Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Mød mig på café!
- sammen med dit barn!
Café
Noget nyt afprøves på min skole. To eftermiddage fra 14-17. Nogle havde hørt, man kunne mødes på café eftermiddage omkring speed-talking med børn og forældre. Man slår hele overbygningen sammen og alle faglærere er til stede. Forældre booker en ledig cafe-tid og får syv minutter med det antal af barnets faglærere, man har lyst til at snakke med. Efter 7 minutter lyder et signal, tiden er gået, og alle rejser sig og skifter til nyt cafébord. Modellen er sikkert kendt mange steder, men for mig var den ny.
Tysk café - populær
Jeg har to 9. klasser, en 8. klasse og to 7. klasser til tysk. Af alle fag var tysk til stor overraskelse (og min store morskab) fuld booket første dag og havde også 14 bookninger anden dag. Mine kollegaer havde ondt af mig i forhold til de mange samtaler. Jeg derimod syntes, det var så fedt, at så mange forældre gerne sammen med deres børn ville have en snak om faget tysk.
Det gode cafémøde
Forberedelse til samtaler nåede jeg ikke - og det var måske heldigt nok. Som nødløsning havde jeg heldigvis en skriftlig terminsprøve i baghånden for 8. og 9. klasse.
Besluttede at lade komme, hvad komme ville ud fra min fastsatte indledningsramme: Start med at hilse gæsterne velkomne og dernæst spørg ind til, hvordan, børnene selv syntes, det går med tysk for dem. Når de svarer fint eller ok (for sådan forholder det sig, vidste jeg jo), kunne jeg så kun rosende tilslutte mig. Jeg opdagede hurtigt at den indledning var perfekt - så tog de over, og så gik snakken helt af sig selv ud af de veje, der dukkede op. Og det fungerede anderledes befriende godt.
Fordomme?
Det var så sjovt, som forældrene også kom på banen. Til min store overraskelse mødte jeg ikke et eneste sted fordomme og forbehold eller uvilje mod faget. De fortalte om deres gode oplevelser med tysk og deres tanker om sprogets betydning for dem og deres børn, og de gav så meget ekstra energi med videre til faget - både til deres børn - og til mig.
Man kan nå rigtig mange gode oplevelser på 7 minutter - snakken gik, og det var mega hyggeligt. Det var en anden måde at snakke skole-hjem på, og jeg fik så mange dejlige historier fra forældrene om deres tyskoplevelser både før og med børn.
Mange rejste meget i Tyskland, andre havde tysktalende familie, i en familie med to sønner, der rejste meget i Tyskland og Østrig, fortalte faderen med kæmpe glimt i øjet, at han og sønnerne snakke tysk sammen, når mor ikke måtte forstå, hvad de talte om. Mor var jo med, og hun viskede til mig bagefter med endnu større glimt i øjet: ’De tror ikke, jeg forstår, og det lader jeg også som om, jeg ikke gør, så jeg kan følge med i, hvad de har gang i sammen :-)
Et sprog på vej
Vi havde mange fine snakke om både tysk som et sprog på vej, om undervisningen i klassen og også om karakterer.
Karakterer fylder efter min mening alt for meget i de unges hoveder, og kun karakteren 12 duer for dem. Glæden ved bare at blive bedre og oplevelsen af 'at kunne' drukner lidt. Jeg forsøger at tale den side frem. Det virker også langt bedre, når man sidder sammen med forældrene, der jo faktisk er ret fornuftige. På skolen mærker jeg også specielt nu for tiden, hvor vi skal give karakterer, hvordan både skole og elever indbyrdes presser en karakterstemning frem. Men det er så en anden diskussion.
Tysk nu langt tættere på folkeskolens formål
Netop fordi tysk er et sprog på vej, er der plads til alle karakterer. Og også de børn, der generelt har svært ved at få gode karakterer, kan være med. Man skal være rigtigt dårligt kørende for ikke af kunne opnå ’bestået’ - og det er faktisk med til at fange de børn op, der har svært ved mange ting. Samtidig gør netop den faglige mulighed dem glade for faget, fordi her kan opnås succes. Tysk er tydeligvis gået fra at være et fag for de ’kloge’ til at være et fag for alle - og det er så fedt i mine øjne. Jeg mødte ingen på de to dage, hverken børn eller forældre, der var negative omkring tysk - tværtimod. Rigtig god oplevelse!
Forældrene
Vi kunne meget nemt blive enige om, - faktisk til stor lettelse for mange - at det handlede om at turde prøve, med det, man kan, bruge strategier og ikke nødvendigvis altid forstå alle ord men lede efter mening i stedet.
Det er dejligt at høre, at selvom tysk ikke nødvendigvis er yndlingsfaget, er det ikke kun vellidt af de fagligt stærke elever, men også generelt blandt alle. Alle kan fortælle om oplevet succes i tysk på et eller andet plan. Og så er der jo også de lidt nørdede tyskelever, der bare godt kan lide de mange strukturer, sproget bygger på og mange andre, der bare synes, det er sjovt at kunne tysk..
En del forældre rundede også deres egen oplevede grammatikforståelse i forhold til tysk - og jeg mærker tydeligt, jeg har forældre så meget med, når jeg snakker fokus på sproglige strukturer som byggeklodser og vægt på kommunikation, at turde og oplevelsen af personlige sejre ved at være ’på vej’. Der skal slid til her såvel som andre steder, men perfekt er ikke målet.
Det er så fedt for faget at være med på banen og fagligt synlig til forældresamtaler. Og det er spændende historier, man får lov til at lytte til. Jeg bliver så faglig glad i hjertet.
De gode tysk-historier
Vi skal huske et lytte til de massevis af gode understøttende historier, der er omkring os ude på skolerne. Jeg kan varmt anbefale café-modellen. Det er en skøn måde at sætte et elles ikke så synligt fag positivt på dagsordenen. Og så er det befriende fedt at kunne få lov til at snakke faglighed med forældre og børn frem for alt det andet, der plejer at stjæle tiden i skole-hjem samtaler.
Tak for superdejligt møde kære café-deltagere - den café kunne måske godt gå hen og blive min stamcafé :-)
