Eleverne bliver stille, når de lytter til foredrag fra Sikker Trafik

Der er en udbredt snakken og mumlen blandt eleverne, da de træder ind i aulaen. Det er tydeligt, at ottende årgang ikke har nogen videre ide om, hvad de skal høre. På vej over gården bliver jeg spurgt: "Skal vi bare høre om en, der er blevet kørt ned"? "Nej, det plejer og være lidt mere end det", svarer jeg. "Vent nu og se".

Ovre i Aulaen har Jørgen Christensen fra Sikker Trafik fundet sig til rette. Han sidder i kørestol og venter tålmodigt på, at eleverne for skramlet sig på plads på stolene. Enkelte elever skæver op til ham og visker sammen. Hvem er han? Hvorfor sidder han i kørestol?

Da roen sænker sig over forsamlingen, begynder Jørgen sin fortælling, og hans ord lægger hurtigt en dæmper på de sidste snaksaglige elever. Med rolig stemme fortæller Jørgen, hvordan han som ung satte sig ind i en bil med en kammerat, der vist nok havde fået lidt inden for vesten, men de skulle ikke ret langt. Og de skulle gerne komme før de andre i flokken. De når aldrig frem, for kammeraten mister herredømmet over bilen i et vejsving, og i høj fart hamrer de mod et træ.

Det er en grum historie, men Jørgen fortæller i detaljer om det videre forløb og om livet efter ulykken. Uden at overdramatisere. Det er heller ikke nødvendigt, for de kolde facts fra ulykken taler deres helt eget sprog.

Efter fortællingen er der tid til spørgsmål fra eleverne og efter et par forsigtige spørgsmål, bliver de mere modige og tør i højere grad gå direkte til Jørgen, der tydeligvis er vant til forløbet og svarer beredvilligt, uddybende og nøgternt. Også når eleverne går tæt på. Det er netop meningen. Fortællingen skal være nærværende og sætte spor. Det er man ikke i tvivl om, at den gør.

Ingen løftet pegefingre.

Det er ikke første gang, at vi har besøg af Sikker Trafik på Skovshoved Skole, og det er heller ikke første gang, at forløbet omtales her på bloggen. Det gør det ikke mindre relevant. Går man ind på Sikker Trafiks hjemmeside bliver det klart, at foredragene ikke er ment som en løftede pegefingre, men har til formål at få eleverne til at overveje deres valg i trafikken. Der er tænkt over kompetencemål, der peger mod dansk og færdselslære, og som et timeløst fag, kan det klart anbefales. Der er ikke lagt vægt på hverken sensation eller skrækindjagende fotos. De fotos, der vises, er pædagogisk velvalgte uden at underbetone foredragets alvor. Det kan dog ikke nægtes, at visse elever vil blive følelsesmæssigt påvirket af foredragene, og derfor skal der afsættes fornøden tid i klassen til efterbehandling i umiddelbar forlængelse. Klassen skal ikke bare sendes hjem bagefter.

Det er da heller ikke sidste gang, at vi har bestilt foredrag om trafik for de ældste elever. Vi finder det relevant, fordi vi har en kultur blandt vores udskolingselever, hvor alkohol spiller en stadig større rolle i deres festliv, og derfor er en opfordring eller to om at bruge hovedet og tænke sig om så absolut fortsat på sin plads.