Sæt Grundloven i spil – og tilføj en fest og en ny vinkel Grundloven 1849 er et af kanonpunkterne i historiefaget, ligesom den i samfundsfag også spiller en helt central rolle. Nu har Koldinghus, en del af Kongernes Samling, lavet et brætspil om Grundloven – lige til kopimaskinen og helt gratis.
Vikingesværd i lufthavnen – hvad ville vores elever udstille? I den netop overståede efterårsferie mellemlandende min datter og jeg i Oslo Lufthavn, Gardermoen. Knap havde vi betrådt norsk jord, før en udstilling af vikingesværd var at se midt i lufthavnen. Gad vide hvad vores elever ville præsentere for udenlandske gæster?
Hvor går grænsen for, hvad man kan vise eleverne af film og billeder? Ligesom mit forrige blogindlæg handler dette primært om spillefilm i historieundervisningen. Men denne gang er jeg i tvivl om, hvorvidt en af historiens værste grusomheder skal vises.
Med historie i biografen – og tilbage i skolen Biografdørene er åbne, popcornene lune og de gode film står i kø. Konceptet ”Med skolen i biografen” kender de fleste vist, og igen i år kan kulturfagslærerne læne sig tilbage i sæderne. Sammen med kristendomskundskabskollegaen skal vi nemlig i biffen!
Den ungdom, den ungdom... Følger man nyhedsstrømmen, kunne man få indtrykket af, at de unge mennesker er skydegale, voldsparate psykopater. Men intet er mere forkert! Faktisk er den danske ungdom rene engle i forhold til tidligere generationer.
En 2-årsplan i samfundsfag – holder næppe, men giver overblik ”På papiret havde vi et godt hold. Desværre spiller man fodbold på græs.” Selvom disse ord er udtalt af en tidligere engelsk fodboldtræner, kan dette let omskrives til årsplaner i folkeskolen. Mange laver årsplaner, men få af disse holder. Trods dette sætter jeg hånden på kogepladen og præsenterer min 2-års plan for samfundsfag.
Her er tre supergode kurser til samfundsfags- og historielæreren - ét af dem er tilmed gratis Et skoleår er gået, men rygterne går allerede på, at et nyt starter engang i august. I dette indlæg ses der nærmere på tre kursustilbud, som både ser fremad og tilbage. Kurserne er målrettet samfundsfags- og historielæreren – derudover er ét af dem tilmed gratis.
Falskmøntnerne fra 4.B. - Vores penge fortæller historie Skoleåret lakker mod enden, også i min højtelskede 4.B. Vi har tidligere skabt vikinger ved hjælp af AI og kigget på græsk mytologi, og her inden vi går på ferie, kigger vi på penge. Og for det ikke er løgn, er der også gang i egenproduktion af pengesedler!
For 76 år siden mistede vi en fridag, der er som skabt til historieundervisningen Grundlovsdag kan mange sikkert forklare baggrunden for, men ti dage senere falder en efterhånden lidt overset mærkedag. Det skal der gøres noget ved, for dagen er som skabt til fremragende historieundervisning.
Røde kvinder og blå mænd – politik er blevet en køn omgang... Aldrig har der været en så stor politisk kløft mellem kønnene, end der ses blandt de 18-29-årige i dag. Rundt om i verden ses tydelige eksempler, og måske findes de også i vores klasseværelser? Lars A. Haakonsen
Hvor dårlige må jokes være, før de bliver kriminelle? I starten af denne måned blev en iransk-dansk mand idømt betinget fængsel for at offentliggøre jokes på sin webside. Dette er en oplagt mulighed for at arbejde med de danske domstole, og hvad man må sige offentligt. Lars A. Haakonsen
9. april: Sådan kan du lave undervisning om de gode, de onde og den forbudte maler For 84 år siden blev Danmark besat af det nazistiske Tyskland. Det er længe siden, men der laves stadig nye bøger samt spille- og dokumentarfilm om 2. Verdenskrig. Nogle af disse passer perfekt til historieundervisningen – både dem, der handler om de gode og dem, der handler om de onde... Lars A. Haakonsen
Aprilsnar, fake news og lidt for gode nyheder I dag er der tradition for, at ikke alt, der kan læses i medierne, er rigtigt. Historien har budt på mange aprilsnarre, som fik folk op af stolene, men hvordan ser det ud resten af året? Kan vi gennemskue fup og fake news – og hvordan lærer vi eleverne det? Lars A. Haakonsen
Efter påske melder vi os ind i NATO NATO fylder snart 75 år, men er mere aktuel end nogensinde før. Den ene af de amerikanske præsidentkandidater stiller store spørgsmål ved forsvarsalliancens fremtid, og herhjemme stiger udgifterne til militæret så meget, at der skal lånes penge i udlandet. NATO er både fortid, nutid og fremtid – i alle tre kulturfag. Lars A. Haakonsen
Har du set en af de ti mest populære film i undervisningen? Dyk ned i den faglige skattekiste Hvad har spillefilmene ”Hvidstengruppen”, ”Inderst inde” og ”Bedre end Beckham” tilfælles? Svaret er, at de er på top-10 listen over de mest sete film i 2023 på mitCFU, og dermed også i skolen. Historiske film som "En kongelig affære” og ”Napola” er også med på listen, men er du klar over, at der er mere guld fra Center for Undervisningsmidler (CFU), når filmen er slut, og lyset i klassen igen tændes? Lars A. Haakonsen
4.B tegnede vikinger med AI: Så de virkelig sådan ud, Lars? Jeg har tidligere underholdt med mine oplevelser i 4.B. Som udskolingslærer var det et mindre chok, da skemaet i sommers viste, at min tilstedeværelse var ønsket på mellemtrinet – tilmed i en fjerde klasse. Det er dog blevet ugens skemamæssige højdepunkt, og denne gang har vi lavet vikinger ved hjælp af AI-teknologi. Lars A. Haakonsen
De rige har mange glæder – og mange børn Nye tal fra Danmarks Statistik gør op med tidligere tider opfattelse af, hvilke sociale grupper der er de mest produktive, når det drejer sig om børn. Ressourcestærke borgere med lange uddannelser har langt større chance for at få børn end ufaglærte. Har vi denne udvikling med i vores samfundsfagsundervisning omkring sociale og kulturelle forhold? Lars A. Haakonsen
Gud bevare demokratiet – men hvad med Kongehuset? Der er paradoksalt, at nogle af verdens mest demokratiske samfund samtidig er monarkier. Enevælden i Danmark er for længst afskaffet, og kongehusets politiske indflydelse er ikke stor, men hører et kongehus hjemme i dagens Danmark? Lad os tage debatten i samfundsfagsundervisningen. Lars A. Haakonsen
Et kig i krystalkuglen – tre datoer til kalenderen I anledning af det nye års komme handler dette blogindlæg om en konference og to mærkedage – alt sammen til samfundsfagslærerens kalender for første halvår 2024. Lars A. Haakonsen
Ideer til juleaktiviteter i historiefaget – del 2 I sidste uges blogindlæg videregav jeg idéen om, hvordan udskolingselever kunne fremstille deres egne historiske brætspil op til jul. I denne uge bringes et par idéer til historietimerne hos de mindre elever, som bl.a. skal lave et interview med deres forældre. Lars A. Haakonsen
Lad eleverne udvikle brætspil til jul - og find inspiration i gamle eksempler I dette og i mit næste blogindlæg gives ideer til aktiviteter, der kan bruges op til jul. Første idé er til udskolingen, og der er hverken guirlander, julemænd eller julehjerter med. Derimod skal eleverne producere deres eget brætspil – uden nisser. Der er til gengæld masser af inspiration fra tidligere julegavehits. Lars A. Haakonsen
Samfundsfag: Statsminister Mette Frederiksen udskriver valg! Du læste det først her! Søndag den 14. januar 2024 udskriver statsminister Mette Frederiksen valg. Herefter starter en knap tre uger lang valgkamp, som kulminerer med valget 1. februar 2024. Lars A. Haakonsen
F*ck Panser! For anden gang i min tid som blogskribent benytter jeg f*ck-ordet i forbindelse med samfundsfagsundervisningen. Denne gang er det ikke i form af en kinesisk langemand, men derimod Per Vers’ nye musikvideo. Videoen kan være en effektfuld indledning på et forløb omkring socialisering. Lars A. Haakonsen
Derfor er den franske revolution vigtig, Tesfaye I sidste uges udgave af Weekendavisen beskrev undervisningsministeren, hvordan ”folkeskolen lider af et meningstab med for mange abstrakte læringsmål og for lidt praktisk indhold”. Desuden kunne man få det indtryk, at Den Franske Revolution ikke var noget, Tesfaye vægtede højt. Skal frihed, lighed og broderskab væk fra historie - til glemmebogen? Lars A. Haakonsen
Demokratiet vandt, men bomben sprang, og Bornholm blev delt! På mandag afsløres Danmarks dybeste hemmelighed! Her åbner de tonstunge døre til det atombombesikrede regeringsanlæg, hvor regeringen og Hendes Majestæt Dronningen skulle lede nationen gennem Den kolde Krig, hvis denne blev varm. Da undertegnede sammen med en gruppe andre lærere afprøvede læringsforløbet vandt demokratiet, men det var bestemt ikke uden omkostninger... Lars A. Haakonsen
Når historien ikke kan stå for elevernes kildekritiske sans: Det tror jeg altså ikke på, Lars! Græsk mytologi, historiebrug, kildekritik og farvelægningsopgaver i 4.B? Det er næppe ord brugt i mange googlesøgninger. Trods det gav det et par lærerige og sjove historietimer – også selvom læreren til sidst blev bedt om at tage længere ud på landet… Lars A. Haakonsen
Aktiv dødshjælp, borgerforslag og samfundsfag Under sommerens Folkemøde satte Mette Frederiksen gang i debatten om aktiv dødshjælp, men selv uden statsministerens indblanding, er Folketinget tvunget til at tage stilling. Det har et borgerforslag banet vejen for. Derfor bør aktiv dødshjælp også indgå i samfundsfagsundervisningen. Lars A. Haakonsen
Kære lærer. Må jeg se din årsplan? I tidernes morgen kunne man på Skolekom dele årsplaner med andre lærere rundt om i landet. Disse planer kunne inspirere og give andre vinkler på det kommende års undervisning. I dette blogindlæg tillader jeg mig at dele mine årsplaner og tankerne bag dem for historie på mellemtrinet. Lars A. Haakonsen
Hvad skal der til for, at vi kan gøre det endnu bedre til næste års prøver? Afgangsprøverne er overstået for i år. Efter en Corona-pause var kulturfagsprøven endelig med i udtræksposen igen. Dette har givet anledning til mange spørgsmål om alt lige fra elevernes produkter og opgivelser til prøvespørgsmål og forberedelseslokale. Mon ikke vi kan være enige om, at Poul Nyrups retoriske spørgsmål fra nytårstalen i 1998 dækker årets prøveafvikling - ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre?” Lars A. Haakonsen
Tag en roman med på stranden – og med retur til historieundervisningen Sommerferien kan efterhånden skimtes i horisonten. Dermed kan computeren slukkes, og de gode romaner findes frem. Nogle af disse skønlitterære værker er rene guldgruber ift. anderledes kildetyper til historieundervisningen. Dette blogindlæg handler om et par af disse titler, men allerførst; hvorfor overhovedet bruge skønlitteratur i historieundervisningen? Lars A. Haakonsen
Hvorfor var det lige, vi havde fri mandag? En amerikaner, en franskmand og en dansker går ind på bar. Her taler de om deres landes nationaldage. Amerikanerne får tårer i øjnene, da samtalen falder på 4. juli. Franskmanden bryder højstemt ud i Marseillaisen, da 14. juli nævnes – og danskeren? Det er vist noget med en Grundlov en junidag i 1849. Lars A. Haakonsen
”Har du hørt, at EU vil forbyde os at spille fodbold?” Ovennævnte spørgsmål overhørte en af mine kollegaer, da to elever højlydt talte på gangen. Den ene mente, at de nede i EU havde bestemt, at kunststofbaner skulle forbydes! Men kan det passe – og gemmer der sig god samfundsfagsundervisning her? Lars A. Haakonsen
Lærer: Disse kvinder burde være selvskrevne i historie-undervisningen - og der er mange flere Var der ikke en kvinde til stede, da historien blev skabt, spørger Folkeskolens historie- og samfundsrådgiver Lars A. Haakonsen efter at have bladret sig igennem både historiebøger og fagportaler. Lars A. Haakonsen
Kan en fuckfinger bruges i samfundsfag? Når vi i samfundsfag skal arbejde med kompetenceområdet politik er et af færdighedsmålene, at ”eleven kan diskutere demokratiopfattelser og egne muligheder for deltagelse i demokratiet”. Dette kan bl.a. gøres med en kinesisk fuckfinger. Lars A. Haakonsen
“Thorvald Stauning ... det er min oldefar!” Sagt af elev i 6. klasse. Undervisningsforløb om bladtegninger. Ija Line Wesnæs Jørgensen
Glædelig jul og tak for denne gang Højtiden er nært forestående, er det er blevet tid til ikke bare årets sidste blog, men også min sidste blog som faglig rådgiver for historie og samfundsfag. Fra årsskiftet venter nye udfordringer på mig, selvom jeg beholder en god del af min tid i folkeskolen og i kulturfagene. Janus Neumann
Sponseret indhold: Inspiration til undervisningen - byd de demokratiske beslutningsprocesser ind i klasseværelset Hos Demokratiskolen har vi lavet seks gratis undervisningsforløb, der lærer eleverne i udskolingen, at det kan betale sig at deltage i demokratiet. Læs om dem her.
Julen er et juletræskludetæppe af fortællinger fra fortiden Vores forskellige juletraditioner i Danmark har det til fælles, at mange af dem slet ikke er danske. Her kan du læse om Grantræet, Julebukken, nordisk mytologi og en svensk dødsmetalforsanger, der er svært glad for yule. Janus Neumann
Den ikke helt lette standpunktskarakter i kristendomkundskab Det er tid til standpunktkarakterer til niendeklasserne og årets første UPV. Det er en vigtig karakter, men visse fag kan volde problemer. Særligt et hos os. Janus Neumann
Luksushoteller for kryb og andet småkravl På Skovshoved Skole i Gentofte, har vi netop overstået vores Skovserdage. Overskriften var grøn omstilling og teknologi, og her er et bud på, hvordan det blev effektueret. Janus Neumann
Anmeldelse: Dramatisk og dedikeret værk om Danmarks dronninger. Det er normalt ikke dem, vi hører mest om i historieundervisningen, men et kig på vores lange række af dronninger åbner danmarkshistorien fra nye vinkler. Stærke kvinder har sat deres præg på vores land. Janus Neumann
Vi kommer tilbage til valgfeber efter ferien Når efterårsferien går på hæld, er der ikke lang tid til folketingsvalget, men der er stadig tid til at forberede klasserne på valget. Her bliver to forskellige kulturteknikker sat i spil i arbejdet med det kommende valg. Janus Neumann
Termostater, hybridkrig og lifeskills. Det er et lod for kulturfagslæreren, at virkeligheden kan overhale indenom, og de seneste dages begivenheder til lands og til vands har endnu en gang afstedkommet mange spørgsmål fra eleverne. I dag blev det til en yderst alsidig kristendomslektion. Janus Neumann
Ret fokus på klasselæreren i ny læreruddannelse Vælger man dansk eller matematik som undervisningsfag, bør det mere eller mindre automatisk udløse øget fokus på den uomgængelige klasselærerfunktion, der følger med fagene ude på skolerne. Janus Neumann
Bloggen sætter fokus på gratis forløb og SkoleTube Der er anbefalinger på vej fra det kulturfaglige netværk om gratis undervisningsforløb, der ligger og venter derude. Både som ny og erfaren lærer er det dog ikke nogen hemmelighed, at det kan være sin sag at opdage de mange undervisningsforløb, der ikke indebærer portaler. Det har taget mig en del år at finde frem til dem, jeg kender. Janus Neumann
Til nye kulturfagslærere: Skab overblik allerede nu. Efter to år, hvor kulturfagsprøverne har været lagt på hylden, kan vi med stor sandsynlighed se frem til et skoleår med prøver i alle tre kulturfag. Som ny kulturfagslærer er der vundet meget med et overblik fra den spæde begyndelse. Janus Neumann
En overlevering der fungerer Det er den tid på året, hvor vores overleveringer finder sted rundt omkring på skolerne. Hvis ikke nu, så efter sommerferien, der er lige rundt om hjørnet. I dag havde vi den bedste overlevering i mange år på skolen. Her kan du læse hvorfor. Janus Neumann
Overførsel af standpunktskarakterer som fast mulighed ved prøverne? Det var så sidste gang, at vores niende klasser kunne overføre deres standpunktkarakter til gældende prøvekarakter, men hvorfor ikke indføre dette tiltag fast. Her vendes et par signifikante fordele og ulemper. Janus Neumann
Undervisning om forsvarsforbeholdet til historie og samfundsfag. Med nogle få dage til afstemningen om forsvarsforbeholdet, kan man stadig nå at sætte emnet på dagsordenen i kulturfagene. Her får du nogle nyttige links og et par forslag. Janus Neumann
Så vi de første anslag til en prøvereform ved mandagens prøver i skriftlig dansk? Eleverne bedømmes ikke længere på omfanget af teksterne ved de skriftlige afgangsprøver. Dette kan betyde, at de bruger væsentlig kortere tid på prøven i skriftlig fremstilling. Janus Neumann
Genovervej prøveformerne, men behold prøverne. Lad os se på nye tiltag, der gavner eleverne og beholde dem. Vi har muligheden for at ryste posen her og nu. Janus Neumann
Eleverne bliver stille, når de lytter til foredrag fra Sikker Trafik Vi har igen i år kunne have besøg fra foredragsholder fra Sikker Trafik, og hvis de aflyste prøver har skabt luft i kalenderen, er her en oplagt mulighed for oplæg, der maner til eftertænksomhed for de ældste elever. Janus Neumann
Kunne ny danskprøve styrke mundtligheden i mundtlig dansk? Lad os forsøge... I rækken af blogindlæg med fokus på mundtlighed gives her en kommentar til forslaget om forsøg med nye prøver i dansk. Janus Neumann
Hvad vil du have, jeg skal sige??? Vi fordrer, at vores elever skal deltage aktivt i undervisnigen, men det er sjældent helt klart for eleverne, hvad karakteren i mundtlig dansk faktisk indebærer, eller hvad det er, man skal sige i samfundsfag. Janus Neumann
Derfor har projektopgaven stadig sin berettigelse i folkeskolen. Spørgsmålet har med rette været stillet mange gange og bør fortsat stilles med jævne mellemrum: Er det overhovedet relevant at holde fast i projektopgaven i folkeskolen, eller er den en reminiscens fra en svunden tid. Jeg mener, at den sjældent har været mere relevant. Janus Neumann
Om skolepsykologer, inklusion og manglende værdsættelse af lærernes praktiske kompetencer Selvfølgelig skal man genindføre en uddannelse som skolepsykologer. Helge Christiansen
Hemmelighedskræmmeri om udtræk er stadig formynderisk Det er muligt, at prøvebekendtgørelsen for udtræksfagene først bliver gransket efter sommerferien, men her skal fortsat lyde en opfordring til at give skolelederne mulighed for at melde tidligere ud om prøverne på fuld lovlig vis. Janus Neumann
”Udflytningen af studiepladser er opskriften på en fuldendt fiasko” Kan det nu også passe? En fiasko? Bortset fra Det Radikale Venstre er det jo hele Folketinget, som står bag initiativet til bedre balance mellem by og (udkants)land med hensyn til uddannelsestilbud. Nu bliver den politiske aftale til virkelighed. Sten Larsen
Har vi en udfordring med antisemitisme i skolen? Eller har vi en udfordring med elever, der ikke føler at de hører til et sted?
Skal vi virkelig undervise "i" holocaust? Det gør aldrig børn og folkeskolen en tjeneste, når politikerne bedriver mikromanagement i folkeskolen. Nu skal vi undervise i holocaust. Det gør vi allerede i historie som en del af forløb om 2. Verdenskrig og den tyske besættelse jan frejlev
Kommentar til artikel: Vi behøver ikke blive pålagt undervisning i Holocaust. Vi praktiserer det allerede. Det er min påstand, at det på det nærmeste er utænkeligt, at folkeskoleelever i Danmark går ud af niende klasse uden at have stiftet bekendtskab med Holocaust og andre folkedrab. Janus Neumann
Hvorfor i alverden skal du bruge tid webfeatures? Det er der tre soleklare grunde til: Du får dine elever til at gå dybt i fagligheden, du kommer til at opleve gribende, multimodale tekster, og du kan bruge dem på tværs af fag. Janus Neumann
Hjernen på eventyr – et forsvar for kunst og praktik for alle elever, også dem i mistrivsel Jette Lentz
