Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Sprogmilliard nu eller snarligt farvel til sproglig mangfoldighed
I disse tider bevilliges mange milliarder for at holde hånden under adskillige samfundsvigtige funktioner. Det er derfor slet ikke så enfoldigt atter engang at italesætte, at flere fremmedsprog allerede før pandemiens udbrud var ganske forfordelte og derfor også trænger til en hjælpende hånd. Selvfølgelig kun hvis man for Danmark ønsker en sproglig mangfoldighed bevaret. Vil man det, så er det også ved at være sidste udkald. Der bør handles nu og afsættes en ny millard – sorry to say – til ikke engelske fremmedsprog.
Inden jeg bliver beskyldt for at værre anglo-skeptiker eller ting der værre, lad det være sagt med det samme: Engelsk er et meget nyttigt og kulturbærende sprog som derfor selvfølgelig skal have absolut højstatus i her i Danmark, men måske skal der mere kvalitet og mindre kvantitet til. Engelskniveauet i afgangsklasserne er faktisk generelt så godt, at sproget sagtens vil kunne flytte ind i andre grundskolefag som geografi og samfundsfag og herved imødegå den evindelige fagtrængsel som skoleskemaet er blevet påført. Det ville så give luft til andre sprogfag i akut åndenød.
Nok er engelsk godt, men udelukkende engelsk er ikke tilsvarende ”udelukkende godt”. Faktisk er det ret skidt. Der er nemlig et aber dabei og måske er det ikke comme il faut at mene det, men engelsk er bare ikke nok, selvom flere og flere efterhånden ikke ønsker, orker eller evner at skue ud over den angelsaksiske horisont.
I biblen finder vi Matthæus-lignelsen. Det er den der kortsagt siger: den der har skal gives. Ja og det passer jo desværre alt for godt til den førte sprogpolitik i Danmark. Lignelsen beretter om en herre, der fra start tildeler sine talenter (datidens romerske valuta) ulige på tre tjenere. Den første tjener får fem talenter, den anden to og den tredje kun et enkelt. Førstetjeneren tolker jeg selvfølgelig som faget dansk og anden-tjeneren som faget engelsk, der også bliver velvilligt begunstiget, mens tredjetjeneren (indsæt tysk eller frank) endda må slippe sit ene talent. Oversat til den førte sprogpolitik svarer dette desværre alt for godt til den deroute mod uanvendelighed disse to sprogfag befinder sig i. Ja, der er tildelt flere timer i grundskolen og sprogstarten er flyttet ned i femte klasse. Gavnligt for den i forvejen sunde hest, men ikke nok for en der er gjort halt. Groft sagt, så sminker disse i og for sig gode tiltag desværre kun nødtørftigt et øg i ynkelig forfatning. Skal tysk og fransk igen op på en ganger i fuld vigør, kræves der et helt andet kraftfoder: en målrettet sprogmilliard - en større ”sprogkage” til fordeling.
Sprudlende tyske og franske kilder til viden og dannelse er ved at tørre ud for os danskere. Man må nøjes at tilgå dem ad den engelske omvejs oversættelse og det borger jo ikke nødvendigvis for dybgående indsigt og fremmer i værste fald en ganske overfladisk og nogle gange sågar en skæv tilgang. Med engelsk tror mange, at man har ”skudt papegøjen”, fordi man kan tale med hele verden, nu hvor alle efterhånden siges at kunne tale dette sprog. Sandt nok, men heller ikke helt rigtigt. Desværre har man nok i stedet skudt sig selv i foden. Fordi man jo i samme moment opgiver at have fod på merværdien af kendskabet til flere fremmedsprog. Der er andre vinkler på tilværelsen end en angelsaksisk optik. Denne optik bør udfordres af andre synsvinkler formuleret på andre sprog for at opnå det ultimativt ønskelige 360 graders syn. Der er så mange ikke-engelske sproghjørner – et oplagt gefundenes Fressen, som ikke bliver konsumeret, men i stedet nærmest bliver sat en i skammekrog.
Forstil dig en butik med kun en vare på samtlige hylder. Sådan kommer det til at blive, hvis ikke engelsk suppleres med andre sprog. Nu må Folketingets partier og de store erhvervsorganisationer træde i karakter og bevillige de nødvendige midler til en egentlig redningsplan. Det er da fint med de mange rosende ord til partiet Venstres forslag om en opdateret sprogstrategi for tysk. Dog skorter det bare endnu engang på forpligtende handling. Skal fransk og tysk – to vigtige kultursprog så bare ryge planken ud?
Hvad kunne en sprogmilliard så bruges til? Massiv støtte til både læreres og elevers ophold i autentiske udenlandske sprogmiljøer (sprogbade) og mindre sproghold eller to-lærer-ordninger bare for bare at nævne nogle enkle tiltag. Det kræver mange nye veluddannede og mange ”gamle” efteruddannede sproglærere for at løfte denne opgave og dem får man ikke bare ”over night”.
