Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Die Schuhe erzählen…..
Har drømt så meget om at komme med. Hun har øvet balance på mine høje hæle - men kun derhjemme. I dag skete det endelig. Jeg kom med ud. Årets fest. Jeg glæder mig enormt og håber ikke hun fortryder. En helt unik fest højt over byen for en sag, der fortjener opmærksomhed. Hende underlige skovenner havde vist sagt, hun godt måtte gøre ’sagen’ lidt sexet. Tror hun mener, at jeg skulle løse den opgave
Endelig
Jeg kom først frem fra min pose efter en underlig optur til 12 etage i et hus, hvor jeg kunne høre et mærkeligt sprog. Hørte fra mit mørke nogen nævne ordene Botschaft, willkommen, gratulieren.
Og ja, endelig stak hun fødderne prøvende ned i mig og begyndte at bevæge sig fremad.
Hun gled med mig omkring fødderne let og elegant ind i et stort, lyst rum fyldt med festklædte mennesker, som hun gik rundt og hilste på. Jeg var så stolt over at få lov at være med at jeg besluttede at være sød mod mine ben og lade være med at vælte dem. Hviskede lidt med nogle af de fremmede sko, når hun stoppede op. De fortale mig, at de var kommet fra hele landet for at være med til at fejre 10 års jubilæum. Det må virkelig været meget specielt, når så fine sko vil rejse så langt.
Underligt
Kunne ikke lade være med at lytte. Det underlige sprog med gratulieren og willkommen og hertzlich var et smukt sprog og klingede godt. Der blev snakket meget - nogen brugte mikrofon og der blev klappet.
Nogle af skoene tog deres fødder med ud af en dør og udenfor - ja vildt underligt, for vi var højt oppe. Der blev sagt ihh og åhh og skålet og alle sko var glade, fordi de gik rundt med fødder, der også var vildt glade
Nysgerrige
Sko er af natur nysgerrige, og jeg ville også rundt og snakke med alle de andre spændende, sjove og fantastiske sko. Det var så spændende at jeg af og til blev nødt til at klemme hårdt om mine fødder for at blive stående.
Min ejer havde sagt, at hvis jeg var virkelig heldig og lovede ikke at vælte hende, fik jeg lov til at komme med til et 10 års jubilæum for hendes forening på et helt specielt sted.
Nu blev jeg så pludselig skubbet ind i et mørke og vægten forsvandt fra mine hæle. Hun havde sat sig - ok så kunne jeg begynde en lidt en lidt mere alvorlig samtale med mine venner under det bord - nu kunne jeg efterhånden forstå det mærkelige sprog, som ustandselig blev blandet med det sprog, jeg plejer at høre hjemme. Ordene var jo næste de samme.
Herresko
Midt i en spændende samtale blev jeg hevet ud i lyset igen og slæbt med hen til to par herresko. På et tidspunkt var der et par mandesko på hver side af mig og det ene par tilhørte en enorm høj mand, som min ejer selv med min hjælp stadig kun nåede skulderen på. De snakkede alle tre om noget med at være formand i TLFG - hvad det så end er. Men de to mænd så nu rare ud. Senere hørte jeg den lave af dem - ham med de smarteste sko - snakke meget længe i et uforståeligt volapyksprog, - det var vist fra hans barndom af et sted i Jylland. Men folk hylede alligevel af grin og klappede, og han blev ved og ved…
Ungdom
Pludselig kunne jeg skimte en video skråt oppe på væggen. Jeg kunne ikke holde mig - den var totalt Geil - og enormt sjov. Lige efter videoen spillede de unge mennesker guitar og fløjtede - og sang smukt om noget underligt solidaritet. Gad vide hvorfor de sang den sang. Min ejer begyndte at røre uroligt på sig og gnide mig mod hinanden. Hvorfor var hendes stemme pludselig så mærkelig? En anden stemme grinede og sagde - du er jo rørt - og jeg kunne mærke helt ned til tåspidsen at hun nikkede. Disse unge mennesker kommer til at gøre en forskel ude på skolerne en dag. Den slags gejst var guld værd og de gør mig så glad, sagde hun. Så begyndte jeg også selv at kigge mig omkring efter en nedfalden serviet… men ikke længe, for nu kom vægten igen over på mig, og hun begyndte at spankulere rundt blandt alle de andre sko igen.
Deres ejere snakkede om at spise noget mærkeligt fremmed mad - tysk tapas?
Jeg blev igen smidt ind under bordet - og faldt vist i søvn. Der var sket så meget på kort tid - det er jeg slet ikke vant til. Sikken en fantastisk fest med fantastiske sko på et fantastisk sted.
Efter ide fra Jette Von Holst ’Die Schatzkiste’ og opgaven med at lade skoene fortælle deres historie.
