Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Hvilken rolle skal læringsteknologier have i sprogfagene?
Indtryk fra det store netop afsluttet bettshow i London indenfor læringsteknologier
Jeg deltog for tredje gang i det årlige bettshow, der er verdens måske største messe for læringsteknologier. Jeg var med som del af UCLs studietur sammen med rigtig mange andre danskere med relation til skoleverdenen – blandt andet min egen skoleleder. Jeg var igen med som eTwinning ambassadør for stil - styrelsen for it og læring. (Se vedlagt fil nederst)
Hvad er mit udgangspunkt
Som it-vejleder, sproglærer og eTwinning ambassadør prøver jeg altid at skabe en sammenhæng af disse områder i min hjerne. Her er udfordringen at koble den naturfaglige indgangsvinkel til teknologiforståelse til den humanistiske tankegang omkring sprog og sprogindlæring og finde de kreative fællesnævnere der giver mening.
Udover bettshow var jeg med mine to stil-makkere Claus og Pernille på skolebesøg på Tollgate Primary School. Her var første dag inspirationsmøde omkring eTwinning og Craft med skolens lærere og anden dag studietur for de danske deltagere. Du kan læse om besøgene her: https://twinspace.etwinning.net/81761/home
Og vi besøgte også Nordic bett - eTwinning og Craft arrangementet. Her er eTwinning et væsentligt grundlag for de nordiske CRAFT-projekter fordi eTwinning stilladserer det internetbaserede samarbejde og giver elever og lærere en platform til samarbejdet. Det betyder desuden, at CRAFT-mulighederne dermed bliver tilgængelige for mange flere skoler.
Sidst men ikke mindst hørte vi to spændende oplæg. På netværksaftenen: “Hvad siger forskningen om virkningen af it i undervisning?” af forskningschef ved UCL Thomas Illum Hansen og leder af Læremiddel.dk Stig Toke Gissel. Og på pub-aftenen hos clio online fortalte Thorkild Hanghøj, forsker i brug af spil i undervisningen om, hvordan designtænkning og spilredskaber kan integreres i grundskolen.
Jeg vil tage udgangspunkt i selve bettshowets udstilling, men jeg er naturligvis under påvirkning af de andre oplevelser på turen også. Så tilbage til spørgsmålet Hvilken rolle skal læringsteknologier have i sprogfagene? Og lad os se, om it-messen kan give nogle meningsfulde svar.
Teknologiforståelse
At børnene skal arbejde med teknologiforståelse, er bredt anerkendt som nødvendigt og vigtigt af mange forskellige årsager. Nu betegnes teknologier som en bred vifte af alt det computeren bruges til i vores samfund. I skolen er udfordringen i mine øje tredelt.
Vi skal have fokus på området ’forståelse af teknologier’ og deres måde at fungere på og interagere med os på.
Eleverne skal mestre og kende nogle færdigheder og nogle værktøjer for at kunne gøre nogle ting - og også for at blive bevidste om både potentialer og muligheder for misbrug.
Vi skal have arbejdet med teknologier integreret i skolen som en fælles opgave, der udover at styrke det vi kalder digital dannelse, også styrker fagligheden. Sidstnævnte udfordrer måske endda vores fagforståelse.
Tilbage til bettshow
Læringsteknologier
Når jeg er rundt på bettshow, prøver jeg at få en fornemmelse af, hvor fokus ligger på læringsteknologier i forhold til skolerne. Robotter fyldte ikke så meget som sidste år – men der er stadig mange af dem i alle mulige udformninger og materialer. Et enkelt eksempel er kai’s clan, der arbejder med flere teknologier. Lego er også stadig med.
Jeg nåede ikke se det hele på den kæmpestore udstilling, men alligevel fandt jeg nogle fokus:
Bogen
Bogen er ikke død, men den ændrer sig, fordi bogen er udfordret og bøgerne skal fange læserne på en ny måde. Den digitaliseres og layout, billeder, lyd og interaktion får stor betydning og quiz som evaluering kommer til at spille en langt større rolle - bøgerne samles i online biblioteker. Her var et par norske forlag på banen og også engelske..
På en norsk portal kunne eleverne desuden drøfte de svære ting om opførsel på og brug af sociale medier med unge youtubere, som eleverne kender og beundrer. Man kan få en gratis prøveperiode – og den portal vil være så oplagt i arbejdet med nordisk i dansk også.
Engelske bøger f.eks.: https://www.classoos.com/pilot-program/ og https://2simple.com/serial-mash/ og naturligvis Britishcouncil for 5-12 år og for 13-17 år
Bøger har sprogundervisningen altid kunnet bruge og onlinebøger i nyt design og med nye muligheder hilses naturligvis velkommen.
Virtual reality – forkortet til vr.
Ved hjælp af forbedret 360° kamera teknologi, kan man i dag bruge Virtual Reality på en helt ny måde i undervisningen. 360° video gør det muligt at træde ind i en virtuel verden, som vil føles som om, man selv er til stede. Min søde makker på messen fredag prøvede via vr. at lave et meget farligt kemiforsøg – hvilket var helt ufarligt, fordi han på ingen måde skulle frygte de farlige kemikalier. Med store briller og to navigerings-betjeninger i sin helt egen verden, så han meget komisk ud, mens han bevægede sig rundt i nærheden af gulvet. Samtidig var det så tydeligt, at han var totalt fokuseret på den opgave, han skulle løse og levede sig helt ind i at løse opgaven både kognitivt og kropsligt. Ud over ekstrem koncentration brugte han også hele kroppen for at løse opgaven. Selvfølgelig kan man løse opgaven teoretisk i en bog, men her var langt flere dybt koncentrerede læringsmekanismer i gang hos den udøvende.
Vr. kan jeg sagtens se ind i sprogundervisning både omkring sprogindlæring og kulturforståelse. Men udstyr og pris er stadig en meget stor udfordring. Vr giver nogle muligheder for simulering, hvor eleven er på lokationen. Vi så også eksemplet på hvordan man ser øjet tredimensionelt og ser hvordan de specifikke dele hænger sammen – altså vi befinder os inde i en ting og lærer på den måde om tingen og det er en anden oplevelse end den rent plane oplevelse, vi er vant til fra lærebøgerne. Også argumentet reality muligheder var der bud på: https://www.twinkl.co.uk/reality Hvad er argumentet reality?
Programmering og kodning med kreativ/innovativ design vinkel – her både omkring fysiske materialer og spiludvikling.
Blokprogrammering fyldte ret meget på udstillingen - og det gjaldt både scratch, minecraft - vidste du det var et kodesprog? Jeg troede det var et åndsvagt spil. Og så selvfølgelig micro:bit.
Et andet eksempel jeg mødte er Hello code
Fandt micro:bit in Wonderland - en spændende bog med spændende kreative øvelser til børn - og jeg blev trukket med hen til den søde forfatter af den unge sælger på standen. Hun fortalte, de er ved at få bogen oversat til andre sprog også nu. Men den kan købes på engelsk som både e-bog og alm bog.
Men hvorfor er der det store fokus på kodning? Og kan vi sprogfolk ikke bare lade som om, det ikke kommer os ved?
Ingen siger, at sproglæreren skal bruge en masse tid på at lære eleverne at kode eller programmere – heller ikke selvom de kan få figurer til at sige noget på fremmedsprog – sprog har vi mange andre fine og mere oplagte teknologier til at udvikle.
Sprog – kom på banen
Sprog er kommunikation og kulturforståelse og skal ikke styres af teknologier men i stedet gafle teknologier til sig i forhold til det, som sprog kan. Sproglærerne skal da helt klart også byde ind på de muligheder, der er for at udnytte børnenes arbejde med kodning. Både når eleverne arbejder med løsninger af virkelige problemer og når elevernes kodning kan udfoldes fremmedsprogligt både mundtligt og skriftligt i historier i mange kreative udtryksformer.
Eleverne kan selvfølgelig også arbejde sammen med børn i andre lande om projekter, hvor eleverne enten bruger forskellige teknologier i et samarbejde eller arbejder med deres teknologi-historier. For mig har der aldrig været tvivl om, at eTwinning forløb på skolerne kan være med til at styrke både fagligheder og de teknologiske problemstillinger, vi som samfund bakser med.
Afsluttende må min konklusion på spørgsmålet blive:
Hvis vi tør inddrage arbejdet med teknologiforståelse bredt i sprogfagene og arbejde mere tværfagligt i perioder, kan vi dels styrke vores sprogfag og dels skabe fælles fodslag om vores børns teknologiforståelse.
Sprogfag skal helt klart blande sig og udfordre den naturfaglige tilgang til kodning og programmering og udnytte og bygge videre på den begejstring mange børn udviser i arbejdet med disse teknologier i et fremmedsprogligt arbejde med børnenes historier.
Derved kan sprogfagene være med til at opkvalificere arbejde med teknologiforståelse, så det også giver en bredere helhedsoplevelse og sammenhæng for eleverne. Rent win-win 😊
