivenheder ud i de royale cirkler. Naturen har også her i 2020 været vennesæl mod de sønderjyske og sydslesvigske kyster med et væld af delfin- og hvalforekomster, måske for at markere, at 2020 jo lige just er et jubilæumsår. For en nu 100 år gammel ca. 70 km lang landegrænse og to havgrænser hhv. mellem Sild/Sylt og Rømø/Röm i vadehavet og i Flensborg Fjord.
Den danske hvalviden opretholdt længe efter 1920 en ”mental” Kongeå-grænse, idet adskillige sønderjyske hvalfund fra den tyske periode omtalt på tysk blev overset og glemt. Det drejer sig om bl. a. en hvidhval fra den nuværende danske side af Flensborg Fjord i 1903. Omvendt har sydslesvigske og endda holstenske hvalfund fra før 1864 været omtalt som ”danske”. Hvad ville der være sket, hvis 1920-grænsedragningen ikke var blevet foretaget? Ja, så ville Danmark ikke kunne prale med hvalart nummer 24, Cuviers næbhval, der strandede på Rømø her i 2020. I stedet ville denne art så være blevet Tysklands hvalart nummer 20. Hvad ville der så være sket, hvis 1864 ikke havde betydet afståelsen af hele Slesvig-Holsten. Ja, så havde man allerede kunnet føre arten rissosdelfin som ”dansk” i 1873 ved det holstenske Büsum i stedet for først i 1938 ved Tårs i Smålandsfarvandet, og blåhvalen allerede i 1881 fra øen Sild/Sylt i stedet for først 1931 ved Årøsund i Lillebælt. Ligeledes ville en kaskelotstranding på Rømø fra 1912 - just opdaget i en digitaliseret dansk avis udgivet i det dengang tyske Apenrade (Aabenraa) være blevet den første ”danske” stranding af sin art i det 20. århundrede, næsten 30 år før det første ”officielle” danske fund ved Hirtshals i 1941.
En af de tidligst dokumenterede slesvigske kaskelotstrandinger er fra 1575 og fandt sted ved Tønder, Tondern på tysk, efter alt at dømme på nuværende dansk territorium. Kilderne er tysksprogede. Som et andet grænsetilfælde ansås en stranding af en vågehval ”ved Flensborg” og ”omkring 1850”. Det rigtige år og den præcise lokalitet er nu fundet: 1852 og Nybøl Nor ved Gråsten. En formodet ”tysk” stranding var altså ”dansk-slesvigsk” frem til 1864 for så at blive ”tysk-slesvigsk” frem til 1920 og siden indtil for nylig ”overset-dansk”. Ja, det er bøvlet for en hvalforsker at forholde sig til nationale grænser, der ikke ligger fast. Hvalerne taler selvfølgelig med egen ”tunge” i et for dem udelt havmiljø.
Nu er dette ikke kun en ”belæring” om hvaler. Det er et eksempel på de mange gode og indsigtsfulde historier der på grundlag af flere sprogkanaler kan findes og udredes. En understregning af at ”lingo-diversitet” gavner forståelsen af biodiversitet. Eller som sagt adskillige gange: flere sprog at mestre til alsidig anvendelse og dannelse. Merværdien i at kunne læse og forstå flere sprog medfører jo ganske banalt en større og bredere indsigt. Så Slesvigs lokale natur forstås selvfølgelig bedst ved at kombinere danske og tyske kilder og frigøre sig fra nationalt betonede sproglige skyklapper.
Tillad mig i denne sammenhæng denne afsluttende markering: Både det danske eller tyske sprog skylder tak til tredje part, da ordet ”grænse” jo faktisk kommer fra det polske granica.
