Læs mere fra bloggen: Tyskbloggen
Blog
Uden næring dør sprogfagene - hvor er regeringens Tysklandsstrategi?
Hvis ikke eleverne introduceres for et spændende sprog gennem en pædagogisk og didaktisk up to date-undervisning, vil også fremtiden for faget være dødsdømt.
Publiceret
Senest opdateret
Tysklandsstrategi
Et
flertal i Folketingets Europaudvalg pålagde for halvandet år siden den
daværende regering at udarbejde en såkaldt Tysklandsstrategi, der skal styrke
det tyske sprog gennem hele uddannelsessystemet.
Blandt andet skulle tysklærerne opkvalificeres. Men siden da har vi intet hørt til den nye Tysklandsstrategi.
Den daværende undervisningsminister tørrede problematikken af på uddannelsesministeren, der sendte problemet videre til udenrigsministeren. Her har sagen så ligget og samlet støv.
Der er derfor en grund til, at daværende formand for Folketingets Europaudvalg den 7. februar 2022 stiller spørgsmål til udenrigsministeren:
»Ministeren bedes redegøre for, hvad status er for arbejdet med den Tysklandsstrategi, som et flertal pålagde regeringen at udarbejde under behandlingen af beslutningsforslag B 85 (folketingsåret 2020-21). Herunder bedes ministeren redegøre for, hvor langt man er i udarbejdelsen, og hvornår regeringen forventer at fremlægge strategien.«
Man spørger sig selv, om den nye undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil tage sagen op i samarbejde med uddannelsesminister Christina Egelund (M) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Det skulle være ret så enkelt, da beslutningsforslaget som bekendt allerede er udarbejdet.
Som et skib uden skrue og styrehus
Som et skib uden skrue og styrehus
Tysklærerforeningen for Grundskolen viste sin utålmodighed den 23. februar 2022, hvor foreningen på Folkeskolen.dk skrev, at »en strategi uden handleplan er som et skib uden skrue og styrehus. Noget der stadig passivt ligger på beddingen kan selvsagt ikke kaldes en strategi.«
Senest har man på Gymnasiernes Lærerforenings hjemmeside kunnet læse, at der skal ske noget drastisk, hvis man skal redde fremmedsprogene.
De skriver: »Færre elever vælger en sproglig studieretning. Det er ikke nogen nyhed, men en tendens, gymnasiesektoren har oplevet det seneste årti. Nu viser reviderede tal fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet imidlertid, at det er værre end først angivet.«
Det kan derfor ikke undre, at færre og færre elever vælger tysk i gymnasiet, og at færre og færre lader sig uddanne som tysklærere. Det billede har vi kendt i snart over ti år. Desværre.
Uden næring dør sprogfagene
Grundlaget for elevernes oplevelse af at lære fremmedsprog og herunder også faget tysk grundlægges i folkeskolen.
Hvis ikke eleverne introduceres for et spændende sprog gennem en pædagogisk og didaktisk up to date-undervisning, vil også fremtiden for faget være dødsdømt.
Det er simpelthen nødvendigt, at eleverne præsenteres for fagligt dygtige lærere, der har kendskab til den nyeste sprogpædagogik.
Det indebærer, at lærerne får en fagligt opdateret uddannelse, og at de pålægges eller i det mindste opfordres til at deltage i fagdidaktiske kurser, der syder af inspiration og iderigdom. Og dem er der pt. ikke mange af.
Man må håbe, at den kommende regering får øjnene op for, at det er nu, der skal ske noget alvorligt for fremmedsprogenes udvikling. Uden næring dør fagene.
Indlægget blev af hensyn til målgruppen: De ansvarlige politikere bragt første gang i Politikens netavis Skolemonitor den 6. januar 2023.
