Tysklærerforeningen for grundskolen

Blog

Da tysk ændredes fra et grammatiksprog til reel kommunikation

Indlægget omhandler den forandring, faget tysk har gennemgået fra en undervisning, hvor grammatisk korrekthed og oversættelse stod i centrum med reel lærerstyring og tankpasserpædagogik til i dag, hvor der er tale om et funktionelt sprogsyn, hvor eleverne inddrages.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Grammatik- og oversættelsesmetoden

Tyskbloggen

På Tyskbloggen blogger på skift medlemmer af Tysklærerforeningens bestyrelse.

Et tilbageblik på tyskundervisningen i Folkeskolen viser, at grammatik- og oversættelsesmetoden var den undervisningsform, der dominerede fremmedsprogsundervisningen fra 1840erne og helt op til 1950’erne, hvor ”Den blå betænkning” i 1958 angav nye holdninger til undervisning. 

Betænkningen afslørede en stigende accept i samfundet af, at skolepædagogikken går ændringer i møde, idet den opfordrer til en mindre autoritær undervisningsform, som det beskrives af undervisningsministeriet i 1961: ”Eleverne påvirkes næppe i den ønskede retning ved moraliseren og ydre tvang, men snarere ved, at de får lejlighed til at opleve deres virksomhed som meningsfyldt. (…) Eleverne må umiddelbart kunne opleve, at det, de beskæftiger sig med, har en sammenhæng med deres eget liv”.

Elevgruppen i Grammatik- og oversættelsesmetodens storhedstid ansås for at være en homogen gruppe, hvis mål det var at blive dannede mennesker. Dannelsen opnår eleven ifølge metodens pædagogik via beskæftigelse med litteratur, sprog og grammatik. Anvendelsen af sprog som et kommunikativt middel og det omgivende samfund var uden relevans for skolen. Undervisningen foregik ud fra devisen: ”den der behersker grammatikken, behersker også fremmedsproget, og den der behersker fremmedsproget, kan oversætte korrekt”, som Gerd Neuner, professor i tysk sprogpædagogik og  forfatter af  ”Methoden Des Fremdsprachlichen Deutschunterrichts” blandt andet har udtrykt det.

Frontalundervisningen var særligt udbredt under den undervisningsmetode. 

Nye tider

I begyndelsen af 1970’erne præges tyskundervisningen af den audio-linguale metode, hvor sprog opfattes som et sæt af vaner. Metoden var stærkt præget af tidens tanker med behaviorismen, hvor vi fra studietiden genkender resultaterne af Paulovs forsøg med hunde, hvor eksistensen af betingede reflekser påvises. Paulov var en russisk videnskabsmand og psykolog, der omkring år 1900 begyndte at studere den menneskelige refleks. 

I korte træk er hans teori følgende: alle organismer har et handleberedskab, der igennem påvirkning og eller stimuli vil udløse ganske bestemte reaktioner, dvs. en adfærd.

Senere blev Paulovs tanker fulgt op af Burrhus Frederic Skinner, en amerikansk professor i psykologi ved Harvard University. Han studerede Pavlov og byggede videre på hans forsøg og teorier om behaviorisme. Han bliver kaldt "fader" til den nyere undervisningsteknologi.

Eleven skal tilegne sig et sæt af vaner. Eleverne skal imitere. Drill-øvelser og udenadslære bliver fremherskende. Sproglaboratorier bliver almindelige på skolerne. Grammatikken er præget af strukturer, der ”gemmes” i dialoger, hvor der tilstræbes et dagligdags sprog. I Danmark bearbejdes især svenskproducerede lærebogsmaterialer som ”Wir fangen an” og ”Die Treppe”. Det er stadig grammatikkens bitre pille, der skal sluges, hvor dialogen er sukkerlaget.

Parallelt med den audio-linguale metode udvikles den ”Audio-visuelle metode”, hvor billedet spiller en afgørende rolle. Det kommer blandt andet til udtryk i undervisningsmaterialet ”Auf deutsch, bitte”. På længere sigt viser det sig, at sproget er for kompliceret til i det væsentlige at kunne knyttes til billeder. Fra den tid hænger sætninger som ”Vater raucht Pfeife und Mutter kauft Saft” stadig i øregangen og for det indre blik.

Autonom læring – kommunikativ fremmedsprogsundervisning

Den ovennævnte autoritære undervisningsform har sin modpol i den antiautoritære pædagogik. Denne har siden 1970erne gennemsyret de pædagogiske ideologier og er i høj grad medbestemmende for den generelle undervisningsform, der ses i danske skoler i dag. 

I begyndelsen af 70’erne giver metodefriheden sig udslag i, at flere og flere tysklærere selv sammensætter deres årsplan ud fra elevinteresser og en autentisk sprogpædagogik suppleret af de gældende læreplaner.

Lytte færdigheden prioriteres i et autentisk sprog, og der udarbejdes lytte øvelser og lytte tekster som eksempelvis ”Hörverständnisübungen zur Diskussion”. Danmarks Radio havde dengang en undervisningsafdeling, og her blev der ligeledes produceret mange udsendelser med tilhørende arbejdshæfter. 

Undervisningsministeriet udviste interesse, og fra 1978 får vi de afsluttende prøver med lytte tekster, der skal lyttes i prøvelokalet, og indholdsforståelsen angives på dansk.

Lektor Karen Aarøe udgiver i 1980 ” Undervisningsdifferentiering i fremmedsprog: en nyvurdering--ud fra kommunikativ didaktik”. 

På det daværende Statens Pædagogiske Forsøgscenter i Rødovre arbejdede man med ”cirkelmodellen”, hvor elevopgaverne i lytte, tale, læse og skrive gik fra det enkle til det mere komplicerede. Ovenstående var stærkt med til at påvirke tyskundervisningen dengang

I slutningen af 70’erne præges tyskundervisningen af Hessische Rahmenrichtlinien, hvor personer som Professor Eberhard Piepho, professor Gerd Neuner og lektor Christoph Edelhoff står bag.

Hvor sprogtilegnelse tidligere blev som tilegnelse af grammatik og tekster, blev der nu tale om ”Diskursstiftende Mittel” og en øget interesse for sprogfunktioner.  Når vi taler tysk, er det fordi vi vil noget med sproget. Vi lærer at argumentere, overtale etc. Filosoffen Habermas fik her en afgørende rolle med at sprogproducenten klargør sig: ”Hvem taler med hvem om hvad og med hvilke sproglige midler.” I en kommunikativ undervisning bliver sprog betragtet som sproghandlinger: Når eleverne siger noget, lytter, læser eller skriver noget, udfører de en sproghandling.

I Danmark udarbejder lektor Hans Lammers og daværende fagkonsulent Flemming Nygaard bogen ”Kommunikativ Fremmedsprogsundervisning”, der med sin ”Übungstypologie” giver nye input også til tyskundervisningen.

Interesserede kan læse indlægget på folkeskolen.dk ” Hvor befinder fremmedsprogsundervisningen sig i dag?”. Her uddybes begrebet kommunikativ fremmedsprogsundervisning:

https://www.folkeskolen.dk/1861811/hvor-befinder-fremmedsprogsundervisningen-sig-i-dag

Ideerne fra dengang førte til, at den kommunikative tilgang til sprogundervisning slog igennem. Den nye tilgang fik bl.a. også konsekvenser for arbejdsformerne i klassen. Som følge af antagelsen om, at mening er noget, der opstår under forhandling, skete der et skift fra den lærerstyrede form hen mod elevautonomi.

Materialer som ”Deutsch in Dänemark” førte til, at eleverne kom op af stolen og ud for at interviewe tyske turister på besøg i Danmark, og materialer som ”So ist es bei uns, wie ist es bei euch?” førte eleverne frem mod en forståelse af og kulturel sammenligning af, hvordan hverdagslivet leves i Tyskland og Danmark.

Der blev gennem 80’erne og 90’erne udarbejdet materialer, der byggede på tyske ungdomsfilm som eksempelvis: ”Moritz lieber Moritz”, ”Nordsee ist Mordsee” og mange andre fulgte efter. Det gav engagerede elever. 

Som det læses, er der løbet meget vand i åen siden 1980. Sprogfunktioner og sproghandlinger er blevet udbygget, og det er nok de færreste, der i modstrid med Undervisningsvejledningen i tysk 2019 (https://emu.dk/grundskole/tysk/faghaefte-faelles-maal-laeseplan-og-vejledning?b=t5-t14) stadig underviser med udgangspunkt i grammatikstrukturer.

Tysk faghæfte fra 2019 giver mulighed for en tidssvarende undervisning: ”Jubel over nyt tysk faghæfte – jeg kan slet ikke få armene ned igen” https://www.folkeskolen.dk/821262/jubel-over-nyt-tysk-faghaefte-jeg-kan-slet-ikke-faa-armene-ned-igen

Chunks og gambitter

Der er skrevet interessante indlæg om chunks: Begrebet chunks spiller i dag en væsentlig rolle i fremmedsprogsundervisningen. Læs ”Chunks som benzin på sprogtilegnelsens motor”

https://www.folkeskolen.dk/641390/chunks-som-benzin-paa-sprogtilegnelsens-motor

At arbejde chunks-baseret vil sige at arbejde med at imitere og automatisere flerordsfraser, hvilket svarer til den måde, vi lærer vores modersmål på.

Læs også artiklen: ”Chunks er ´god sprogøkonomi”:

https://www.folkeskolen.dk/633302/chunks-er-god-sprogoekonomi

 og om gambitter: ”Vild med gambitter” (https://www.folkeskolen.dk/559453/vild-med-gambitter).

Gambitter er ord eller fraser, der muliggør en sproglig variation. De regulerer samtalen og er med til at holde en samtale i gang. De kan være særdeles nyttige, når der samtales om en given tekst, men først skal de læres og dernæst udnyttes.

Endelig skal der henvises til ”Cooperative Learning” af Jette Stenlev, der med sine kooperative strukturer satte nye skub i fremmedsprogsundervisningen.

Og sådan vil det også være i årene fremover. Undervisningen og udviklingen vil være afhængig af den pædagogiske forskning og udvikling samt den samfundsmæssige udvikling og den politiske vilje. I Forenklede fælles mål i tysk er nøgleordet kommunikation, både mundtlig og skriftlig kommunikation placeret i en ’tysksproget kulturel ramme’. Eleverne skal lære tysk, fordi de skal lære at kommunikere med tysksprogede og derigennem få adgang til en større verden og udvide deres horisont.

Powered by Labrador CMS