Læs mere fra bloggen: Tyskbloggen
Blog
Wien? - Wien ja!
Når du arbejder med det tyske sprog i undervisningen og arbejder med Landeskunde i tysktalende lande, bliver din tilgang præget af de oplevelser, du selv har haft i tysktalende lande. Man kan læse sig til noget – men det giver naturligvis et større engagement, hvis du selv har oplevet steder og kultur.
Selv tænke jeg at Østrig og Schweiz måske ikke var så vigtige i min tyskundervisning – men så oplevede jeg Østrigs smukke bjerge og besøgte Salzburg og Wien. Østrig er er jo et vidunderligt smukt land og et dejligt folkefærd. I år havnede jeg så tilfældigt på en tysklærerkonference i Winterthur i Schweiz – og besøg i Zürich. Igen undres jeg over, at jeg ikke tidligere har besøgt Schweiz.
Selvfølgelig skal vi besøge Wien - give et tilbud til tysklærere om et fagligt sprogbad, hvor vi skal begejstres, opleve kulturelle særpræg, undres, undersøge, inspireres og have materialer med hjem til vores undervisning om Østrig.
Det er lykkedes TLFG samarbejde med Bundesministerium for Bildung, Wissenschaft und Forschung i Wien afdelingen for Deutsch als Fremdsprache at sammensætte en studietur i Wien.
Programmet byder på f.eks. et skolebesøg, undervisningsmaterialer om Landeskunde til Østrig, udforskning af Wiens gamle midtby, besøg på Schloss Belvedere, lokal vin og mad og snak med Heino, som i mange år har arbejdet med Jugendteater i Wien og derefter også en teaterforestilling. Vi skal naturligvis også på Kaffehaus.
Rejsen står folk selv for. TLFG Vi er i gang med at sammensætte programmet for tre dage i Wien med overnatning fra onsdag og program torsdag, fredag og lørdag med afslutning lørdag eftermiddag på et af Wiens berømte Kaffeenhäuser.
Interesseret? Læs mere på www.tysklaerer.dk
NB: Er din skole akkrediteret kan du søge erasmusdækning til både studietur og rejse.