Tysklærerforeningen for grundskolen

Blog

Deutschstunde - Tysktime

Film - på mit favoritfremmedsprog - Tysk - og med min favorit maler Emil Nolde - spundet ind i en historisk fortælling. Det kunne kun blive godt!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg havde ligesom mange andre lærere fået tilbuddet om at komme til forpremiere på biograffilmen Deutschstunde på Grand Teatret sidste onsdag eftermiddag.

Tyskbloggen

På Tyskbloggen blogger på skift medlemmer af Tysklærerforeningens bestyrelse.

Kilde: https://buster.dk/film/tysktime/

Jeg skulle naturligvis se filmen. Ingen diskussion - den blev prioriteret over alt andet.

Købte for mange år siden Siegfried Lenz bog Deutschstunde. Både fordi det er en klassiker og fordi, Sigfried Lenz er en forfatter, man ikke kommer uden om - og jeg ville gerne læse den på modersmålet. Jeg gik i stå i en tung begyndelse, og bogen blev glemt igen. Men nu skulle jeg se filmen.

Jeg vidste, at den foregik omkring Emil Nolde i krigens tid - men ret meget mere vidste jeg ikke, og jeg var meget spændt på filmen.

Jeg har altid været fascineret af Emil Noldes billeder - specielt die Kerzentanzerinnen i sort-hvid træsnit, hans religiøse billeder og især hans ’ungemalte Bilder’ - akvarellerne som ikke lugtede af oliemaling og derfor hurtigt kunne gemmes væk uden at blive opdaget. Jeg besøger gladelig Kunstmuseet Nolde Museet igen og igen for at se hans dejlige billeder. https://www.nolde-stiftung.de/dk/

Filmen

Der gik lidt tid inden jeg forstod, at hovedpersonen skrev sig rask ved at gennemleve sine barndomsår. Hans far var naboen og landbetjenten, der skulle holde øje med, at Nolde ikke malede de Entartet kunst-billeder, som blev forbudt under Hitlers regering. En genial film, der ligesom Drengen i den stribede pyjamas ser krigen gennem et barns øjne og belyser tiden i dens mange paletter, der ikke bare er sort/hvid. Den strenge far og den omsorgsfulde Emil Nolde, som også kan blive ganske hidsig. Tidens normer og naturligvis die Freude der Pflicht, som faderen står for og som drengen naturligvis ikke kan få til at stemme i sin  barneverden.

Der var ingen ungemalte Bilder i filmen, men masser af entartet Kunst. Die Kerzentanzerin var afbilledet i drengens mere frigjorte storesøster, som poserede for maleren (sådan så jeg det i hvert fald). En film også fuld af varme og humor i form af finurligheder fra Noldes side og drengens opfindsomhed, begge dele noget, der ofte stillede drengen i dilemmaer.

Måden at filme på var også ret anderledes og meget, meget flot. I mine øjne en virkelig flot og dejlig film.

Skolen

Et kanon tilbud. Sammen med gratis spillefilm var også et flot undervisningsmateriale til filmen lavet af Goethe Instituttet

kilde: https://www.goethe.de/ins/dk/da/spr/unt/kum/dfj/fil/bus.html

Det er en film for de ældste elever - og måske lidt svær medmindre man også arbejder lidt med både pligt-begrebets betydning, nazismen samt Emil Noldes måde at male på i forhold til Hitlers ’kunstforståelse’. Men flot og billigt tilbud til skoler.

Du kan læse Sebastian Bjerrils artikel om Buster: Filmfestival viser igen film til brig i sprogundervisningen