Tyskbloggen

Tyskbloggen

Blog

Grammatik eller godhed

Kommunikationen var ikke helt fin i kanten da jeg forsøgte at få min kollega til at samarbejde om sprogforståelse. Ved at samarbejde sprogfagene imellem kan vi jo hjælpe et fælles metasprog på vej, skrives det i forårets statusrapport fra gramma3-projektet. Mit mindre succesfulde initiativ startedes i niende klasses tyskundervisning. Så jeg var ansporet af både voksne og unge nørder.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De unge nørder

Tyskbloggen

På Tyskbloggen blogger på skift medlemmer af Tysklærerforeningens bestyrelse.

Elever der faktisk er interesserede i sprog, vil også gerne have en fornuftig forklaring. Så jeg får fx spørgsmålet ”Hvorfor hedder det Er ist mein Freund og ikke Er ist meinen Freund”. Jeg svarer med et par hurtige vink, for vi skulle jo videre med at læse, filme, wimmeln eller noget andet smart.  - Men HVORFOR, siger en af drengene, hvorfor er et subjektsprædikat ikke bare det samme som et objekt?  I denne 9.-klasse sidder der simpelthen en lille flok teoretisk interesserede teenagere, der ikke vil give op. Majoriteten tager det roligt og overvejer Tetris.

Bønnen til dansklæreren

Så jeg henviste til dansklæreren. Spørg hende, få hende til at forklare jer det med danske eksempler. Jeg var udmærket klar over at denne dansklærer sandsynligvis ville finde temaet ubelejligt. Hun fortaber sig helst ikke i grammatik ud over det nødvendige, men er mere optaget af litteratur. Derfor regnede jeg med at de kære elever ville møde modstand. For at væbne dem sagde jeg:  - I skal virkelig lægge følelser i og bede, trygle, tigge hende om at lære jer dansk grammatik. Så kan hun nok ikke stå for jer.

OK, lettere illoyalt, og nu var resten af klassen virkelig gået i gang med Tetris.

Forskning

Forskerne bag gramma3 projektet finder det hensigtsmæssigt med et bedre samarbejde mellem fagene dansk, engelsk og tysk i forhold til at hjælpe eleverne til et metasprog for opbygningen af sætninger mv. Det forekommer som en indlysende god ide, da sprogene er meget nært beslægtede, men alligevel påviser forskerne en generel forskelligartethed i didaktik i de enkelte fag. At der er forskellig didaktik i modersmål, andetsprog [sic!] og fra-grunden-sprog, er vel mindre overraskende.

https://www.folkeskolen.dk/652979/forskere-stor-forskel-paa-grammatikundervisningen-i-de-stoerste-sprogfag

Dræberblikket

Nu havde jeg så skubbet på for at få noget tværsprogligt samarbejde op at stå. Et par dage senere henover kaffen får jeg respons fra min gode dansk-kollega.  - Er det DIG, der har sat fluer i ho’det på dem?!!   Efterfulgt af et dræberblik. Hun havde ikke sat pris på elevernes entusiastiske interesse for sprogets struktur, men følte sig vist lidt snigløbet. Så hun havde afvist dem og var lettere irriteret gået videre med Helle Helle. Senere refererede eleverne ordvekslingen.  - Vi spurgte hende, og hun ville ikke.  - Jamen huskede I nu at lægge ordentligt følelser i?  - Det gjorde vi i hvert fald. Men så sagde hun at hun hellere ville gøre os til gode mennesker!

Så nu er jeg ikke helt med. Hvori består modsætningen mellem sproglig forståelse og menneskelig godhed?  Jeg skylder jo nok min kollega et lille glas eller to til forsoning. Og så vil jeg spørge lidt mere ind til hendes syn på forholdet mellem grammatik og godhed.

Powered by Labrador CMS