Tysklærerforeningen for grundskolen
Blog
Kønskorrekt sprog
Køn i sprog er mere end grammatik. På flere europæiske sprog er mange substantiver bygget til at vise et køn. Store dele af befolkningerne finder aspekter ved dette uacceptabelt, og så ændrer sprogbrugen sig. Der diskuteres på livet løs. Selvom dansk ikke er helt så låst på køn som andre sprog, taler temaet lige ind i problematikker som mange teenagere er optagede af.
En stjerne
På dansk hedder de elever. På tysk Schülerinnen und Schüler. Sådan siger man for at vise at man ikke kun mener drengene. Men det er da ret tungt. Skriftligt har man længe kunnet komme omkring det ved at skrive SchülerInnen eller Schüler*innen. Det er først for nyligt at jeg har været opmærksom på at man kan udtale stjernen, das Gendersternchen, som en lille pause – og at folk gør det, om end ikke konsekvent. Jeg hørte det for nylig i en tysk nyhedsudsendelse. En journalist sagde Minister*innen med en lille bitte pause. I næste sætning sagde han dog: Politiker, uden nogen inkluderende markering.
En anden stjerne
Grunden til min opmærksomhed er et undervisningsforløb som Dominique, en kvik ung tysker, har tilrettelagt for mine 10. klasses elever. De unge er faktisk meget optagede af hvad det betyder at være født som pige, dreng eller midt i mellem, så ok, det prøver vi. Jeg forberedte eleverne på temaet ved at lade dem lytte til en god forklaring på dansk på RADIO4s program Genau (6:50).
Sprogpolitik
Udsendelsen fortæller desuden om hvordan der er gået politik i sprogreglerne. Nogle finder ingen grund til kønskorrekt sprog, finder det uforeneligt med strukturen i det tyske sprog, eller går i trods når det ligefrem fordres af officielle retningslinjer. Der findes ministerielle forklaringer på tysk i meget enkelt sprog som eleverne kan forstå. Her kan jeg så opdage at der også findes et nyt verbum: gendern.
Undervisning
Derefter gik Dominique i gang med musik og tekster af bl.a. Alligatoah og Juse Ju omhandlende køn/ligestilling i bredere forstand. Teksterne var svære for nogle elever, men med gode arbejdsspørgsmål fattede de hovedmeningen. Det var vigtigt for mig at eleverne undervejs ikke blot tog stoffet ind, men også ytrede sig om det. Om deres egne oplevelser af ret og uret og af hvad det vil sige at være dreng eller pige.
Fransk
Også i Frankrig ruller diskussionen af sprogets forhold til køn. Sidste år har det franske akademi – en forsamling der passer på det franske sprog – støttet at erhvervsbetegnelser også findes i en kvindelig form, fx professeure, hvor det sidste ”e” tilkendegiver at professoren (læreren) er af hunkøn. Man anerkender at kvindelige professorer findes. Det ser nogle som et fremskridt, men ikke alle. Journalisten Laura-Maï Gaveriaux tweetede at hun er en auteur, ikke en autrice. ”Det lyder dårligt. Sproget er ikke en ideologi, det er musik”.
Mine stjerner
På dansk er vi ikke nødt til sprogligt at skelne mellem piger og drenge i klassen. De er alle sammen elever. Og mine elever havde det sædvanlige gode råd: Folk kan da bare tale dansk! Men måske fornemmer eleverne at det ikke kommer til at ske, eftersom de har valgt at lære tysk. Så mellem det mere almindelige vi arbejder med, var drenge og piger ganske tilfredse med dette på flere måder udfordrende tema.
