Læs mere fra Tysklærerforeningen for grundskolen:
Forbered din gruppeprøve
En gruppeprøve kræver et forarbejde som kan blive ret omfattende, især første gang. Det er meget lettere hvis vi hjælper hinanden. Derfor tilbyder TLFG workshops forskellige steder i landet.
Du ved sikkert at forsøgene med mundtlig tysk/fransk i grupper er gået fra at være et initiativ fra nogle lærere til at være noget STUK, altså undervisningsministeriet, står for. STUK vil forhåbentlig tilbyde en form for forberedelse til de deltagende lærere og censorer.
Mange lærere holder af at starte planlægningen i god tid. Selvom der er nogle måneder til at udtræksfagene bliver offentliggjort og prøverne går i gang, har vi dem i baghovedet når forårets undervisning skal planlægges. Desuden kan prøveformen inspirere til en anden didaktik.
I princippet kan klassen læse det samme pensum som den ville læse til de ordinære soloprøver, men måske er der nogle temaer der egner sig bedre til arbejdet i grupper end andre. Det er et stort arbejde at formulere de gode arbejdsspørgsmål og finde gode, letlæste kilder som forslag til eleverne.
Tysklærere er små forlag på to ben. Tilsyneladende har vi vores egne tekster, video-snaser og tips, og vi er hele tiden på udkig efter nyt. Derfor kan vi virkelig være til stor hjælp for hinanden.
Så lad os da komme i gang.
Workshops finder sted:
Torsdag d. 25. januar kl 15.30 – 18 i Varde
Onsdag d. 31. januar kl 15.00 -17.30 i Hørsholm
Mandag d. 19/2 fra 15.00-17.30 i Højme
Flere detaljer og tilmelding på www.tysklaerer.dk