Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Selv-konstruktiv med tyske gloser
Her i den tilstundende Kristi Himmelfartsferie skulle et særligt folkemøde være afholdt i den gode gamle stad Ribe med fokus på 2020 og 100 året for den fredelige grænsedragning i 1920. Desværre som så meget andet aflyst på grund af corona-pandemien. Til mødet var det planlagt at samle grænselandets mange sprog under fælles paraply i et sproghjørne. Fordi der jo her på disse kanter side om side tales rigsdansk, hochdeutsch, sønderjysk, plattysk og frisisk – hver for sig, men også nogle gange i én pærevælling. Jeg var som tysklærer og sønderjyde tiltænkt at bidrage med en workshop betitlet ”konstruktivt tysk”. Da workshoppen jo nu ikke finder sted, er den i stedet her rekonstrueret til en blog.
Konstruktivt tysk skal forstås i dobbelt forstand: Selvfølgelig som den konstruktive tilgang til en effektiv kommunikation med tysktalende folk, men også som anvisning til, hvordan det fælles fundament for det danske og tyske sprog kan få et tiltrængt ”fjæsløft”. Så en renovering, ja måske endda en genopbygning af dele af det dansk-tyske sproghus hurtigst muligt ville kunne komme i gang. Opskriften er en opbyggelig leg: Ty til ”selv-konstruktion” af tyske gloser ud fra de danske. Man opdager hurtigt, hvor store fællestræk der egentlig stadig er mellem dansk og tysk.
Tysk er nemlig et totalt transparent sprog for dem der taler dansk – eller det burde det være. Tyske ord kaldes transparente, fordi mange af dem direkte kan gennemskues ved hjælp af det tilsvarende, ofte identiske danske ord, hvor det egentlig kun er udtalen, der skiller. Ikke uden grund er det en god strategi for eleverne til den mundtlige tyskeksamen i grundskolen ”bare” at udtale det danske ord ”på tysk”.
Når man til transparensen føjer nogle få regler om vokalforskydninger og konsonantomsætninger, så bliver det hele endda endnu nemmere at afkode, ja konstruere tyske ord ud fra de danske. Legende let som med et sæt legoklodser kan man ofte bygge sig til tysk og skabe sig en solid basis til yderligere sprogtilegnelse.
Det hænder selvfølgelig trods alt, at det på tysk hedder noget andet end på dansk. Så må man bare lære eleverne det og straks åbner der sig en masse nye let gennemskuelige ordfamilier. At lege hedder på tysk ”spielen” og tøj hedder ”Zeug”. Derfor hedder legetøj såmænd bare ”Spielzeug” på tysk. Og når ild på tysk hedder ”Feuer” bliver ”Feuerzeug” let forståeligt på dansk til fyrtøj. Værktøj hedder ”Werkzeug”, slagtøj ”Schlagzeug” og et køretøj hedder ”Fahrzeug”. Tyskerne foretrækker i dag at sige ”Unterwäsche”, men sagde tidligere også ”Unterzeug” ligesom undertøj på dansk. Flugzeug er flyvetøj men nu bedre kendt blot som fly på dansk. Mon ikke man allerede har gættet, hvad tøjhus mon hedder på tysk. Ja ganske rigtigt: Zeughaus.
Både på dansk og tysk skrives sammensatte navneord som selvfølge i ét ord selvom det efterhånden volder adskillige danskere problemer at følge denne regel. Der er jo forskel på en rå dyr kølle og en rådyrkølle og på en dyr læge og en dyrlæge. På tysk hedder dyr ”Tier” og dyrlæge ”Tierarzt”. Ordet Arzt har tysk indlånt fra latin og det betød oprindelig kun ”første læge” eller livlæge. Havde man på tysk bevaret det gamle ord Laki havde det selvfølgelig umiddelbart været en smule nemmere at forstå.
Nogle gange er et ord blevet indsnævret i sin betydning på tysk, mens det på dansk har bevaret sit oprindelige ophav. Ja, hav på dansk er jo ”Meer” på tysk indlånt fra latin mare, men faktisk kender det tyske sprog også ordet ”Haff”, men på tysk betyder det indhav eller strandsø. Det store hav hedder også ”die See”, søen på dansk som i Nordsøen og Østersøen.
Den danske forstavelse til bliver til ”zu” på tysk. Derfor er en tilhører ”ein Zuhörer” og tilstand og tilpas er henholdvis ”Zustand” og ”zupass” på tysk. Afledte navneord på dansk tager ofte endelse -else eller -ing og bliver så på til -ung på tysk. Som tilegnelse, der på tysk bliver til ”Zueignung”. Omgivelse bliver til ”Umgebung” og overdrivelse bliver til ”Übertreibung”. ”Einleitung” er en indledning og ”Verwaltung” en forvaltning.
Ind hedder ”Ein”, ud ”Aus” på tysk. Indgang og udgang er følgelig hhv. ”Eingang” og ”Ausgang”. Afstand hedder ”Abstand”. ”Aufstand” er opstand og ”Aufruf” er opråb, ja man vil kunne fortsætte næsten i det uendelige. Den danske negation u- bliver til un- på tysk. "Unendlich leicht".
Alle danske verber der starter med be- har stort set en pendant på moderne tysk. Men der er også ord som besvime, der er udgået på tysk, men så er bevaret på dansk. Besvime hedder jo nu "in Ohnmacht fallen", at falde i afmagt på dansk og i og for sig (an und für sich) ganske let at forstå alligevel.
Man skal selvfølgelig undgå at blande æbler sammen med pærer, men det kan netop ske ved den dansk-tyske grænse. Hestepærer der lander i Tyskland bliver nemlig her til ”Pferdeäpfel”.
