Læs mere fra Tysklærerforeningen for grundskolen:
Tale er sølv, samtale er guld
Det er vigtigt at huske beslutningstagerne på at danskerne også i fremtiden bør have chancen for et fornuftigt niveau i tysk. Tysklærerdagen i Flensborg var faglige input, nye ideer og hygge. Men også politik.
Som noget nyt ændrede vi Tysklærerdagens plenumdel fra foredrag til samtale. Heldigvis ville stærke og vidende deltagere være med til en temmelig åbenhjertig snak.
Politik og muligheder
Medlem af folketinget og af Børne- og Undervisningsudvalget Anni Matthiesen lagde ud med flere interessante indblik i hvordan sprogpolitik bliver til, og hvilke muligheder vi har for at få indflydelse. Lærer Kim Ø Andersen bad hende forholde sig til det konkrete problem, at det kan være meget svært for folkeskolens tysklærere at få lov til at tage på kurser og efteruddannelse. Der er en tendens til at temaet skal være dansk, matematik, AKT eller noget direkte prøverelevant, for at skoleleder prioriterer det. Sprog kommer meget langt nede ad listen.
bank bank bank
Anni Matthiesen var enig i at der skal efteruddannelse til, og hun påpegede at der er vedtaget statslige efteruddannelsesmidler som også burde gavne sprog. Nogle mente at midlerne bliver ædt op af ældreplejen eller huller i vejen. Det blev efterspurgt at myndighederne sikrer at midlerne bliver anvendt som tiltænkt. På den anden side er den slags kontrol ekstra administration, som også skal betales. Men når vi lærere nu ved at midlerne findes, så kan vi sørge for at skolelederne ikke dør i synden. Bank på døren, gør behovet gældende. Eleverne udvikler sig og forandrer sig år for år. Det skal vi lærere også.
Uddannelserne ændres. Vi må hjælpe.
Det er ikke nogen hemmelighed at folketinget er i gang med at ændre folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Hvor skal det føre hen? I første omgang til en masse usikkerhed, hurlumhej og rævekager. Det kan nok ikke være anderledes. Her fik vi det gode råd at blande os. Vi er nødt til at stå op for tys k – hvem ellers? Vi kan ikke vente på at nogle politikere og embedsmænd af sig selv finder på at inddrage sprog i den uddannelse som de 10- til 20-årige skal nyde i fremtiden. Vi må arbejde på at vække dem og holde dem til ilden, så vi får gode rammer for sprogdidaktikken.
Har vi det godt i vores undervisning?
Efter Christiansborg-runden fortsatte vores panel med temaer, vi møder hver dag på arbejde. Didaktikken, mødet mellem lærer og elev, tilrettelæggelsen af undervisning blev vendt. Mette Skovgaard Andersen, Nationalt Center for Fremmedsprog, slog et slag for funktionelt sprogsyn og introducerede fagtermen ”trylletysk”. NCFFs undersøgelser tyder på at lærerne stadig docerer meget, og at eleverne stadig tilbringer mange timer med at ekspedere grammatiske udfyldningsopgaver. Fokus på rettelser frem for på ros. Er det virkelig sådan? Føler vi os ikke hjemme i det funktionelle sprogsyn, eller er der andre hensyn som spiller ind?
TLFG går stærkt ind for velbefindende
Lektor Karen Aarøe underviser de kommende tysklærere. Hun er involveret i et internationalt projekt om lærerens flersprogede velbefindende. Faktum er at nogle lærere ikke er helt trygge ved deres eget niveau i tysk. For nyligt er andelen af direkte sprogkundskab på læreruddannelsen blevet hævet fra 30 til 35% ECTS, hvilket i det mindste peger på en anerkendelse af problemets eksistens.
I den kommende periode vil en ny fagbeskrivelse for tysk i folkeskolen blive udarbejdet. Karen Aarøe og Kim Ø Andersen er med i det store og vigtige arbejde. De vil benytte sig af sparring fra et kæmpe netværk af fra skoler og andre instanser. Måske også dig. Det bliver spændende.
Tak
For husly og hjælp med kontakter vil vi gerne takke:
- Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
- Aktivitetshuset Flensborg
- Grænseforeningen
Om "trylletysk" se NCFFs Motivations- og barriereanalyse, side 88
